I den forgangne uge blev spørgsmålet om DRs journalistiske upartiskhed igen gjort til overskrifter i pressen. Anledningen er, at Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har anklaget DR for at være venstreorienteret og at institutionens troværdighed derfor står på spil. Og dens eksistens, fordi man kan spare mange penge ved at beskære eller ligefrem nedlægge DR… Og i forlængelse af partiernes kritik har kulturminister Jakob Engel-Schmidt været indkaldt til forespørgsels-samråd på tinge.
I forlængelse af emnets opdukken har DR selv behandlet emnet i et program i serien Dead-line, hvor Liberal Alliances medieordfører Katrine Daugaard diskuterede emnet med blandt andet tidligere DR-medarbejder og nu redaktør for Frihedsbrevet Mads Brügger sammen med Engel-Schmidt.
Hvis vi forudsætter (det kan bestemt diskuteres!), at journalistik i vores verden skal bero på en form for objektivitet, hvor journalister skal bestræbe sig på at holde enhver holdningstagen på afstand af det stof, de behandler, så er det netop dette spørgsmål, der er på spil i den verserende debat. For sagen er – og den er vigtig i denne sammenhæng – en ikke uvæsentlig baggrund for de borgerlige partiers reaktion er, at flere DR- journalister – 13 i alt – for nylig har være med-underskrivere af den såkaldte GAD-petition, hvis formål blandt andet er at give journalister adgang til at rapportere fra Gaza-området (hvilket de israelske magthavere har forhindret). Og noget, der har pikeret borgerlige politikere og mediefolk er, at petitionen henviser til den officielt anerkendte beskrivelse af det officielle Israels fremfærd som værende et folkemord. Det er, som den borgerlige chefredaktør for Berlingske Tidende Tom Jensen udtrykker det over for journalisternes fagblad Journalisten, ‘politisk ladet’.
Hvis man ser det omtalte afsnit af Dead-line, så er det slående, at kritikken af DR er alarmerende slap. upræcis og mest af alt baseret på ideologisk bestemte følelser og fornemmelser. Hvis man havde forventet (som undertegnede) en analytisk og begrebsligt velfunderet kritik af DR, så kunne man kun blive skuffet. Og det er sigende, at resultatet af emnets opståen nu resulterer i endnu en stor politisk undersøgelse af ikke alene DRs såkaldte ‘politiske bias’, men alle de danske mediers ditto – på initiativ fra regeringspartiet Socialdemokratiet. Så er vi da sikre på, at der bliver brugt mange penge, megen tid på – ja hvad!? Sandsynligvis ikke noget, der vil flytte på højrefløjens anklager om DRs venstreorientering.
Det mest interessante er måske ikke, at den gamle debat om DRs ‘røde lejesvende’ endnu engang vender tilbage som en walking dead. Men derimod, at debatten måske dybest set handler om retten til at definere, hvad Israel foretager sig i Gaza. Sagt på en anden måde, så er den lille forkølede danske debat om DRs venstreorientering et tegn på, at krigen i Gaza ikke kun er en krig, der føres med bomber og anden krudt, men også er en krig om det verbale, ja ideologiske overherredømme. Hvem der har definitionsretten, hvem der bestemmer, hvornår et folkemord er et sådant og ikke blot en serie af utilsigtede voldelige, dødelige overfald (kendt på amerikansk som “collateral damage”) og så videre? Noget lignende kan man hævde foregår i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Og – kan man driste sig til at påstå – så er den danske debat et tegn på, at de moderne krige ikke bare foregår på en fjern slagmark i Mellemøsten eller ved EUs ydre grænse, men også i det vi forstår som den politiske offentlighed i Vesten.
Det er en vigtig pointe, at debatten om DR hurtigt kommer til at handle mere om symbolpolitik end om konkret medieanalyse. Det slående i den aktuelle runde er netop, hvor lidt substantiel dokumentation der bliver lagt på bordet – og hvor meget der hviler på politiske følelser og identitetsmarkører. Når en enkelt underskriftsindsamling bliver brugt som løftestang for at udnævne hele institutionen til politisk skæv, siger det måske mere om afsendernes strategi end om DRs faktiske praksis. At jeg personligt ikke synes, at underskriftindsamlingen var nogen god idé, er en anden sag.
Samtidig har du ret i, at spørgsmålet om journalistisk objektivitet i stigende grad bliver filtret ind i de internationale konflikters sproglige og moralske kampe. Diskussionen om Gaza handler ikke kun om begivenhedernes karakter, men om hvem der overhovedet får lov til at sætte rammerne for forståelsen af dem. Det gør den danske debat både vigtigere og mere skrøbelig, fordi den ikke længere kun er en hjemlig mediediskussion, men en forlængelse af en global konflikt om fortællingsmagt.
Netop af den grund kunne man ønske sig en mere minutiøs og metodisk analyse af danske mediers dækning – ikke som politisk ritual, men som reel faglig undersøgelse. Men hvis formålet fra nogle aktører primært er at bevise forudfattede antagelser, vil selv den grundigste rapport selvfølgelig ikke ændre noget.
@Uffe: Netop. Den aktuelle sag lugter langt væk af, at højrefløjspolitiker med følelserne uden på tøjet, manglende substantiel dokumentation og helt uskarp kritik ser deres snit til at score nemme point i en tid, hvor DR lige har fået ny leder og hvor Socialdemokratiet er groggy. Hvis de så bare havde et gram af talent! Lyt til hende Liberal Alliance-damen – helt ærligt, hvis det er niveauet, så forstår jeg sgu godt, hvorfor en Inger Støjberg har så nemt ved at vinde vælgere med fattige one-liners og uforfalskede fordomme. Endelig, så er balladen om underskriftindsamlingen nok det ringeste udgangspunkt, man kan tænke sig. For – helt ærligt – er der nogen rettænkende borger i dette land, der ikke kunne skrive under på, at der foregår et folkemord i Gaza?! Og betyder det, at tænke sådan, at man ikke journalistisk kan fortælle om hvad der foregår dernede?! Hellere en journalist med holdning til det spørgsmål end den linde strøm af intetsigende rapportager fra elendighederne, som vi har været udsat for. Jeg er glad for,at du ser min pointe. Krigen er en krig om fortolkningsretten til den virkelighed, vi alle lever med og lider under. I Gaza og i det hele taget. Præsident Trump er eksponent for netop den tankegang. Han vil bestemme, hvad vi skal tænke, sige og mene om alt af relevans for vores globale virkelighed. Sæt en stopper for ham, jo før desto bedre.
Fuldstændig rigtigt kritikken er alarmerende slap. Hørte divisionen igår, hvor Michael Jalving netop fremførte sin kritik, i så generelle vendinger, at det skreg til himlen. Så nævner de alle dokumentaren fra Grønland om det hvide guld. Men som en nævnte, er det jo bemærkelseværdigt, at de senere folkevalgte politikere der startede ud i DR, meget sjældent tilhører/tilhørte venstrefløjen.
@Jens: Netop Jens. Som jeg tidligere har været inde på, så har stort set alle de politikere, er fik job i DR
været til højre for midten. Men det betyder selvfølgelig ikke, at DR derfor er højreorienteret. Problemet med
den aktuelle debat er, at kritikerne ikke har noget at have deres kritik i. De kan sgu ikke engang definere, hvad
de mener med ‘venstreorienteret’; og det er sgu for slapt. Og det bliver ikke bedre af, at kulturministeren også
er vag i sine holdninger til debatten.
@Capac: De kan sgu ikke engang definere hvad de de mener med ‘venstreorienteret.. dét er bare ramt plet!
Og simpelthen godt skrevet.. ENIG!