Jeg tilhører en generation, der er vokset op med radio og tv. I den rækkefølge. Radioen var fra min tidligste barndom kilden til musikoplevelser og nyheder. Og selv om tv kom til med billeder og siden farver, så forblev radioen helt frem til firserne den vigtigste informationskanal for musik og nyheder.
Og DRs radioavis spillede en særlig rolle. Især den sene 22-Radioavis, hvor dagens nyhedsstrøm blev opsummeret i kort form, gav et vigtigt overblik over verdenssituationen, sådan som den tog sig ud, set fra et vesterlandsk synspunkt.
På mandag fylder Radioavisen 100 år. Og jeg lytter ikke længere til den. I dag finder jeg de vigtigste informationer på nettet. Men engang var radioavisen en institution med stemmer, der talte et godt dansk og talte velovervejet og roligt, så alle kunne følge med. Sådan er det ikke længere.
Som tidligere nævnt fik jeg på min uddannelse – nordisk sprog og litteratur – en underviser, der kritisk undersøgte radioavisens – nærmere bestemt 22-Radioavisens – ideologiske karakter. Det var afdøde medieforsker Frans Mortensen Kommunikationskritiske analyse af 22-Radioavisen, der dokumenterede, at vi i den pågældende radioavis som den vestlige presse i det hele taget bliver ”udsat for et bestemt én-øjet syn på verden, idet alle de nyhedsbureauer, der frembringer nyhederne til aviserne, er vestlige (ejet, i orientering osv.), hvorimod nyhedskilder fra den øvrige verden så at sige ingen rolle spillede. Mortensens analyse dokumenterede – og derfor har den stadigvæk i allerhøjeste grad relevans for studenter inden for området – at pressen i den vestlige verden er og var i bund og grund ideologisk, uanset hvordan journalisterne så end håndterede nyhedsstrømmen. Og sådan er det langt hen ad vejen stadigvæk, når vi taler om pressen.”
Sådan er det stadigvæk. I går kunne man for eksempel opleve tv-værten Clemens Kærgaard fable om ”objektiv” journalistik i programmet Dead-line. Som om noget sådant findes!
Men til trods for dette forvrængede syn på verden, så har radioaviserne været den kilde, som mange danskere havde, når de ville følge med i de nyheder, der optog offentligheden. Sådan er det ikke mere. Radioavisen fylder 100 år, men har for længst fået baghjul af alskens fragmenterede medier.

På Det Kgl. Biblioteks arkiv for DR kan man finde eksempler på radioaviserne.