”Sie aber, Meine Damen und Herren, die die Beat-Musik nicht mögen, bitten wir um Verständnis…”. Med disse ord til de (voksne) mænd og kvinder, der ikke kunne lide den ny tids beat-musik undskyldte den tyske tv-mand Wilhelm Wieben indledende udendelsen af den allerførste live-musikudsendelse med titlen Beat-Club, der blev styret af Uschi Nerke og Gerhard Augustin og kørte fra 1965 frem til 1972 med programmer af 30-45 minutters varighed. Og hvis jeg ikke husker helt galt sad jeg klinet til det gamle sort-hvide tv den dag for nu 60 år siden for at se de navne, man ellers kun kunne lytte til på radioen og plader. Det var en lørdag fra kl. 16.45 til 17.45. Første udsendelse begyndte beskedent med tyske navne som ankees fra Bremen, kvindebandet The Liverbirds fra Liverpool og John O’Hara and his Playboys. Siden var det cremen af datiden beat- og pop, der optrådte.
Jeg har omtalt programmet mange gange; og det var også af betydning det, der var tvs svar på musikradioens popudsendelser. Og jeg tror ungdommen i dag som lever i en billedstyret tid vil have mere end svært ved at forstå, hvad det betød dengang pludselig at se The Move eller Grateful Dead (som optrådte i 1972) i levende live på tv. Det var STORT. Den nye tidsånd, teenagernes tid, var brudt igennem forældrenes kanal til den store virkelighed – og der var ikke nogen vej tilbage.
Mere end halvdelen af de unge tyskere under 3o år (og en del danskere og andre, der kunne kigge med fra de nærliggende lande) tog udsendelserne til sig og var begejstrede.
Med beat- og popmusikkens indtog på tv ændredes også måden, man sendte tv på. Især da den psykedeliske musik kom frem gjorde producenten sig anstrengelser for at ændre udtrykket – selv om det rigtige farve-tv endnu ikke var en realitet og efter 1968 dominerede de såkaldt progressive navne meget – lige fra Soft Machine til Deep Purple. Det betød så også, at programmet fra at henvende sig til den brede ungdomsgruppe blev mere rettet mod feinschmeckerne blandt de unge – og det var (på godt og ondt) begyndelsen på enden af Beat-Club, der sendte sin sidste udsendelse i december 1972.
84 udsendelser blev det til i alt. Og i tiden efter lavede tysk tv f. eks. den udmærkede udsendelsesrække Musikladen. I eftertiden er Beat-Club blevet genudsendt (f. eks. på Pluto tv og VH1), lige som udsendelserne er blevet udgivet på DVD.
Tres år er gået og jeg er dybt taknemmelig over, at jeg fik lov til at se det hele dengang i de formative år.
Ork ja, der har været nogle (kan stadig ses) for en hver smag igennem, og mange var få år efter superstjerner, eller kultgrupper fx Soft Machine (navn taget efter Burroughs roman) der findes et klip på youtube, godt nok ikke fra tyske Beat Club, men vistnok Paris 1967, hvor de Meget tidligt eksperimentere, med de allerførste synth’s … det virker med et slidt udtryk meget syrrealistisk, men her passer ordet virkelig. BEAT CLUB Gluckwunsch!