I juni-juli 2010 sagde jeg farvel til min gamle Toyota Starlet K 60, som jeg havde arvet efter min far. Efter en omvej til min søn endte den sine dage som reservedelslager for nogle veteranbilsentusiaster i det nordjyske.
I dag var det så tid til at sige farvel til Toyotaens afløser, vores gamle, velbrugte, ja slidte Suzuki Alto, der nåede at blive 26 år. Men et forestående syn måtte droppes, fordi de nødvendige reparationer og udbedringer ville løbe af sporet – for nu at sige det i køreterminologi. Så beslutningen blev truffet: Bilen er tømt for indhold og i morgen tilkaldes ophuggeren og bilen afregistreres hos myndighederne. Selv om vi også har en afløser for den – en nyere Suzuki – så giver det alligevel et lille rif i hjertet. Ganske vist er jeg langtfra bilist med trang til en ny model hvert femte år, så har jeg dog haft det med at knytte mig til den firhjulede mekanik. Ikke mindst, fordi den har transporteret mig, familien og min hundeven rundt i lokalområdet, ja hele landet – uden større problemer. Og så har jeg nok en tilbøjelighed til at knytte mig til det materielle i det hele taget. Det er nok sådan et personlighedstræk ved mig. Jeg er materialist, også i den forstand.
Men alting har en ende, som Shu bi dua sang. Og i dag var det så den røde Suzuki, der nåede til vejs ende. Snart vil den blive splittet af i mange dele. Exit mundi.

Opdatering: Det har været lidt af en oplevelse at skulle iværksætte en ophugning af automobilet. Det viste sig at være en sag, der i allerhøjeste grad involverede det offentlige (sikkert på grund af skatteindtægterne osv.). Så først skulle ophugningen bestilles og anmeldes via borger.dk. Det viste sig – ikke overraskende – at være lidt mere indviklet end nødvendigt. Men det lykkedes dog. Dernæst skulle bilen tømmes for indhold. Og så var den potte ude. Resten kører automatisk, inklusive et mindre ophugningsvederlag. Så nu skulle jeg være den oplevelse rigere.

Opdatering 2, tirsdag den 12.05: Tja, i dag blev jeg ringet op af autoophuggerfirmaet. Det viste sig, at min tilmelding ikke var gyldig, fordi jeg havde angivet mekanikeren som den, der skulle stå for  ophugningen. Det skulle han også, og jeg havde fået at vide, at det var i orden at bruge mekanikerens adresse som stedet for ophugningen. Men, sådan vil det offentlige – Borger.dk – ikke have det, så jeg måtte lave det hele om. Slette den første anmeldelse og lave en ny. Som skrevet , så gjort. Så – efter at have lavet et kontrolopkald til autoophuggeren – nu skulle det være sikkert at det gamle automobil vender snuden mod autoophuggerens adresse på mandag.