Man skal lære så længe man lever. Sagde min far ofte. Og gerne når tingene ikke helt gik hans vej. Og jeg har taget den læresætning til mig for mange år siden. Og i dag lærte jeg et nyt – japansk – ord.
Jeg havde lige med et klik bestilt en ny, spændende bog på nettet. Og jeg havde lige sluppet knappen, da mit blik faldt på mine to natlektyrebunker, der står på kanten af mit skrivebord. Og tanken om at nå til bunds i bunkerne strejfede mig straks.
Og så var det – ved tilfældighedernes spil, at jeg faldt over en artikel om tsunduko. Ordet betegner den praksis, at man køber og stabler bøger, som man har til hensigt at læse. Ordet kombinerer ideen om at stable noget (tsunde) til senere brug (oku) og læsning (doku). Fantastisk ord, som vi ikke har et dansk ord for (så vidt jeg ved). Nu har jeg så noteret ordet ned med blyant i min gamle Fremmedordbog, så jeg ikke glemmer det sådan lige med det samme. For det er sådan en udvidelse af ens vokabular der gør tingene en lille smule lettere at leve med. Og det er bestemt værd at tage med… Tsunduko.
Apropos bogbunkerne… Og apropos Eco, så er hans bunker – hans husbibliotek – blevet ophøjet til et offentligt bibliotek for nylig. Sådan kan det gå for nogle af os tsunduko-fortabte…
Og en af mine faste læsere har skrevet en mail om indlægget. Jeg tillader mig at citere Robert, der giver os endnu et stempel “Abibliofobi”:
Godt indspark om bøger og bunker, som jeg kan til fulde genkende.
Jeg lavede en gang et notat om ‘fænomenet’, som jeg tænkte, at du måske ville se:Om Tsundoku kunne man sige, at bogsamlingen er ’et ufrivilligt biprodukt af at have for mange og for høje læseambitioner’. Man kunne også kalde det ’en nøje kurateret skatkiste af potentiel fremtidig viden’ eller ’et papirbaseret bolværk imod uvidende folks skråsikkerhed.’
Tsundoku er forskelligt fra bibliofili (samler på særligt fine/sjældne bøger) og bibliomani (en mani med at akkumulere mange bøger).
Schopenhauer sagde i øvrigt, at nogle forveksler købet af bøger med tilegnelsen af deres indhold.
Afslutningsvis har vi jo abibliofobi – angsten for ikke at have nok læsestof (typisk i en bestemt situation/lokation – f.eks. på en flyrejse, ferie osv.)
Bedste hilsener
Robert
Jeg føler mig ramt. Jeg anede ikke, at jeg åbenbart dyrker tsundoku med stor entusiasme. Det bedste er, at bogbunkerne kan forklares med troen på, at man en dag får læst dem alle. Tak for endnu et ord til ordforrådet og for en god undskyldning for næste bogkøb.
@Uffe: Jeg tænkte nok, at det ville behage dig. Og man må sige, at de japanere kan noget med ord. Og jeg er helt enig med dig i at det er troen/håbet om at få læst alle bøgerne – et helt igennem umuligt projekt, når bunkerne bare vokser og vokser – der driver bunkeriet. Og så behøver jeg ikke at udfolde de tanker en vis filosof engang gjorde sig om sammenhængen mellem det at “samle” (bunke) og “sprede” (sælge bøgerne) og begrebsparret “liv” og “død”. Jeg trøster mig også med, at bunkeriet gør godt i en tid, der bare bliver dummere og dummere… God onsdag til dig og Madame. Og alle andre læsere.,