Min far sømanden begik som ung en stor fejl, som han siden fortrød mange gange og gav udtryk for. Fordi han var sømand havde han særlig adgang til billig spiritus og tobak, fordi særlige afgiftsregler muliggjorde det. Og min far syntes, at min mor – i en alder af godt fyrre år – skulle have lov til at nyde cigaretter. Med det resultat, at hun blev inkarneret ryger resten af sin levetid, og jeg ufrivilligt offer (selv om jeg ikke oplevede det sådan…) som såkaldt ‘passiv ryger’. Min forældre røg – som det var almindeligt dengang – hele tiden, også ved måltiderne. Min mor cigaretter og andet, når cigaretterne slap op, og min far cigaretter, cerutter og for en kort periode pibetobak. Og de havde en hang til de stærkeste tobakmærker. Cigaretterne var mærker som Grøn Cecil, North State og Chesterfield. Alle kendetegnet med et højt nikotin-indhold.

Da jeg selv kom i den alder, hvor det blev interessant at prøve at ryge, tog jeg (stjal) fem grønne Cecil fra min mors pakke og røg dem inde på et værelse. En modbydelig oplevelse, der resulterede i kraftig hoste og en meget dårlig smag i munden, men ingen nydelse overhovedet. Og jeg var kureret for rygetrang en gang for alle. At min mor så opdagede min ugerning (skodderne lå uden for vinduet) betød mindre i den sammenhæng.

Siden har jeg holdt mig langt fra tobak, selv om jeg engang imellem har leget med tanken om ved festlig lejlighed at prøve en rigtig cigar, men det er blevet ved tanken. Og sjov tobak har jeg prøvet en enkelt gang – med samme resultat som med de grønne Cecil.

Set i bagklogskabens lidet flatterende lyst vil jeg sige, at jeg har haft stor glæde af min tobaksuafhængighed. Ikke kun økonomisk, men på enhver måde. Min lugte- og smagssans har aldrig været forstyrret, mine daglige vaner aldrig reguleret af rygetrang, mine relationer til andre kun i beskedent omfang forstyrret af tobak (når andre ryger…) osv. Og så har jeg hele vejen været det man kalder ‘tolerant’ ikke-ryger. Jeg kan godt sætte mig ind i andres trang og afhængighed og synes nogle gange af den offentlige rygepolitik går for langt og ikke forstår nødvendigheden af overbærenhed, tolerance og almindelig forståelse for menneskers forskellighed. Så længe rygerne viser hensyn til mig, gør jeg gerne det samme.