I mange år har jeg bekæmpet reklamer. På min mobil, på computeren og i min postkasse. Og selv om det går fremad, så er der lang vej endnu. For vi lever i et samfund, hvor reklamer har en stor magt. Bruger du f. eks såkaldt sociale medier, som Facebook, X eller noget tredje, så kan du være sikker på, at disse some tjener deres fleste penge på at reklamere for sådan en som dig. Og oven i købet sørger Google og lignende størrelser for at spore dig på nettet, så de kan målrette reklamerne mod netop dig. Det er derfor, du engang imellem kan undre dig over, hvorfor du nu skal have reklamer for barbercreme, slankemedicin eller blodtryksmåleapparater.
Men hvis det så bare var de digitale reklamer, man skulle slås med! Næh, så let slipper man sgu ikke. Her i huset slås vi også med såkaldte omdelte reklamer. Nogle få kommer med adresse og i kuvert. Men langt de flest – fra supermarkeder og discountbutikker – distribueres af bude. Og det er – for at sige det pænt noget af en udfordring. For det kniber åbenbart gevaldigt med at oplære de mennesker (ofte meget unge sådanne), der tjener en skilling på at rende rundt med bunkerne. Og derfor går det også galt. De reklamer, de ikke kan komme af med på den egentlige måde, bliver efterladt alle mulige steder. I kældre, opgange, uden for hoveddøren osv. Eller også smider man dem da bare ind ad en tilfældig postkasse. Og sådan går det til, at jeg ofte har haft en fuld postkasse, selv om jeg både har Nej Tak-mærkat på postkassen og i øvrigt er tilmeldt Robinson-liste. Jeg har ikke i sinde at give op, men det er for dyden noget af et Sisyfos-arbejde at bekæmpe den slags ressource-spil.

Og helt uden forbindelse (vist nok), så spiller Kinks deres klassiker på min cd-afspiller: