I forbindelse med Folketingets åbning i dag, kan man læse følgende udsagn fra den regerende statsminister Mette Frederiksen:
“- Rusland betragter sig selv som værende i konflikt med os i Nato og i vesten.
– Jeg ved, mange europæere havde håbet på fredelig sameksistens. Men Rusland ønsker ikke fred. Kreml vil have nyt land, siger hun.”
Da jeg læste det var der to ting, der slog mig. For det første, at der ikke er noget væsentligt nyt i Frederiksens udsagn. Det er, hvad hun længe har ment og plæderet for. For det andet faldt noget på plads for mig. For, for nogle dage siden var statstministeren gæst i DRs Dead-line, hvor hun også talte om Rusland og undervejs omtalte den russiske ledelses strategi som en domino-strategi. Dermed koblede statstministeren sine egne meninger og overvejelser sammen med præsident Eisenhowers gamle domino-teori fra 1954:
Dominoteori, udenrigspolitisk teori, som oprindelig blev formuleret af præsident Eisenhower i foråret 1954, da Frankrig stod over for et nederlag i Indokina. Ifølge dominoteorien vil kommunistisk fremgang i én stat ved en kædereaktion som ved faldende dominobrikker føre til kommunistisk fremgang i andre stater, hvis der ikke straks gøres modstand. Dominoteorien blev en vigtig begrundelse for USA’s deltagelse i krigen i Vietnam. [Lex.dk]
Og lige pludselig gav det lidt mening for mig. For er der ikke simpelthen tale om, at Frederiksen med sin krigs- og forsvarsretorik viderefører den gamle, forslidte teori, der for så vidt stadigvæk hersker i amerikansk udenrigspolitik (selv om begrebet ikke nævnes eksplicit), om at Fjenden (in casu: præsident Putin og hans styre) er interesseret i at tage en stat af gangen!?