Atletik

14. august 2026 Author: capac

Jeg var ikke nogen ørn til gymnastik og sport i skolen. Bortset fra at jeg engang i gymnasiet blev udvalgt til at deltage i en lokal turnering i det jyske, fordi jeg havde stødt en kugle relativt langt ud, så har jeg ikke gjort mig bemærket positivt i gymnastiktimerne. Snarere tværtimod. Jeg deltog, blev ofte en af de sdiste, der blev valgt, når der skulle laves hold (fx i fodbold) og tog det ellers som det kom.

Til gengæld har jeg haft stor glæde af at se sport – på tv og i virkeligheden. Og for tiden ser jeg noget af Europamesterskabet i atletik fra Birmingham. Fordelen ved atletik er, at man kan gå til og fra, fordi disciplinerne er af relativt kort varighed og man ikke behøver at følge med i det hele. Bortset fra det, så er det en fornøjelse at se, hvordan de enkelte udøvere udfolder deres discipliner. Det er en særlig form for æstetik, hvor kropsbeherskelse og indøvet teknik i bedste fald resulterer i ret så sublime oplevelser. Som fx når stangspringeren Duplantis kommer over højder over seks meter eller når en kvindelig diskoskaster pludselig får det hele til at fungere og sætter (personlig/national/international) rekord (det sidste eksempel er ikke fra EM, men et nyligt Diamond League-stævne). Så tager man gerne alle skuffelserne med, når det ikke lykkes for atleten at leve op til sine egne (og andres) forventninger. For det hører jo heldigvis også med til billedet af sådan et stævne.

TV-mediet egner sig vældig godt til atletik. I stedet for at betale 1300 kroner for en billet – som tilfældet er ved dette EM – for at se en disciplin på stor afstand, så kommer man helt tæt på udøveren på tv og får gentagelser med i købet, så man får blik for alle detaljer. Og kameraets nysgerrige øje har også været genstand for kritik, fordi nogle fotografer har været særlig interesseret i at vise (især) de kvindelige deltageres kropslige fortrin på en for sport uvæsentlig måde. Hvorfor det internationale forbund har måttet indskærpe, at det ikke er det, det drejer sig om. Men heldigvis har netop dansk tv ikke været slem, hvad det angår. Og det vigtigste er dog at tv-mediet formår at gøre oplevelsen af udfoldelserne til noget helt særligt.

Post Views: 36

Categories: Musik

Skriv et svar

Capac er mit nom de guerre og nom de plume.

Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.

Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.

Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog. Og det er et en-mands-foretagende.

Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming i mine anbefalinger af musik, film o.a., og undgår det helt i mine anbefalinger af musik m.m. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.

Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).

Og kunstig intelligens (AI) spiller ikke nogen rolle i denne blog. Hvis den skulle snige sig ind (via videoer eller lignende), så bliver den fjernet.

Capac har kørt i 20 år.

Velkommen.

*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.

Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.

Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.

Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.

Jeg anbefaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse

(capac_SNABELA_capac.dk).

Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.

OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.

Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.

Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.

Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.

SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.

Når jeg vælger ordet “anbefale” er det med velberådet hu. Jeg er ikke tilhænger af den blandt såkaldte kritikere inden for kulturområdet gængse holdning, at man altid skal lufte sine forbehold og ideosynkratiske meninger. Mit udgangspunkt er, at når mennesker skaber musik og kultur i det hele taget, så er der kvaliteter i det. Og det handler for mig om at fremhæve kvaliteterne, ikke eventuelle fejl og mangler. Det overlader jeg trygt til publikum.

And in english:

I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:

mr.capac_(et)_gmail.com

or:

mr.capac[et]proton.me

My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.

Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.

The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.

When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.

I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.

As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.

And – when I prefer the verb “recommend” it is to point out, that I don’t agree with the common critic, who think his or her task is to criticize by pointing to weaknessses, errors etc. When people create music (and other cultural products) there is quality in it; and it is my obligation to emphasize the qualities, not the opposite.

Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.

And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And it is a one-man-band.

It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. in my recommandations (please read my guide line for recommandations), only in my own postings. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.

And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.

And Artificial Intelligence (AI) plays no role in this blog. If it comes with videoes, pictures or text, it will be removed immediatly.

The weblog has been running for 20 years.

Welcome

Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:

capac [SNABELA] capac.dk

Alternativ:

mr.capac[SNABELA]proton.me

NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!

If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:

capac [at] capac.dk

NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).

We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.

(Stephen Hawking)

Min fordanskning:

Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]

Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare

Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…

De omnibus dubitandum est – ‘man bør tvivle på alt’ er et udtryk, der refererer til Descartes’ metodiske tvivl, som han anså for en forudsætning for at opnå sand erkendelse. Og som tillægges Søren Kierkegaard og Karl Marx.

“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.

-Joni Mitchell

Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.

”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)

M	Ti	O	To	F	L	S
	1	2	3	4	5	6
7	8	9	10	11	12	13
14	15	16	17	18	19	20
21	22	23	24	25	26	27
28	29	30