Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet, kaldte de lyse digter Jens August Schade sin roman, der siden blev til en film. Og kvartetten A Friend in Vilnius – Donatas Petreikis (tenorsax). Emil Mathiasen (opretstående bas), Mathias Bøttern (guitar) og Jeppe René Veje Wittnebel (trommer) – kalder deres første album When we meet. Og associationen ligger lige for: de fire musikmagere mødes og (sød) jazz-musik opstår. For det er lige netop det resultatet, der strømmer en i møde, når man lytter til de i alt ti numre på albummet.
Fra de første toner, der møder lytteren, lukkes man ind i et rum, der både forekommer at være eksklusivt (i sit skabende udgangspunkt) og inkluderende, fordi lytteren også inviteres ind i musikernes musikskaben, hvor de enkelte numre stille og roligt vokser organisk ud af det, der forekommer at være skitseagtige, foreløbigt forsøg og improvisationer, men som hurtigt finder en form. Det er umiskendeligt jazz, lyrisk jazz, der giver de enkelte instrumenter optimal mulighed for at udfolde sig og befrugte hinanden. Det er jazz, der dyrker koncentrationen og spontaneiteten og som lukker sig omkring sig selv, samtidig med at den inviterer lytteren til at følge med ind i musikkens rum, lægge al anden lyd bag sig og nyde fordybelsen og den forførelse, som de fire musikerens udforskning af musikken medfører.
Selv om der således er tale om jazz, lyrisk jazz, og oven i købet en eksklusiv slags, så betyder det ikke, at musikken kun henvender sig til jazz-purister. Tværtimod vil jeg mene, at netop musikkens særlige karakter gør, at den henvender sig til ethvet øre, der er indstillet på at følge musikernes udforskning af musikkens veje og vilveje. Og hvis man under sig den fornøjelse, så er man garanteret en meget fin og sjælden musikoplevelse. Det kan kun blive spændende at følge A Firend In Vilnius de kommende år.
A Friend In Vilnius. When We Meet. Produktion: A Friend In Vilnius. One Dot Rec. Er udkommet.
Tak for den anbefaling – det er jo vidunderlig musik! Og tak for en kongenial anmeldelse/analyse.
@Uffe: Selv tak. Se, det er jo det, det drejer sig om. Hvis jeg kan bevæge en enkelt læser eller to til at give musikken, jeg anbefaler, en chance, så har jeg sådan
set nået mit mål. Og det lykkes heldigvis i ny og næ.