Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet. Sådan skrev den danske digter Jens August Schade i 1944. Og jeg drister mig til at hævde, at den sættning og den titel ganske godt sammenfatter, hvad der er på spil på Malene Mortensens og Chrstian Sands album, der bare bærer deres navne Malene & Christian.
Den danske sangerinde Malene Mortensen og den amerikanske jazz-pianist Christian Sands mødte hinanden i 2014, hvor Sands var kommet til København for at spille med afdøde Alex Riel og bassisten Thomas Fonnesbæk på Montmartre. Og det klikkede musikalsk mellem Malene og Christan og det førte til en samarbejde, der i første omgang resulterede i albummet Cant’ Help It (Stunt Recorsd 2015). Og det lagde grunde til at et fortsat samarbejde, der i 2024 fik pladeselskabet Stunt Records til at kontakte Sands igen for at indspille det album, som jeg nu sidder med i ørerne og i hænderne.
Hvor Malene Mortensen allerede var et navn på den danske scene som jazz-sangerinde og fortolker af sol og pop, var Sands først ved at etablere sig som et navn i jazzen. Noget, han nu har gjort. Og sammen har de så skabt et albumt, der tematisk kredser om erfaringer fra privatlivet med brudte parforhold – et klassisk tema i musikken, fristes man til at sige. Og med en blanding af selvskrevne sange og fortolkninger (af blandt adnre Goffin/King, Rogers/Hart og Dixon/Rose) får de to musikere beskrevet de smertelige erfaringer på en måde, der – lidt forenklet sagt – vender livets modgang til noget, man kan leve med og endda lære af.
Det slående ved de i alt ni numre er, at de er low key, nedtonede, rolige, ja nærmest intime i deres udtryk. De fremføres med en markant inderlighed af Mortensen og Sands, der får rig lejlighed til at udfolde deres respektive talenter fuldt ud. Malene Mortensens stemme står klart, helt fremme i lydbilledet, og produktionen – som Sands står for – sørger for, at hendes stemme og frasering ikke ‘forstyrres’ af instrumentale udladninger, lige som Sands eget spil får mulighed for at udfolde sig ekspressivt og improvisatorisk lige under Malenes stemme. Og de to frontfigurer suppleres og understøttes smukt og næste diskret af bassisten Thomas Ovesen, trommeslager Rasmus Kihlberg og strygertrioen med Villads Littauer Bendixen, Lara Biancalana og Yuma Sung. Nævnes ksal også gæsteoptræden af Gabor Holla (tro,pet på nummere “Foreve”) og Benny Benack III (trompet på “Go away little boy”).
Malene & Christian er et album, der kalder på fordybelse og eksklusiv lytten. En slags jazz-easy-listening for elskere af forfinet jazz – og slet og ret god musik. Hvis man kun skal lytte til en jazz-plade i disse kolde tider, så kan jeg kun anbefale, at man tager duopladen her til sig. Den er særdeles vellykket og langtidsholdbar.
Malene Mortensen og Christian Sands. Malene & Chrisitan. Produktiion: Christian Sands. Stunt Records. Er udkommet for nylig.