DR byder på endnu en seværdig musik-dokumentar. Efter Elton John, David Bowie m. fl. er vi kommet til den franske Dolly Parton – Legenden fra Tennessee (Dolly Parton – America Reunited; Dolly Parton, l’Amérique réconciliée (TV Movie 2025) ) fra 2025. En dokumentar, hvis styrke ligger i, at det primært er Partons egne ord om sit liv, der er den røde tråd i fortællingen om den fattige pige fra Appalacherne, der sætter sig i hovedet, at hun vil være country-stjerne og realiserer det. En historie om en kunstner, der aldrig glemmer, hvad drivkraften i hendes liv var og er: at skrive sange i enerum med ”Gud” som eneste tilhører. Og fordi hun holder fast i sit udgangspunkt, så bevarer hun sin integritet og klarer de hurdler, der selvfølgelig følger med et liv i offentlighedens lys. Og det er også en styrke, at hun hele vejen igennem står fast på, hvad og hvem hun er. Det dulleficerede udseende med store parykker og kropsmodificeringer, forholdet til mændene i hendes liv, barnløsheden osv. Og som det store paradoks, hun er, som en særpræget blanding af supermoderne, frigjort, selvstændig, selverhvervende kvinde på den ene side og indbegrebet af et traditionelt, konservativt kvindebillede, formår hun at blive et forbillede for ikke blot kvinder af alle afskygninger, men også LGBT+-bevægelsen, der ser hende som et forbillede med hensyn til frigjorthed og selvvalgt identitet.

Den eneste indvending, jeg har mod denne franske dokumentar, er, at den – som andre franske dokumentarer om musik – har en tilbøjelighed til at blive lige lovlig kulørt. Det er ikke nødvendig, når Dolly Parton er genstanden for dokumentarismen, der ligger på DRs hjemmeside frem til december 2028.