Det var vist i starten af halvfemserne – måske endda slutningen af firserne – det for alvor gik op for mig, at internettet var noget, der var kommet for at blive. Og selv om jeg aldrig har været nogen stor tilhænger af teknologiske ’fremskridt’, så bevægede jeg mig fra den manuelle skrivemaskine til computeren og videre til nettet.

Siden har det været en veritabel rutsjetur, hvor kampen mellem internettets to, store ’interesser’ har kæmpet om overtaget: På den ene side nettets folkelige potentiale – hvor enhver i princippet kunne komme til orde, med alle de kulturelle, politiske, globale osv. perspektiver, det indebar – og på den anden side de kommercielle interesser, for i en markedsorienteret kapitalistisk økonomi (som dækker stort set hele verden) er internettet en våd drøm, der er blevet til virkelighed.

Og som tingene ser ud her ved indgangen til 2026 er der – for mig i det mindste – ingen tvivl om, at det kommercielle har vundet ad h….. til. Den uomgængelige indikation herpå er de i medierne omtalte tech-giganter, som økonomisk og politisk dominerer den store offentlighed, som internettet er, og sætter selv store stater og statssammenslutninger  skatmat. Man kan blot tænke på EU’s behjertede forsøg på at sanktionere tech-giganterne. Hvad er der reelt kommet ud af det? I det hele taget er det slående, hvor lidt nationalstater og organisationer som EU har fået ud af at bekæmpe giganternes magt. Tænk blot på Facebooks konstante negligering af nationale love for ytringsfrihed. Hvorfor – skal Facebook – bestemme om man viser et billede af moster Ingers bare bryster!? Bare som et banalt, men bestemt ikke usædvanligt eksempel.

Siden jeg blev internet-bruger har jeg hele tiden været bevidst om denne indbyggede konflikt og kamp og har hele tiden ønsket og svoret til det demokratiske potentiale. Og derfor har jeg f. eks. En blog, jeg selv betaler for og som er hævet over kommercielle hensyn. Og derfor droppede jeg mediet Twitter, da det blev til X. Og jeg har fået kontoer på mindre, idealistiske platforme som Mastodon, Bluesky og senest StoryGraph (hvor man udveksler oplevelser med bøger). Og så videre. Jo, kampen fortsætter og er ikke endnu tabt.

Og af disse grunde vil jeg godt slå et slag for en ny kampagne – Danmark Skifter – der har det ambitiøse mål at få os internet(for)brugere til at ændre vores digitale vaner, fokus og platforme. Om det lykkes for projektet er ikke til at vide, men i hvert fald er det et velkomment forsøg på konkret at gøre noget ved det grundlæggende problem, som politikerne kun taler om, men ikke formår at gøre noget rigtigt ved – hverken nationalt eller overnationalt. Så min opfordring til dig, kære læser, er: Følg linket ovenfor og overvej, om ikke også du skal være med til at skubbe udviklingen af internettet i en anden retning end den, vi sidder fast i lige nu.