Det forlyder, at den amerikanske præsident igen har været involveret i et skyderi. Vist nok for tredje gang. Uden at det lykkedes for den skydende for alvor at ramme den ellers nok så iøjnefaldende præsident. Og det er hverken særligt overraskende eller ønskeligt. Amerikanske præsidenter har en historie af skyderier med sig. I hvert fald siden Lincoln.

Og denne gang lader det til, at præsidenten igen er sluppet med skrækken. Ikke engang en øreflip er blevet strejfet. Ikke en dråbe blod er mistet fra den præsidentielle krop. Og uanset, om man i sit stille sind kunne ønske sig præsidenten aflivet eller ej, så skal man gøre klogt i at erindre, at præsidentens aflivning ikke ville gøre hverken fra eller til i forhold til den reelle magt. At skyde præsidenten ville svare til, som den slovenske filosof Slavoj Zizek flere gange har påpeget at opleve den lille dreng i “Kejserens nye klæder” af H. C. Andersen udbryde: “Men han har jo ikke noget på”.  Lige som den “uskyldiges røst” og blik, vil projektilet ikke kunne ramme den magt, som bærer præsidenten frem. Og død eller ej, så ville historiens morale stadigvæk være som hos Andersen: “Men han har jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: “Nu må jeg holde processionen ud.” Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var. Konger kommer, konger går, men processionen og alt det, der styrer den består. Projektilet udgør nok et sandhedens øjeblik, sådan som kejserens ord siger,  men ændrer ikke fundamentalt ved, hvordan den udspiller sig. Der skal meget mere end et projektil til at ændre noget ved magtens status quo i USA (og alle andre steder…).

Og man kan tilføje, at præsidentens efterfølgende pressemøde på en særlig måde understreger denne pointe. Hvor visse forudsigelige journalister havde forventet en præsident, der ville benytte lejligheden til fx at skælde ud på sine politiske modstandere i det Demokratiske Parti, så anslog præsidenten tværtimod forsonende toner, hvor han talte for ytringsfrihed og om den smukke enhed, der opstod i rummet. Trump gjorde som kejseren – fortsatte sin præsidentielle procession som om intet var hændt. Hvilket jo også var tilfældet…