Så skete det igen! Jeg sad og snakkede med viceværten i vores ejerforening; og skulle lige se, hvad klokken var på mit analoge armbåndsur (jeg bruger ikke uret på mobilos så meget…). Og den var stadigvæk ti minutter over ti. Stadigvæk, for det var nok en halv til en hel time siden, jeg sidst havde kigget. Så jeg vidste godt, at noget var galt med armbåndsuret. Sandsynligvis var batteriet løbet tør for strøm.

Så da jeg senere kom hjem til lejligheden – efter at haves stemt og været ovre i det lokale indkøbscenter – satte jeg mig ned og skiftede batteriet ud. For det har jeg fået en vane – og mani – med at gøre selv. Jeg har oven i købet købt en ‘case opener’ på nettet, så jeg kan åbne mit andet armbåndsur, der har sådan nogle særlige  indhak, der bruges, når bagskiven tages af. Men det armbåndsur, jeg har på i dag (jeg skifter mellem de to armbåndsure, dag for dag, lige som jeg skifter mellem to par briller…) kan jeg åbne med min lommekniv eller lignende. Og et nyt batteri havde jeg købt i indkøbscenteret (hos en forhandler af bil-tilbehør) formedels kr. 14.95. Alternativt skulle jeg til urmageren; og sidst jeg gjorde det kostede det i omegnene af 150 kr. og to flere dage, fordi de havde travlt.

Der er i det hele taget meget (tid, penge, ærgrelser…) at spare ved selv at skifte batterier på alle de ting, vi har i hjemmet. Lige fra computeren, fjernbetjeneren, cykellygten, det kunstige stearinlys, pyntelampen.  osv. En ting er pengene, man sparer. Vigtigst er, at det er nemt og at man slipper for noget besvær. Man skal bare huske at købe de batterier, der passer – og det kan godt være en jungel at finde rundt i. – Så nu tikker det analoge armbåndsur igen derud af, og jeg behøver ikke at glo på mobilos igen og igen…