Go With Grace er Nanna Larsens og Ivan Pedersens andet fælles album. Altså det, man kender som ‘den svære toer’. Men – der er ikke noget som helst svært over denne fine plade. Det skulle da lige være sangteksternes tematik, der bærer på tunge og svære sager, ja, overordnet set, handler sangene om at komme overens med Livet og også livets modsætning, Døden. Sat på spidsen.

When it’s time to go

When it’s my time to go

Let me go with grace

Go with Grace

I wanna fly away as peaceful 

As a quiet winters day

And Go With Grace

Sådan hedder det i den meget smukke indledende titelgivende sang, der i mine ører handler om at komme af sted – i mere end en betydning – med værdigheden i behold. Hvad enten det er den store afgang – døden – eller den lille, vi hele tiden skal forholde os til, når noget ender og vi skal af sted. Og i den erkendelse ligger også nøglen til nogle af de andre sanges buskab. Fx sangen “A Tree In The Wood” (skæring 2), der handler om, at livet kan være nok så tungt og svært (for det er det jo), men vi skal i den selvoptagede verden, vi lever i, huske på, at vi aldrig er alene. Vi er som et træ i skoven, der hører til et sted, blandt alle andre træer. Og videre i sang nummer 3, “The Honeymoon Phase is Over”, hvor selverkendelsens optimisme drejer sig om, at godt nok er hvedebrødsdagene med al deres sødme overstået, men det var jo kun begyndelsen og nu handler det om at komme videre sammen, at ‘tage hinanden i hænderne’, bestige bjerge og krydse floder, for nu at blive i billedsproget.

Jo, det er tunge emner, der tages op i sangene,  – livet, døden, kærligheden – men tyngden tages ud af temaerne, fordi der er en grundliggende tro eller erkendelse af, at selv om livet byder på modstand, problemer og foranderlighed, så handler det i bund og grund om, at ‘don’t loose heart – we need each other to change/ Every good thing that we do/ Leave the world just a little better‘ (“Don’t loose heart”).

Og hvsi ikke teksterne selv sagde det, så gør musikken. Stilen er en afart af den allestedsnærværende americana (eller om man vil: alt folk og country) med guitar, mandolin, pedal steel guitar og trommer som obligatoriske instrumenter. Og så selvfølgelig med Nanna Larsens og Ivan Pedersens gode stemmer, der passer såre godt til hinanden og hver for sig får det bedste ud af teksterne i de ni helstøbte sange, der fortjener at bliver spillet på enhver anstændig radiostation. Det er moden pop, der med sit budskab og sin musikalske kvaliteter bør ramme såvel den voksne lytter som alle andre, der gider lægge øre til pladen. For den sidder lige der – i øret. Jeg har i mange år været fan af Ivan Pedersen; og nu er jeg også fan af Nanna Larsen og kan kun ønske, at de vil fortsætte deres samarbejde i årene frem og lave endnu flere fuldbragte plader. Hermed varmt anbefalet.

Nanna Larsen & Ivan Pedersen. Go With Grace. Produktion: Jimmy Guldbæk og Søren Jacobsen. Er udkommet.