Den 19. marts 2025 blev Agatha Christies mord-mysterie Musefælden – The Mousetrap – opført for 30000. gang i Londons West End, hvor stykket har været vist siden 1952. Kun med enkelte afbrydelser, fx i forbindelse med Covid-pandemien.
Og dette til syneladende uopslidelige krimistykke er udgangspunktet for Tom Georges film See How They Run fra 2022. I filmen befinder vi os i 1953, hvor stykket har været vist 100 gange. Og det skal fejres ved, at stykket skal filmatiseres af den amr. instruktør Leo Körpernic. Men den let fordrukne instruktør kommer i slagsmål med stykkets mandlige hovedperson Richard ATtenborough og bliver slået ihjel af en ukendt person. For at opklare drabet hidkaldes den amerikanske politiinspektør George Stoppard og den uerfarne politiassistent Constable Stalker.
Filmens plot ligger lige for. Agatha Christies stykker – ja, stykker i det hele taget – er indbegrebet af klassiske who-done-it-kriminalstykker. Og filmens plot lægger blot et ekstra lag oven på. Hvem slog Leo ihjel? Og det er da heller ikke selve kriminalplottet, der gør filmen seværdig. Det er alle udenomsværkerne. og så de to kriminalefterforskeres samspil, hvor det hurtigt viser sig, at den ganske uerfarne Stalker (fornemt fremstillet af stortalentet Saoirse Ronan)  den, der har bedst greb om sagen, medens Stoppard mestendels har greb om flasken…
Lige så forudsigelig opklaringen i Musefælden er (men som mange tilskuere alligevel ikke får set, når de er i teateret), lige så forudsigelig er opklaringen af filmplottet. Intet skal afsløres her, men særligt overraskende er det ikke – og helt efter den klassiske Christieske plottilgang. Man er vældig godt underholdt undervejs, fordi skuespillet afvikles på bedste vis og skuespillerne i det store og det små er virkelig godt udvalgt. Og scenografi, stemning og tidskolorit er helt efter den klassiske krimis opskrift. Man er godt underholdt undervejs; og det er egentlig ret ligegyldigt, hvem morderen er. Med Hitchcock kan man fristes til at sige, at mordmysteriet er en macguffin for at fortælle en kulørt og underholdende historie. Filmen ligger på DRs hjemmeside – i øvrigt sammen med flere Agatha Christie-filmatiseringer, hvis man skulle have trang til den slags.