Jeg har været inde på emnet før. Jeg savner den tid, hvor postvæsnet var vores fælles projekt, som vi betalte for via vores skat, og som sørgede for, at vi fik vores breve og pakker hver dag. Punktum. I dag er der x-antal firmaer, der håndterer pakker. Et enkelt forsøger – med begrænset held  – at håndtere brevpost. Og min erfaring med det nye landskab er – kort fortalt – meget blandet. Heldigvis har jeg ikke mistet post – endnu. Men jeg savner regelmæssighed, forudsigelighed og sikkerhed. F. eks. generer det mig, at et firma pr. email og sms fortæller mig, at en pakke vil blive afleveret ved min fordør. For det sker ikke. I stedet for ligger min pakke på vores fælles postkassereol – eller værre endnu: Er proppet ind i min postkasse – uden hensyn til, hvad den behandling gør ved pakkens indhold.

Noget andet, der gør den postale oplevelse til en udfordring, er netop det digitale supplement. For et par dage fik jeg således besked om – fra PostNord – at en pakke var på vej til mig. Jeg undrede mig, da jeg hverken havde bestilt noget eller ventede noget med posten. Det viste sig da også, at pakken var på vej til en adresse i København, var afsendt fra et mig ukendt firma i samme by og i øvrigt skulle afhentes på et pakkeindleveringssted på Djævleøen. Jeg tillod mig straks at skrive til PostNord for at konfrontere dem med deres fejl og efter en lille uges tid fik jeg følgende forklaring pr. email: “en afsender er kommet til at skrive din email eller tlf-nummer på en forsendelse ved en fejl.” Og jeg blev bedt om at se bort fra henvendelserne. Tsk-tsk. Stor ståhej for ingenting. Forklar mig, hvordan min email ved en fejl er endt på en pakke, som jeg intet har at gøre med!? Suk og støn. Nej, jeg ønsker mig virkelig tilbage til gamle dage, hvor posten – selv om den bestemt ikke var ufejlbarlig – fungerede analogt og alt andet lige sørgede for, at breve og pakker kom frem til den rette modtager. Den situation, vi er i nu, er ikke et fremskridt.