Nogle gange er det godt at tænke lidt over de ord og begreber, man bruger i sin hverdag. Det er en sport, jeg ynder at fordrive min tid med. Og her til morgen var det ordet “nabo”. Hvad betyder det egentlig? Og hvad (fanden) er en nabo? Jovist, ordbogen for klarer den overfladiske betydning og ordetsoprindelse En nabo er en. der “bor lige ved siden af eller i nærheden af én, fx i samme opgang eller på samme vej”; og oprindelsen er heller ikke overraskende: ” norrønt nábúi egentlig ‘én der bor nærved’ af ná- ‘nær’, tysk nahe og -bo“. Men som skrevet, så er det kun på overfladen, vi befinder os her. 

Jeg har haft naboer, siden jeg var en lille, bitte dreng på et årstid Og bortset fra mine teenageår, som jeg fordrev i mine forældres parcelhus i udkanten af Esbjerg, så har jeg boet i etagebyggeri med naboer til alle sider (og selvfølgelig var der også naboer i parcelhuskvarteret – til alle sider). Og som sådan har jeg oplevet naboer på godt og ikke mindst på ondt. Og en lille episode med en såkaldt nabo i den forgangne uge mindede mig om, hvad en nabo ikke nødvendigvis er En nabo er ikke (nødvendigvis) et medmenneske, der dybest set er som en selv. Nej, en nabo er også en – i religiøs-filosofisk forstand – næste. Ens næste. Og det vil sige, at naboer – ud over at leve et liv, der på mange måder ligner ens eget med arbejdsliv, familieliv og de aktiviteter, de udgør i  hverdagen, også er radikalt forskellig og fremmedartet  fra en selv. En nabo er en, der både rummer noget, man  selv identificerer sig med, og noget radikalt andet, som man under ingen omstændigheder identificerer sig med eller sympatiserer med. Eksemplerne er legio. Og det er denne blanding af noget sym-patisk og noget anti-patisk, af noget, man kan spejle sig i og noget, der ligger en fjernt, der karakteriserer naboen, og som Leif Panduro brugte som inspiration til sin groteske og samtidigt klart seende komedie Naboerne fra 1966; en af mine yndlingsfolkekomedier.

Og det er lige præcis denne dobbelthed af noget, man kan genkende fra sig selv, og noget radikalt andet, der gør det svært at være naboer Ikke kun i mikro-samfund som f. eks. en boligblok, men også i makroskopisk forstand, f. eks. såkaldte nabo-lande. Og det er denne dobbelthed, der udgør en permanent, uløselig udfordring for enhver samfundstænkning. Det vil du finde mange eksempler på i den offentlige debat her og hisset.