Der gået en del år, siden jeg kunne anbefale Ises album Født på kanten. Det var i december 2019. Og jeg noterede mig dengang, at teksterne vejede tungt i Ises musikalske univers. Og det samme kan man sige om Ises nye album – EP eller minialbum (med ialt seks numre) – I skyggen af det der finder sted. Og måske har den tekstlige tyngde oven i købet fået en tand mere, idet Ise (kunstnernavn for Annelouise Adolph) denne gang har ladet en stream of consciousness styre sangenes tilbliven. Og dette fundamentale modernistiske greb er også forudsætningen for musikken, der også er blevet til næsten autonomt og i sin egen ret. Så man – jeg – kan hævde, at det der udmærker den nye plade er, at såvel tekst som musik fremstår i sin egen ret, samtidig med at de to sider supplerer hinanden og befrugter hinanden.
Det er der kommet en plade ud af, hvor Ise har formået at skabe et komplekst, personligt tekstunivers, som ikke sådan lader sig sammefatte i korthed, men hvor sansning og umiddelbar oplevelse vejer meget tungere en klassiske budskaber. Det handler mere om at være tilstede i nuet, som man siger, end om at skabe diskutable udsagn om verden og livet.
Der er tale om melodiøse sange, der byder – lige som den foregående plade – på en form for moden eller voksen pop – uden at Ise falder i hitliste-pop-gryden. Det er en lille, stor plade, der uden tvivl vil falde en mange voksne lytteres smag og tilfredse deres efterspørgsel efter musik, der vil mere end bare underholde. Så derfor er min opfordring til dig kære lytter – og det gælder også yngre lyttere – at tage godt imod Ises nye plade, der fortjener at blive slidt tynd på grammfonen og få adgang til landets radiostationer. Hermed anbefalet.
Ise. I skyggen af det der finder sted. Produktion: Rasmus Glendorf. Ise. Er udkommet.