Indiana Jones og templets forbandelse hed gårsdagens nostalgiske tv-underholdning. DR benytter Spielbergs aktualitet til at tage hele turen med action-arkæologen Dr. Jones. Og vi er nået til toeren The Temple of Doom. En kulørt historie om et obskurt indisk tempel, hvor skumle personer arbejder på at genoplive en ondskabens Kali-dyrkende thug-kult ved hjælp nogle af nogle ’viise’ sten, hvoraf en er blevet stjålet fra en fattig landsbyg, der af samme årsag plages af fattigdom og elendighed. Dr. Jones og hans følge, drengen Short Round, kaldet Shorty, og natklubsangerinden Willie Scott lander – bogstaveligt talt – i landsbyen på flugt fra en kinesisk skurk ved navn Lao Che. Og landsbyens leder overtaler Jones til at tage til Pankot, hvor templet med stenene befinder sig, til gengæld for, at hjælpe Jones og Co. Videre på deres færd.
Og så er bolden givet op til endnu en kulørt omgang drengerøvs-tjubang-fortælling om tilbagerobringen af den famøse Sankara-sten, der vil bringe landsbyen på fode igen. Det er billedligt talt en tur til helvede og tilbage igen, garneret med alle de påfund, man kan tænke sig, med tydelig inspiration fra en gammeldags drengeunivers, hvor skurke, farlige situationer og rutsjebaner spiller en stor rolle. Opfindsomheden er stor og fortællngen udstråler stadigvæk en barn lig glæde ved at kaste sig over alle de spændingsvirkemidler, der er i værktøjskassen. Og – selv om filmen er fra 1984 – det virker stadigvæk, hvis ma er i stand til at finde ind til sin indre drengerøv og for en stund glemme at vi befinder os i 2026. Jo, jeg synes at Spielberg holder stadigvæk med sine relativt bedagede action-scener.
Alle Spielbergs Indiana Jones-film ligger på DRs hjemmeside. Kun James Mangolds behjertede og ikke helt mislykkede opfølger Indiana Jones and the Dial of Destiny mangler.