Jeg tilhører den sikkert forsvindende lille del af befolkningen der begræder almendannelsens forsvinden. Altså tabet af den fælles lærdom, vi fik gennem den danske folkeskole og det danske uddannelsessystem i det hele taget, der gjorde, at vi havde nogle fælles koordinater og horisonter for vores fælles liv, herunder folkestyrets fungeren.

Jeg blev mindet om det i går aftes, hvor jeg havde den frydefulde oplevelse af to personer, der diskuterede apostroffens betydning. Hvor ofte har jeg ikke irriteret mig over fejlagtig eller manglende brug af netop dette lille tegn på fx håndværkerbiler eller skilte i almindelighed. Men her var det så i den engelske krimiserie Bookish (Mord efter bogen), hvor en ung antikvarboghandleraspirant undrer sig over den ’fejlagtige’ brug af apostroffen i antikvarboghandlens navn Book’s, hvortil indehaveren indvender, at det såmænd er rigtig nok, idet han hedder Book til efternavn og forretningen derfor Book’s Books.

Nogen vil sikkert mene, at det er langhåret flueknepperi, men for mig er netop forståelse for de såkaldt diakritiske tegn, hvis funktion er at styre ords betydninger (forkortet sagt), udtryk for den almendannelse, som er vigende og som vi alle har stor glæde og nytte af (selv om mange sikkert ikke tænker over det).

Nå, men på denne måde fik jeg så introduceret den gode krimiserie, der ikke kun demonstrer, at briternes dannelse stadigvæk står ved magt i et vist omfang, men også bekræfter, at de stadigvæk formår at lave overraskende og fascinerende krimier i uvante miljøer. Vi har set detektiver, der er autister, krydsordselskere, patologer, forfattere og flere til. Og nu også en antikvarboghandler i tiden efter anden Verdenskrig med passion for bøger og for kriminalsager.

I det første afsnit handler det om drabet på en apoteker og en slagters kones forsvinden. Antikvarboghandler Gabriel Book (fremragende spillet af Mark Gatiss) inddrages i opklaringen af drabet af inspektor Bliss og får hjælp af sin kone Trottie Book, der er indehaver af en tapetforretning, aspiranten, den tidligere kriminelle Jack og Nora, en ung forældreløs kvinde, der arbejder i en anden lokal butik og har passion og flair for kriminalsager. Og så tager sagen ellers fart med subtile analyser og efterforskning i et miljø, der med vanlig engelsk smagfuldhed tegner et fascinerende tidsbillede af årene efter krigen. Helt ned i de mindste detaljer formår skaberne at tegne et præcist billede af, hvordan det var at færdes rundt fyrrernes London. Man behøver ikke være anglofil for at nyde den tidskolorit, der er et bærende element i serien, selv om det kun befordrer den, altså nydelsen. Og skuespillet er – også som forventeligt – fortræffeligt. Og man kan glæde sig over, at velkendte biskuespillerroller viser nye sider af deres tilsyneladende dybe talentmasse. Hertil skal lægges intelligente dialoger, velkomponerede scener og opfindsomme plotideer. Der er nok at glæde sig over.

Seriens første sæson er på seks afsnit; og der er allerede en sæson 2 i støbeskeen. Ligger på DRs hjemmeside. God fornøjelse krimifan!