Anne Eltard er tilbage. Denne gang med en EP med titlen På vej. Og med sine fire sange lægger pladen sig fint i slipstrømmen af albummet Hjemkomst, der med sin let melankolske, nordiske tone overbeviste denne lytter om, at det er muligt at lave voksen, moden pop, der kan række langt ud over sin primære målgruppe. Og måske har der sneget sig en lidt mere munter tone ind i de fire, nye sange. I hvert fald falder titler som “På en solskinssommerdag”, “Sorgløse dage” og “Nu er det sommer” i øje og øre som sange med en særlig opdrift.

I den indledende sang “Som vind”, hvor Eltard har fået hjælp med teksten af svenske Annika Fehling tematiseres mødet mellem kvinde og mand (tror jeg) i en naturmetaforik, hvor det kvindelige element er vinden, der blæser i trætoppen, medens det mandlige står som et træ, “stærkt og rankt”, inde i byens labyrint:

Jeg ka’ rejse gennem lande og len

over bjerge, hav og sten

dybt ind i byens labyrint

mens jeg er som vind i træernes kroner

Mens jag er som vind –

Uro i mit blod som en vulkan

et nødstedt skib i vild orkan

gennem golde ørkeners ild

der står du stærkt og rank

der står du stærkt og rank

Mens jeg er som vind i træernes kroner..

Man genkender den nordisk-melankolske tone her. Men allerede i den efterfølgende sang “På en solskinssommerdag” letter det hele lidt. “Sommeren er forbi nu & den nærmest fløj afsted” sang C. V. Jørgensen engang, men hos Eltard lyder det blandt andet:

På en solskinssommerdag

Hvor himlen den er blå

Jeg bare slentrer gennem byen

på må og få

På en solskinssommerdag

Ajj jaj ja jaj

Tænker på dit tætte favntag

på hud i mod hud

på en nat i dine arme

på elskov og på varme…

Her brænder sommeren endnu. Også selv om ungdommens tid er forbi og alderdommens skrift – med rynker og ømhed i kroppen – er der, og selv om verden ‘står i flammer’, så brænder sommeren (som en metafor) igennem. Og det er heri, jeg genkender den lille snert af opdrift, der udgør en lille, men markant variation fra den foregående plades tematikker. Fortsæt selv granskningen i de to sidste sange på pladen.

Og musikalsk omsluttes sangene af Anne Eltards voksne pop, hvor hendes bløde, dejlige stemme, den diskrete og dog markante violin og iørefaldende melodier omslutter tekstuniverset kærligt og suppleres og underbæres flot og sikkert af et hold musikere, der nok forstår at få et arrangement til at bære igennem.

Så hvis man ikke allerede tilhører den sluttede kreds af Eltard-lyttere, så kan man da passsende begynde med denne lille perle af en EP, hvor der ingen nittere er iblandt sangene. Lad sommeren fortsætte lidt hos dig – om ikke andet så i ørerne. Hermed varmt anbefalet af capac.

Anne Eltard. På vej. Produktion og arrangement: Anne Eltard. Gateway Music. Udkom i maj.