Som læserne vil vide, så har jeg ofte været ude med riven, når talen faldt på nyhedsjournalistikken. Og nu har jeg en lille tilføjelse til mine udladninger. Det lader til, at man (pressen, journalisterne) jo altid selv kan lave en nyhed, hvis man er i bekneb for en sådan. Også selv om man skulle mene, at der var nok at tage fat på: klimakrisen, landbrugets krise, krigene rundt omkring, Amerikas politiske nedsmeltning, EUs kamp for relevans og autonomi osv.
Senest har DR fået den (gode?) idé at få seere og lyttere til at udpege de 100 bedste danske sange. Og i institutionen er man så begejstret for sin egen idé at den er blevet gjort til en nyhed i tv-avisen m.m. Og den følges selvfølgelig op med en syndflod af reklamer for projektet. Og læser man DRs pressemeddelelse kan man sagtens får det indtryk, at ideen med en top 100 også har, hvad man kunne kalde en almenpolitisk dimension:

“-Musik og vores fælles danske sangskat er et samlingspunkt i en tid, hvor polarisering udfordrer fællesskabet. Musikken har den kvalitet, at den samler os på tværs af generationer, den vækker følelser og minder – den er både dybt personlig og samtidig grundlæggende fælles. Derfor vil vi gerne engagere danskerne om at skabe en fælles top100, som vi helt sikkert ikke bliver helt enige om, men som forhåbentlig kan være med til at skabe et stærkt fælles referencepunkt og en bred samtale om, hvad det er musik og sangskrivning kan for os, og hvorfor det er vigtigt at holde fast i fælles musikalske oplevelser i en tid præget af algoritmer og generisk indhold”.

Det bringer næsten mindelser om besættelsestidens fællessang, lige som det leder tanken hen på politikeres løse snak om fælles “danske værdier”. Og endelig kunne man også få den tanke, at svaret på tidens “polarisering” ikke er politisk oprustning, oplysning osv. men – underholdning. Lige som til fodbold- og håndboldkampe, hvor man samles om at synge “Det er et yndigt land”, skal vi – seere og lyttere – nu samles om den af DR og publikum skabte popsangs-kanon.

Jeg gruer for, hvad det kommer til at betyde for tv- og radiooplevelsen, når engang projektet har nået sin ende. Skal vi så hjernevaskes med i forvejen fortærskede popsange fra efterkrigstiden!? I hvert fald synes det sikkert, at det vil blive en stor nyhed på tv-avisen, når engang optællingen er færdig.

Jeg vil afholde mig fra alle mine forbehold over for denne DR-nyhed og -idé, men blot sætte spørgsmålstegn ved selve forestillingen om, at man kan lave sådan en hitliste eller kanon, der skal være gyldig for alle borgere i dette land. Tænk selv dine egne tanker om dette rædselsprojekt.