Der er efterhånden langt mellem snapsene, når det gælder gode film på DR. Men i går ramte den gamle tv-station dog plet med den spanske Modelo 77 – dansk titel: Prison 77.

Filmen foregår i tiden efter diktatoren Francos død Den unge Manuel kommer i fængsel anklaget for underslæb; noget han dog afviser. Alligevel skal han opholde sig i fængslet uden dom og uden nogen klar udsigt til at slippe ud igen. Og hurtigt finder han ud af, at det drejer sig om at lære de umenneskelige forhold i fængslet at kende og forsøge at slippe ud. Til det formål lærer han en garvet indsat at kende; og sammen finder de ud af – efter megen modgang og udsigt til mange år bag tremmer – hvordan man kan grave sig ud af fængslet.

Hvordan det ender må læseren selv se; men det er en film, der i allerhøjeste grad handler om, hvordan det spanske diktatur under Franco i  årene efter diktatorens død fortsat kaster sine skygger over landet; i fængslet i form af  mere eller mindre fordærvede ansatte i fængselsvæsnet og i det juridiske system og politiet. Formelt set er landet på vej mod en slags demokrati, men reelt eksisterer de fascistiske tilstande stadigvæk på bedste (eller: værste) måde.

Og det er netop denne problemstilling, der gør filmen yderst seværdig, fordi det er en fortælling om, at fascismen stikker meget dybere i samfundet end bare til dens  øverste kransekagefigur, diktatoren. Budskabet er, at hele systemet – magten og pengenes styre – er råddent og det vil tage lang tid at gøre endeligt op med det. Forståeligt nok har filmen været en stor succes i hjemlandet, hvor man nok ved, hvordan det går med opgøret med fortiden.