I forlængelse af mit seneste bekymrede indlæg om udvikingen i Enhedslisten, så vil jeg lige omtale et nyligt indlæg, som partiets Aarhus-afdeling har haft i den lokale sprøjte – Århus Stiftstidende. Overskriften lyder: Almene Boliger – Ingen boligspekulanter men meget fælleskab. Bag den slagsordagtige overskrift gemmer der sig et på overfladen sympatisk indlæg, der – baseret på kommunens boligpoiitiske analyse fra i år – mest af alt handler om, hvordan man – i EL – vil satse på nye almene boliger til den ældre del af borgerne, dem over 50. Det hedder blandt andet:
Vi tror, at der er mange ældre som gerne vil flytte fra parcelhuset eller villaen til en almen bolig med plads til fællesskaber og hvor viceværten klarer mange opgaver. Samtidig er der mange ældre beboere i boligforeningerne som vælger at blive boende i deres bolig, fordi store boliger i ældre alment byggeri har lavere husleje end nybyggede almene boliger. Der er brug for nye politiske beslutninger. Det kan være nye tiltag med flyttehjælp og bedre information om boligsikring og reglerne for bytte af lejligheder, som kan få flere at sætte gang i flyttekæder. Som kan give plads til at flere børnefamilier kan overtage de store almene boliger, parcelhusene og kan sikre at flere får den bolig de har brug for og helst vil have.Der er brug for nyt byggeri forbehold beboere over 55 og hvor der prioriteres fælleshus og fællesskab mellem boligerne. Boligforeninger og byrådet kan prioritere det i nybyggerietBorgmesteren mangler ifølge den nye boligpolitiske analyse, at finde en model for, hvordan Aarhus Kommune kan bruge mulighederne i Fonden for blandede byer, der kan støtte almene boliger på dyre byggegrunde. Det vil kunne sikre flere almene boliger i områder, hvor grundpriserne er høje og der indtil nu er få almene boliger.
Og det lyder alt sammen som sød ventreorienteret musik. Det er jo fint nok, at man vil kigge på “flyttehjælp” og “boligsikring” og byttemuligheder. Men et problem i den aktuelle boligsituation for danske borgere brillerer ved sit fravær: Det sindsygt høje prisniveau. Sagt på en anden måde: Indlægget forholder sig slet ikke til det problem, at huslejeniveauet for almene boliger er alt for højt. Dels fordi politikerne gennem en årrække har ladet bygherrerne få frit spil og fordi man har tilladt ustoppelige huslejestigninger i de almene boligforeninger. Jeg kender en ældre pensionist (tjenestemand) på 92, der skal betale lidt over 10.000 kroner om måneden for en lille treværelses, der kostede under fem hundrede kroner om måneden dengang han flyttede ind i den i de tidlige tressere. Bare som eksempel.
I stedet for at lufte lyriske tanker om, hvordan det kunne være (og er ELs tanker overhovedet realistiske?!), så burde partiet gå i gode gamle Preben Wilhjelms og de halvfjerdser-arkitekstuderendes fodspor og lave tilbundsgående analyser af vor tids boligpolitik, hvor boligspekulation – i det store og det små – er hovedreglen og hvor der er meget få eksempler på nyt, billigt alment boligbyggeri, der er til at betale for mennesker, der ikke tilhører det velbjergede mellemlag og dem derover. Jo, man kan godt mærke, at kommunevalget er lige om hjørnet og at den århusianske afdeling af EL følger trop med resten af byrådet i overbudspolitikken. Fælleskab – min bare røv.