Jeg har ikke fået mine vaccinationer endnu. Udskudt det, fordi det kræver en mindre dagsrejse til universitetshospitale for at få to stik. Og er er noget, jeg ikke har det godt med, så er det at bruge megen tid op såre lidt. Og måske er det de gamle græske guders nemesis, der har ramt mig, fordi jeg  en sjælden gang har pådragt mig forkølelse. Jeg må have været for tæt på nogle smittebærere.

Og medens jeg så tænker på Klaus Rifbjergs gamle digt om at være forkølet i Nørre Lyndelse, så forsøger jeg at dulme redeligheden på varme trøjer, store mængder vand og oceaner af små lommetørklæder. Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst blev forkølet, men kan huske at det heller ikke var rart dengang.

Og så gav forkølelsen anledning til en lille oplevelse. Jeg var ude at handle (for det skal man jo selv om…) og stod på afstand af en stor reol med brød. Tæt på reolen stod en stor dame og lod sit blik glide kritiske hen over udvalget, og da jeg kom med et lille, forsagt host, vendte hun sig resolut om at sagde inkvisitorisk: “Rygerhoste!?”. I min let febrile tilstand sagde jeg så, at ‘nej, det er bare influenza’, hvilket kun gjorde ondt værre. Influenza!? Og så går du rundt og handler (og -underforstået – smitter andre). Hvortil jeg kun kunne ymte: ‘Nahj, det er bare en lille forkølelse – og jeg skal nok holde afstand til dig’. Episoden gav anledning til mangen en overvejelse om vores relationer til hinanden. Men dem må i vente på til en anden god gang.