Gårsdagens dosis flow-tv indskrænkede sig til lidt tv-avis, lidt af en udsendelse om Istedgade under Besættelsen og så dokumentaren 24 timer vi aldrig glemmer – Tamilsagen. Selv om man godt kan betvivle seriens titel – 24 timer vi aldrig glemmer – i forbindelse med netop den komplicerede og omfattende Tamil-sag, så er udsendelsen værd at se, fordi den omhandler en af de alt for få sager, hvor magtfulde politikere faktisk bliver stillet til regnskab med deres ulovlige handlinger. Og som journalisten Henrik Qvortrup ganske rigtigt giver udtryk for, så kunne ,man sagtens tænke sig, at der var mange flere af den slags sager, hvis ellers den såkaldt fjerde statsmagt pressen kendte sin besøgelsestid og gjorde det stykke arbejde, der skal til, for at komme til bunds i sådanne sager.
Og udsendelsen er værd at gense, fordi den netop viser, at det nytter noget, når nogle ihærdige mennesker – journalister, jurister m. fl. – ikke vil give op over for regulære ulovligheder, begået i Folketinget, af fremtrædende politikere. Tamil-sagen er en dansk pendant til den amerikanske Watergate-sag. Og som sådan et forbilledligt eksempel på, hvad rigtig journalistik kan udrette.
Udsendelsen er spændende og underholdende. Dels i kraft af selve sagens kompleksitet og alvor, dels fordi Peter Larsens standup-show om Tamil-sagen også bringes i anvendelse og dels fordi det er ganske underholdende at se såkaldt ansvarlige politikere forsøge at sno sig ud af problemernes greb. F. eks. over-skurken Erik Ninn-Hansen, der konfronteres med den særdeles velforberedte journalist Alex Frank Larsen – eller da daværende statsminister Poul Schlüter forsøger verbalt at vride sig ud af den klemme, han var bragt i af sit eget regerings-flertal, for umiddelbart efter at træde tilbage som statsminister. Sådan kan man også indrømme en forbrydelse. Han forsøgte at redde sit eftermæle ved at snakke uden om den kendsgerning, at der var begået noget kriminelt, og slap i eftertiden nådigt, fordi pressen undlod at følge op på hans ansvar i sagen til fordel for ugeblads-journalistik .
Der er uden tvivl mange sager, der godt kunne fortjene at blive gransket grundigt som Tamil-sagen. F. eks. den aktuelle nitrat-sag, hvor en konflikt mellem miljøministeriet og ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri har kæmpet en uskøn kamp om en rapport om nitrat-forureningen i det danske drikkevand. Jeg er sikker på, at der ville komme “artige” ting frem, hvis nogen ville bruge tid og penge på at grave i dybden og publicere det i pressen. Og andre sager kunne nævnes.