Længe før jeg begyndte at skrive på bloggen her, så jeg – jeg tror det var på tysk tv – en dokumentarudsendelse om den amerikanske alt-saxofonist Art Pepper. Og fortællingen om hans liv – og ikke mindst den underliggende musik – gjorde et stort indtryk på mig. Jazzen var ved at få et godt greb i min interesse. Jeg fik dog ikke lyttet så meget til ham dengang. Men nogle år senere læste jeg så noget om ham i et dansk tidsskrift – så vidt jeg husker var det progressive tidsskrift Hug!, der udkom på forlaget Tiderne Skifter – om Peppers særlige seksuelle præferencer.*)  Sagen var, at Pepper ud over – som rigtig mange jazzmusikere tilbage i halvtredserne og tresserne – var stof(mis)bruger også havde en særlig seksuel appetit.  Nuvel, det var ikke det, der havde min første interesse, men derimod at han overhovedet blev brugt i et seriøst dansk kulturtidsskrift og at jeg nærmest havde glemt ham. Så nu dukkede han op igen, og jeg måtte lytte til nogle af de mange plader, han havde på sin samvittighed.

For at det ikke skal være løgn, så faldt jeg over en musikelsker og -samler på Youtube, der fortalte om de musikbøger, han havde læst og ville anbefale. Og blandt dem var Art Peppers og Laurie Peppers biografi om Art Straight Life. The Story of Art Pepper (1979). Og selv om omtalen især drejede sig om hans særprægede liv, så måtte jeg bare have fat i den – i den nyeste opdaterede udgave fra 1994 (forlaget Da Capo). Næsten 600 tætskrevne sider, hvor Art fortæller om sit livsforløb. Med skarpe indblik i hans musikalske rejse fra han var helt ung og frem. Så nu ligger den på sin plads i bunken af nattelektyre og sørger for at jeg får stimuleret og opfrisket mine engelskkundskaber, samtidig med at appetitten på hans saksofonspil også får en indsprøjtning.

‘) Tilføjelse 9.04.26: Afsnittet i Hug! viser sig at være en oversættelse af et par sider i den omtalte biografi I af kapitlet Heroin), hvor en pikant episode med en rengøringsdame på Peppers hotelværelse fortælles af Petter selv.