Nogenlunde samtidig med, at Vinter-OL lakker mod sin ende, vender den britiske krimi-serie Red Eye tilbage med anden sæson, som briterne har brugt 2025 på at lave. Jeg havde næsten glemt første sæson (måske fordi jeg ser for mange krimier?!), så jeg skulle lige tjekke op mine egne skriverier og lave lidt research på nettet for at komme tilbage på sporet af en serie, der foregår i luftfartens virkelighed (Red Eye er vist slang for flyrejser, der foregår om natten).
I første sæson drejede det sig om et formodet mord på en ung kinesisk kvinde under dække af et trafikuheld. Og en sag, der udviklede sig til et kompleks plot af interne magtkampe i politiet og stormagtspolitiske konflikter, der involverede såvel efterretningstjenester som politikere på højt plan.
I spidsen for opklaringen stod kriminalassistent DC Hana Li (Jing Lusi).
Første sæson var en medrivende fortælling, og gav som sådan visse forventninger om adrenalinstimulerende handling i toeren. Og det må man sige sæson to i den grad lever op til.
Vi følger igen Hanna Li, der bliver involveret i et plot, der er centreret omkring den amerikanske ambassade i London. Mordet på en mand, der viser sig at være diplomatisk kurer, får Hanna og hendes gamle politikammarat, nu sikkerhedsofficer på ambassaden, Clay Brody (Martin Compston), til opgave at finde en mistænkt bag drabet. Og det fører til plot med rødder i det højeste politiske og kommercielle plan.
Jeg har set de to første dele af cirka en times varighed; og sjældent har jeg oplevet en krimi, der på så hurtigt får etalbleret et næsten uudholdeligt spændingsniveau. Billedligt talt kommer man på en rutsjebanetur, hvor det de første få minutter går stille og roligt opad, for derefter at styrte nedad, så maven kramper sammen og man næsten bliver svimmel. Det er selvfølgelig en overdrivelse, men i hvert fald formår seriens skabere at hensætte en i en tilstand af spænding, som ikke er hverdagskost for krimielskere.
Hvordan det ender glæder jeg mig til at se. Og i hvert fald er der med Red Eye: Crimson Icarus igen tale om en meget velturneret britisk krimiserie, der giver baghjul til mangen en højt-promoveret Hollywood-action-film. Uden at give køb på gode skuespilpræstationer og dramaturgisk fortællekunst. Underholdningen de næste par aftener er sikret.

Opdatering lørdag 20/2-26: Det var meningen, at fruen og jeg skulle se afsnit 3 og 4 i går aftes, men spændingen var stå stor, at vi så de sidste fire afsnit i et langt træk. Uden at føle, at det var for meget. Men vi skulle lige have slutningen med. Og serien holder et højt spændingsniveau hele vejen igennem, fremtryller overraskelser undervejs  (hvis det ikke er russerne, der står bag drabene osv., hvem er det så?!) og fastholder seerne i en skruestik der hedder: Intet er som det lader til at være. Jeg kan kun håbe, at seriens skabere har flere esser i ærmet de kommende år. Rygter bureau vil vide, at Red Eye fra starten har været tænkt som  en trilogi, og at der altså kan være grund til at se frem til historie nummer 3 – engang i 2027 eller deromkring.