Jeg tilhører – ud fra den beskrivelse, jeg kan læse mig frem til på nettet – boomer-generationen. Det vil sige: En af de virkelig mange mennesker, der kom til verden i Vesten i årene 1946-1964, og som afløste Den tavse generation (1928-1945) og blev afløst af Generation X (1965-1980). Så langt så godt (eller skidt), så længe vi bare holder os til årstalsafgrænsningen. Værre bliver det, når man så kan læse, at boomerne har været velbjergede unge, der var ret konservative og deslige. Som om! Der var vist nogen, der glemte alt om “68”, “ungdomsoprør”, “studenteroprør” osv.

I det hele taget har jeg haft det svært ved den slags afgrænsninger, der ofte har en tendens til at grave imaginære grøfter mellem de forskellige generationer. Ja, dengang jeg var ganske ung talte og skrev man om “generationskløften” mellem os – altså boomerne – og vores forældre. Og selv om der da var opgør med forældrene, så var der dog langt til at tale om en “kløft”. Da jeg begyndte at læse på universitetet fik jeg lejlighed til at forholde mig til problemet i en tidlig opgave, hvor jeg tog livtag med påstanden om en særlig tavs generation; og jeg gjorde, hvad jeg kunne med tekstanalyser osv. at argumentere for, at det var noget vrøvl at tale om en særlig tavs elller stille generation. Den generation kæftede lige så meget op og kritiserede sin samtid lige så meget som foregående og efterfølgende generationer. Og det gik op for mig, at denne generationsopdelingsgymnastik var lige så vildledende og forfejlet som litteraturhistorikeres tilbøjelighed til at opdele litteraturhistorie i f. eks. årtier (“titals-fetischisme” blev det kaldt dengang i min ungdom) eller efter forenklende etiketter. Ved nærmere analyse viser det sig, at etiketterne ikke holder. Og vi vinder ret beset ikke noget ved at kategorisere på den måde, selv om man måske godt kan erkende visse fællestræk for mennesker fra en bestemt periode – simpelt hen, fordi man har en fælles historisk referenceramme for eksempel.

Jeg har ikke noget mod at blive kaldt boomer, fordi jeg er så heldig at tilhøre den meget store gruppe af  mennsker, der kom til verden efter den sidste store krig, så længe jeg ikke skal tages til indtægt for holdninger og overbevisninger, jeg bestemt ikke har eller har haft. Nok om det.