Som læsere vil vide, så har jeg gennem længere tid ytret min bekymring over Enhedslistens ”højredrejning”, som den er blevet kaldt. Eller som jeg har yndet at kalde det – partiets bevægelse ind mod den meningstomme midte. Og i forlængelse af disse ytringer har jeg overvejet – og gør det fortsat – min status som støtte til og vælger til partiet.
Min tillid til Enhedslisten led et alvorligt knæk, da partiet begyndte at dyrke eksklusionsinstrumentet. Først var der den gruppe af venstreorienterede, der havde sympatiseret med palæstinensiske grupperinger – nu samlet i Rødt Venstre. De blev ekskluderet og gik deres egne veje. Dernæst var der sagen om det århusianske medlem og byrådsmedlem Viggo Jonasen, de blev anklaget for ”sexisme”, fordi han blandt andet skulle have kaldt et yngre, kvindeligt medlem for ”studine” (hun var studine, altså kvindelig studerende) og have ytret bekymringer vedrørende hendes politiske skoling. Det endte i en retssag, som Jonasen rejste og som han vandt, idet han blev frikendt for anklagerne og fik tildelt en erstatning, medens partiet måtte lide den tort dels at tabe sagen og dels måtte betale en erstatning og også give afkald på retten til at appellere.
Dernæst var der sagen i Norddjurs kommune, hvor et andet Enhedsliste-medlem Ulf Harbo også blev ekskluderet, fordi han insisterede på, at mennesker først måtte få foretaget et fysiologisk kønsskifte, når de var fyldt 25 år.
Altså tre eksklusionssager i rap. Og hvad værre er – eksklusionssager, der understøttes af og begrundes i partiledelsens beslutning. Partiet taler og så må medlemmerne lytte og bøje sig – og det i et parti, der historisk er grundlagt på store meningsforskelligheder og med tradition for stor ideologisk rummelighed. Men den tid er åbenbart ved at være forbi…
Men det stopper ikke her. For i dag kan man læse, at Enhedslistens eneste medlem af Aarhus Byråd, Solveig Munck, der har repræsenteret partiet siden 2022, nu også står til eksklusion. Årsagen er – at hun har indgået en samarbejdsaftale med det ekskluderede medlem Viggo Jonasen, som i øvrigt – til trods for sin eksklusion – fortsat har været suppleant for Enhedslisten i byen (og er det lige pt.). Nu afventer Munck så hovedbestyrelsens – altså partiets – afgørelse, men er ikke overrasket over udviklingen. Og situationen betyder, at partiet op til det kommende kommunalvalg i november ikke har nogen repræsentation i byrådet. Hvilket ikke er smart for et parti, der ved sidste valg fik næsten 10% af alle stemmer (mere end 19.000 stemmer).
Solveig Munck giver dog ikke så let op, men vil sammen med Viggo Jonasen lave en byrådsgruppe.
Meget sigende vil ingen i partiets Aarhus-afdeling kommentere beslutningen om en eksklusion af Munck. Og det vil man – jeg – kunne hævde er talende tavshed. For en eksklusion er både en alvorlig ting og – som beskrevet – et usædvanligt og uhørt skridt for Enhedslisten med dens partihistorie. Med tavshed håber man måske, at sagen vil dø og gå i glemmebogen. Men sådan er det langtfra altid. Nogle sager har det med at dukke op igen og igen, fordi det er symptom på noget alvorligere. Nemlig, i dette tilfælde, på den uheldige udvikling, som partiet igennem flere år har været ind i og så kan kaldes en socialdemokratisering af partiet, hvor partiet glemmer sine rebelske, revolutionære rødder til fordel for at blive endnu et borgerligt demokratisk pippende parti i dansk politiks borgerlige voliere.
Og så er det jeg igen må spørge: Kan jeg sætte mit kryds ved Enhedslisten ved kommunalvalget? Eller ved det folketingsvalg, der kan komme hurtigere end vi regner med (jf. Regeringens uenighed om pensionsreformeringen)?
I øvrigt er bekymringen for Enhedslistens ‘højredrejning’ slet ikke ny. På den seriøse leksikonside leksikon.org skriver hovedredaktør Albert Jensen en artikel om partiet som begynder med følgende beskrivelse: “Enhedslisten, De Rød-Grønne. Reformistisk, socialdemokratisk orienteret, pro-imperialistisk parti. Det startede som en dansk venstrefløjsplatform, dannet som et valgsamarbejde mellem VS, DKP og SAP i 1989. Den kom første gang i Folketinget i 1994 med 6 mandater. Listen har siden 2011 udviklet sig til et pro-imperialistisk parti, der bl.a. støtter NATO.”. Her lægges der ikke fingre imellem…
Det er skammelig!