
Jeg har lige installeret et nyt og ekstra skriveprogram på min computer. Og det fik mig til at lade erindringen glide tilbage til mine første erfaringer med computeriserede skriveprogrammer. Jeg blev overbevist om disse programmers værdi, da jeg første gang oplevede, at jeg kunne flytte tekststykker frem og tilbage i en tekst – uden at skulle klippe og klistre, sådan som det var almindeligt for skrivemaskinebrugere. Det var med det meget primitive skriveprogram Write på Commodore 128. Programmet blev læst ind i maskinens hukommelse fra en stor sort diskette, der blev læst fra et armlangt diskettedrev. Ja, man kan vel dårligt kalde det en computer, men alligevel…
Og så var det, at en god nabo fortalte mig om et program med navnet Wordperfect, der skulle være noget af det mest avancerede man kunne få fat i. Oven i købet version 5.1. Om jeg ville forsøge mig med det?! Jo da, hvorfor ikke. Kunne jo være, at der gemte sig flere finesser og muligheder i det program. Og så udstyrede han mig med tre små disketter, som rummede hele programmet.

Hvad jeg ikke tænkte over, var, om der fulgte en manual eller brugsvejledning med. Jeg kastede mig hovedkuls ud i det. Installerede programmet, startede maskinen og blev mødt af et monokromt skærmbillede med en tekstbaseret menulinje for oven og lidt tekstoplysninger forneden. Og så var der ikke andet at gøre end at forsøge sig frem.Try and Error, som behavioristerne siger. Hvad sker der, når man trykker på funktionstasterne? Og så videre. Og efter mange timers arbejde med programmet fik jeg – stadigvæk uden nogen form for manualstøtte – styr på programmets muligheder. Og fandt også ud af, at det gjorde tekstarbejdet betragteligt nemmere end det simple Write. Og jeg nåede så langt med programmet, at jeg fandt ud af, hvordan man indefra kunne programmere nogle ekstra fonts. Og jeg blev meget begejstret for Wordperfect og brugte det længe, indtil jeg blev forført til at gå over til Microsofts Word, men det er en anden og mere problematisk historie.
Wordperfect udviklede sig da også, stærkt inspireret af Word, og findes stadigvæk. Og de gamle DOS-versioner – herunder 5.1 – kan man nu ganske gratis hente ned fra nettet, hvis man skulle få lyst til at genopleve det eller måske ligefrem bruge det. Jeg vender dog ikke tilbage til Wordperfect 5.1 (eller rettere: kun i erindringen) men bruger et moderne tekstbehandlingsprogram, der snarere er et desktoppublishing-program og ikke kun et tekstbehandlingsprogram. Og så er det gratis og ganske let tilgængeligt. Mit nye program, som jeg bare skal prøve, hedder i øvrigt Onlyoffice og er et Linux-program.