Statistik er en gud i moderne journalistik. Hvis man kan sætte tal og procenter på noget, så er det til at stole på, synes devisen at være. Så derfor tæppebombes vi med statistik i tv-aviserne og pressen i det hele taget. På TV2 er man gået helt amok og har nogle små spots, hvor man fortæller – for eksempel – hvor mange procent af danskerne, der i dag har cyklet til arbejde. Og lignende.
I dag kan man så læse de nedslående procenttal for dansk produktion af frugt og grønt. Hvor den danske andel af solgt frugt i butikkerne i 1963 var 50% og grønt 90%, er de tilsvarende tal i dag under 25% og under 10%. Men selv uden statistikkens overherredømme kan man som forbruger konstatere, at det forholder sig sådan. Se på oplysningerne på de tomater og æbler, du køber henne i den lokale. Spanien, Holland, Italien osv. Står der.
Forklaringer er der mange af. Først og fremmest er udenlandsk frugt og grønt billigere. Det hænger blandt andet sammen med, at de arbejdere, der høster frugterne og grønsagerne bliver skammeligt underbetalt. Forleden så jeg en informativ tysk udsendelse om appelsinproduktionen – i hhv. Latinamerika og Spanien – hvor høstarbejderne (f. eks. illegale afrikanske indvandrere) arbejder under horrible vilkår til usle lønninger. Og noget tilsvarende gør sig gældende for andet grønt og anden frugt. Bedre bliver det så ikke af, at vi her i landet ikke har fået fjernet fødevaremomsen på de angiveligt sunde grønsager og frugter. Der er snakket om det, men vi halter langt bagefter i modsætning til f. eks. Frankrig, der i årevis har haft en differentieret fødevaremoms. Noget andet er, at langt den største del af dansk landbrugsareal bruges til dyrefoder. Banalt, men sandt.
Men hvad skal vi så gøre ved det, vil man spørge!? Tja, for det første kunne man jo i EU kæmpe for bedre arbejds- og lønforhold i de lande, hvor problemerne er. Det ville afspejle sig i priserne. Dernæst var der det med madmomsen. Væk med den. Helt. Og så er der den fra mange sider efterlyste omlægning af landbruget, så en varieret fødevareproduktion opprioriteres. Endelig skal vi som forbrugere også acceptere, at priserne alt andet lige vil stige. For selvfølgelig koster det at producere gode grønsager og god frugt, når arbejdsforholdene er i orden og produkterne lige så.
Når jeg går rundt og leder – ofte forgæves – efter et godt æble eller sidder med nogle ret smagløse jordbær (til mere end 30 kroner pr. bakke), så glider tankerne tilbage til dengang, hvor dansk frugt i butikkerne var en selvfølge og hvor kvaliteten var upåklagelig. F. eks. i 1963, hvor jeg var ti år og allerede elskede et godt æble og nogle store røde Senga Sengana-jordbær.