Læsere af mine pladeanbefalinger vil sikkert vide, at Peter Hegård er sangskriver i bandet Fløjl, som jeg har været så privilegeret at anbefale en lille håndfuld plader med. Og så vil man også vide, at teksterne – Peter Hegårds tekster – vejer tungt i Fløjls musikalske univers. Og det gør de – forståeligt nok – også på Peter Hegårds solo-debutalbum, der bærer den markante titel Dramatisk Nutid. Og tekstuniversets tyngde bliver ikke mindre af, at debutalbummet er blevet til på baggrund af en personlig krise og oven i det tabet af en nær kollega og veninde, Laura Illeborg, der døde i 2024 og som albummet er dedikeret til.

Uden at fortabe os i de personlige katastrofer og tragedier, kan man bare konstatere, at også når skæbnen er hård, når klokken falder i slag og tiøren falder, så er der hjælp at hente i kunsten, i musikken, hvor der kan sættes ord og toner på følelsernes hærgen og skæbnens ubønhørlige skalten og valten med vore liv. Og Peter Hegård gjorde netop det – omsatte sin kriser til ny musik, der så udmøntede sig i soloalbummet.

Det kan let komme til at lyde som om der er tale om en slags terapeutisk album. Det mener jeg dog ikke at der er. Der er tale om sange, der i høj grad handler om det nødvendige i, men også svære og grænsende til det umulige i at sætte ord på det kritiske og katastrofiske i livet. En erfaring, der blandt andet kommer til udtryk i titelsangen, hvor et omkvæd i korthed konstaterer:

Tavshed er guld

Tale kun sølv

Men det må vi leve med

Sådan er det. Det er vilkåret. For kunstneren, ja for os alle sammen. Men det er også det, der kan bære os igennem.

Og dette særlige sørgearbejde, vil jeg godt kalde det, skærer igennem de fleste af sangene; lad mig bare nævne ’Jeg
hader voksne mennesker’, ’Fjerne rystelser’, ’Sumpet terræn’, ’Arvæv’ og ’På randen af oktober’ som tydelige eksempler. Og tager vi som eksempel den sidstnævnte sang ‘På randen af oktober’, så illustrerer den ganske fint dette på en og samme tid umulige og dog mulige arbejde med at sætte ord på det usigelige:

En vilkårlig hverdag

På de martredes plads

Sku vi skilles i regn

Pludselig skilles i regn

Så skræmmende tæt på

Alt for veltrådte stier

Uden et tegn

Pludselig uden et tegn

Og musikalsk modsvares det verbale arbejde af en musik, der er nøgen, intim og hudløs. Sammen med sine musikalske venner – Klaus Møller: Guitarer, keys, kor, banjo og percussion. Add. bas (#9), Ronny Gregersen: Bas (alle tracks minus #10), Rasmus Skov: Pedal steel (#5), Mikkel Sørensen: Flygel (#2), Morten Hyldahl: Trommer (#2), Jesper Andersen: Harmonika (#2), Ole Jeppesen: Kor (#2 og 9) – har Peter skabt sanger-sangskriver-sange, hvor hans egen stemme står helt centralt og omgærdes af arrangementer, der har elementer af moderne elektrisk folk og rock.

Peter Hegård har med sit soloalbum skabt en plade, der både ligger i forlængelse af Fløjls plader, men også skiller sig ud i kraft af sit udgangspunkt og den nødvendighed, arbejdet med den har haft. Det er et album, der fortjener mange lyttere blandt dem, der forventer mere end bare elementær underholdning. Hermed varmt anbefalet.

Peter Hegård. Dramatisk Nutid. Produktion: Klaus Møller. Gateway Music. Er udkommet.