Forestil dig en kvindelig politidetektiv, der er lesbisk og fhv. verdensmester i boksning – og i øvrigt har en lidt dysfunktionel familie, hvor faderen har fået hjerteproblemer (og pengeditto), broderen er en uduelig drømmer, der aldrig har haft et rigtigt arbejde, men drømmer om at være søsterens manager og mere til. Så har du bundlinjen i den lappisk-finske krimi-serie Pohjoisen tähti (dansk: Politidistrikt Lapland).

Sammen med sin mandlige kollega og en pensionsmoden kvindelig leder, der hele tiden optræder i en ny striktrøje anno dazumal opklarer Maria Pudas forbrydelser i Rovaniemi i Lapland – efter sigende verden største politidistrikt – brandstiftelse, voldtægt, drab og påkørsel af en julemand. Og samtidig er der bag det hele historien om, hvorvidt Maria får genoptaget sin boksning og vundet den kamp, hun mener hun er berettiget til at vinde.

På mange parametre kan serien ligne andre krimier – med plots med flere lag, obligatoriske problemer i privatlivet og den evigt tilstedeværende arbejdsnarkomani. Men på mange måder ligner den slet ikke noget, man har set før. Alene stemningen i episoderne er helt anderledes end man er vant til fra engelske og andre europæiske krimier. Det foregår i et langsomt tempo, der passer godt til det forfrosne landskab, hvor dialogerne er knappe, sætningerne næste one-liners og meget ligger mellem linjerne og i samspillet mellem de medvirkende. Og langsomt men sikkert løser Maria med god hjælp fra den lidt bøvede kollega forbrydelserne en for en. Ja, serien er befriende anderledes end hvad man ellers præsenteres for på DR. Men absolut seværdig, hvis man holder af en god krimi.