Da jeg forleden, hvor termometret viste 37 grader Celsius, og jeg sad og svedte tran, kom jeg i tanke om dengang, jeg benyttede byens udendørs svømmefaciliteter. Jeg havde lært at svømme i en ganske høj alder og det var en fornøjelse at svømme udendørs. Og både i Viby, der ligger lige i nærheden af min bolig, og i Højbjerg var der store attraktive, udendørs svømmebassiner. Og især den i Højbjerg – ved Lysengbadet – brugte jeg meget. Nogle gange cyklede jeg derom og kunne svømme længe helt alene, kun i selskab med den obligatoriske livredder.

Men ak. Udendørs svømmebassiner skal man i dag lede længe efter. Et indslag i et af nyhedsprogrammerne på tv forklarede, at årsagen var, at det var alt for dyrt at drive sådan et bassin. Og myndighedernes krav til anlægget er blevet skrappere og skrappere med tiden. Og i forvejen er det blevet temmelig dyrt at benytte de offentlige svømmeanlæg. En voksen person skal af med 57 kr. for en billet, en pensionist slipper med børneprisen på 36 kr. Med tur-, måneds- og års-kort bliver det lidt billigere pr. gang.

Nå, men i hvert fald er der langt til sådan en udendørs fornøjelse. Det nærmeste anlæg ligger vist nok i Skanderborg kommune. Så trangen til en svømmetur må stilles enten med indendørs bassiner eller badestrandene omkring Århus (som der til gengæld er mange af).

Og det fik selvfølgelig til at tænke på barndommens udendørs svømmebassin, Grådyb Badet, i Esbjerg. Som heller ikke eksisterer mere. Og minderne om nogle varme eftermiddage, hvor ungdommen strømmede til dette åndehul i Esbjerg. Og på episoden, jeg før har nævnt (i hvert fald i min gamle Smartlog-blog), hvor en dreng og en pige kom kørende på cykel ad stien til badet og transistorradioen i pigens favn lod Tom Jones synge What’s New, Pussycat?, medens parret skrålede med på omkvædet What’s new pussycat? Woah, Woah What’s new pussycat? Woah, Woah”! Det gjorde ikke lysten til friluftsbad mindre!