Nej, jeg ser ikke ret meget VM-fodbold, selv om jeg er glad for fodbold. Og jeg skal heller ikke se Norge i aften ro sig et eller andet sted hen… Jeg er gået i seng, når bolden ruller. Og det er meget lidt, jeg har set. For ærligt talt har det kedet mig lidt, og jeg er fortsat opsat på at bringe mit tv-forbrug ned. Helt ned. Men medens bold har rullet har jeg bemærket mig, at et supermarked har markedsført sig selv med en fodboldsamlekampagne, hvor en del af samleriet består i samlemærker med fotos af kendte fodboldspillere. – Og børnebørnene er med i samleriet, hvorfor de udleverede mærker sendes den vej.

Og det sendte så mig tilbage til tresserne, hvor jeg første gang mødte fænomenet fodboldkort. Dengang fulgte samlebillederne med i nogle lakridspastiller, der hed Nu Sportspastiller. “Nu” var et kæle- eller øgenavn for den dengang  her i landet berømte sportsjournalist (vel sagtens landets første sådan), Gunnar “Nu” Hansen, der fik navnet, fordi han i sin kommentator-iver altid sagde “Nu, nu, nu… ” (skyder han, er der mål osv.). Og jeg husker, at jeg samlede disse kort, selv om jeg ikke var begejstret for pastillerne, og der var nogle kort, der var sværere at få fat på end andre. Sådan blev vi unger dengang udsat for reklamepåvirkning og marketingsstrategi. Jeg er sikker på, at der blev solgt ekstra mange pastiller på grund af billederne. Her kan du gense nogle af billederne fra dengang og læse lidt om baggrunden. Nu til dags nyder jeg ladrids – salt eller salmiak – i ny og næ, men uden samlebilleder. Billeder er der nok af på tidens medier.