Tankestreger kalder guitaristen Christian Arendt beskedent sit solodebutalbum. Beskedent, fordi det er langt mere end kun tankestreger, der er på spil i de tekster, som Christians gamle Malurt-kollega, Michael Falch, har forfattet til de elleve sange på pladen. For ‘tankestregen’ er ikke bare, som vi først tænker, en flygtig tanke eller et pludseligt indfald, men ‘tankestregen’ er – et liv. Som det rammende hedder i netop sangen “Tankestreg”: “Gi’ mig glæde,mens jeg lever,/la’ mig gi’ alt, hva’ jeg har/Send mig tilbage til universet/ som den tankestreg, jeg var.“.

Tankestregen i denne forstand er det enestående, singulære liv. Dit liv, mit liv, ethvert menneskes liv. Albummet er, kort sagt, en helhjertet hyldest til det, som en anden sangskriver henslængt kaldte det satans liv. Det er det modne menneskes hyldest til livet, efter at have levet det og på sin krop og sin sjæl at have mærket det på godt og ondt. Efter at have brugt og misbrugt (i mere end en forstand) livet og ergo have levet livet i emfatisk forstand og være nået frem til en afklaring, en accept og omfavnelse af livet, sådan som det har været og er – og fortsat helst skal være.

Helt sat på spidsen bliver det, når livets ophør kommer på tale (eller rettere: på skrift), hvor Falch og Arendt gør op med forestillingen om et efterliv, sådan som vores kristne dannelse foreskriver det: “Jeg håber, det bare er/ et skridt ud i mørket./ som intet i livet minder om/Som en rus af morfin,/ bare helt uden narko./så evigt og fuldstændigt tomt/Jeg be’r til, at alting/ til den tid bli’r stille,/ og bare føles som et skub/ Jeg be’r til, at alle/ de tossede tanker/ om et liv efter døden er fup.// Det er livet, der er helligt./ Ikk’ når livet slipper op/ Det gælder om at dø kærligt,/ dø fra livets krop.” (“Helligt”). Ingen tvivl om det: Det gælder livet – også i døden. Tydeligere kan det næsten ikke skrives – i et halvt fordøjet opgør med den kristne tankegang, vi er opflasket med.

Og livets imperativ gælder selvfølgelig også, når det drejer sig om den død, der gør en ende på kærligheden mellem to mennesker, sådan som sangene “Nu glider vi fra hinanden”, “Sig, at vi engang vil flyve”, “Hvis kærlighed er gud”,  og “Nu er du her” hver på sin vis er en stærkt påmindelse om. Kærlighedsforhold forgår, men livet består, synes budskabet at være. Og som en næsten logisk konsekvens af hyldesten til livet må der også gøres om med tanken om den gode Gud. “Hvordan ku’ du gøre det, Gud?” er en revselse af den den gud eller forestillingen om en sådan gud, der er på menneskene side og pr. definition god. Livshyldest og religionsopgør går hånd i hånd i Falchs og Ahreds sangcyklus. Helt som det skal være. Også selv om tvivlen da også får sin lille plads midt i det hele – på pladens sidste sang “Tid & tid & tid”: “Er det udødelig kærlighed? Det kan v ikke vide. Det kan kun kærligheden visse – og tid og tid og tid”.

Sangkredsen, for det er jo hvad det er, er indlejret i en række inciterende og iørefaldende pop-rock-sange med rigtig gode melodier, der alle har appel til radioernes og streamingtjenesternes playlister. Og Christian synger for med sin gode, modne mandsstemme, der passer smukt til sangteksterne. Og så lader Christian selvfølgelig sit guitarspil folde sig ud på prægnant vis, medens han får god hjælp på andre instrumenter af Gabriel Uth Jacobsen og på vokal af Amanda Viktoria Arendt. Falchs tekster og Ahrendts musik smelter lydefrit sammen og skaber et fornemt sammenhængende album, der må kunne tale til enhver elsker af pop og rock. Absolut en vellykket solodebut, der kalder på mere. Kom igen Christian. Hermed varmt anbefalet.

Christian Arendt. Tankestreger. Produktion: Gabriel Uth Jacobsen. Sandorf Records, Gateway Music. Er udkommet.