På internettet diskuteres ofte om det er betimeligt at ‘læse’ litteratur i form af ‘lydbøger’ eller ‘e-bøger’. Underforstået: At det ikke er den ‘rigtige’ måde at læse en litterær tekst på. Selv om jeg selv foretrækker den gammeldags læsemåde, hvor den skrevne tekst er udgangspunktet, så udelukker jeg ikke andre måder. Og der er jo også eksempler på, at litteratur lader sig læse på andre måder. Lad os som eksempel tage Karen Blixens berømte novelle “Babettes Gæstebud”.

For hvis ikke filminstruktøren Gabriel Axel i 1987 havde udsendt sin film om Babettes Gæstebud med Oscar-berømmelse og kulturkanon-optagelse til følge (med meget mere), så ville netop denne ‘skæbne-anekdote’ næppe være blevet helt så berømt som den er i dag. Og Axels film er netop et eksempel på en anden form for læsning end den rent boglige. Og den er ikke det eneste eksempel på en anden læsemåde. Også Stine Michels pladeudgivelse Babettes gæstebud – frit efter Karen Blixen kan og bør – vil jeg mene – opfattes som endnu en form for læsning, hvor kunstnerinden med udgangspunkt i fortællingen om den franske kvinde Babette, der på flugt fra en opstand, søger tilflugt hos et søstrepar i en pietistisk menighed i en lille vestjysk, dansk landsby, hvor hun til gengæld for husly tilbyder at være deres ulønnede husholderske – som forvandler husholdningen til gastronomisk kunst.

Det er en fortælling, der netop kan læses på mange måder og skal læses på mange måder. Som en fortælling om mødet mellem kulturer, om kunstens ‘væsen’, om gæstfrihedens og medmenneskelighedens betydning og så videre. Og – uden at ville gå i detaljer med Stine Michels tilgang til Blixens fortælling – Stine Michel vælger helt oplagt at kast sig ud i sin personlige udlægning (læsning og fortolkning) af Blixens tekst. En læsning, der vægter tekstens ord om tro, håb, kunst, identitet og kærlighed. Altså store, klassiske temaer, som udmøntes i en række tekster – seksten styk i alt – hvor Michel refererer og udlægger sin forståelse af Blixens tekst.

Og med hjælp fra en række gode musikere – Henrik Goldschmidt (fløjte, obo, klarinet og kor), Jesper Uno Kofoed (trommer, slagtøj og kor), Nicholas Kingo (klaver, synth, sav, harmonika og kor), Henrik Kunz (kontrabos, elbas, guitar og kor) og Søren Zahle (kor) – har Stine Michel skabt nogle aparte ( i bedste mening) arrangementer, hvor Michels sanselig, feminine stemme fører lytteren – og altså læseren – gennem de mange tekster med en musik, der er melodisk og gennemsyret af en tone, der både er nordisk og international. En slags moderne folkemusik, kunne man forsøgsvis kalde den.

Jeg kan kun give pladen mine varmeste anbefalinger, fordi den er et modigt og vellykket forsøg på netop at læse den blixenske tekst på en radikalt anden måde end den doktrinen foreskriver. Og hvis man tager den til sig er jeg sikker på, at man vil få en ny, forfriskende oplevelse af Blixens anekdote, som nok har været truet af sin berømmelses tyngde. Så min opfordring vil lyde: Tag Michels plade til dig, hvis du holder af Blixen, af at læse og – ja, at lytte til musik.

Stine Michel. Babettes Gæstebud – frit efter Karen Blixen.Produktion: Søren Sahle og Stine Michel. Go’ Danish Folk Music. Er udkommet.