Jim Morrison – 8.12.1943 – 3.07.1971

9. december 2023

Jim Morrison – 80 år!? Det ville han være blevet i går. Men det virker helt uvirkeligt, når man kender lidt til mandens korte livsforløb og tilgang til livet, at det nogen sinde skulle kunne ske. Han brændte igennem som kunstner i The Doors som en passioneret, vild digter – et uægte barn af beat-generationens desperadoer for hvem kunsten (digtningen, litteraturen, musikken) var større end livet selv – men også et skrøbeligt menneske, der i sin lidenskabelige opslugthed af sin metier forsumpede i sprut og andre dulmende, bedøvende og ødelæggende stoffer. Så der var en særlig, forfærdelig “logik” i, at Jim Morrison skulle ende sine dage i et badekar i Paris og blive et – sikkert ufrivilligt og uønsket – medlem af den særlige klub af alt for tidligt døde unge kunstnere, som tresserne og halvfjerdserne skabte.

4 har læst indlægget

Tal dansk din sorte hund! – igen, igen – Noget om undertekster

9. december 2023

Så må Jeronimus igen på banen og tage ordet for en kort bemærkning. På tv-skærmen her i casa er det muligt at slå undertekstning til på danske programmer. Hvis det f.eks. kniber med at høre, hvad personer siger i et program, kan man supplere med undertekster (sådan er det at blive gammel…). Og her er det Jeronimus på frem med krabasken, for magen til samling slå-, stave- og forståelsesfejl skal man lede længe efter; og selv som gammel dansklærer mindes jeg ikke at have mødt skriftlige opgaver, der var så befængt med disse forståelsesforstyrrende sproglige fejl. Og Jeronimus må undre sig over, hvordan tv-stationerne dog bruger deres penge – og om de overhovedet nogensinde udøver kritik af det produkt, de indkøber, for det er bestemt ikke pengene værd – og med den kvalitet hjælper underteksterne bestemt ikke på den indledende beskrevne problem…

3 har læst indlægget

Juleskønsang

8. december 2023

Med en gammel kending fra bloggen – Mimi Terris

 

2 har læst indlægget

Apropos Lystager

8. december 2023

Så var hendes første plade en version af Mary Martin og “Kiss the Boys Goodbye”..

Og så- “Smilende Susie”, Lystagers store hit, er blevet planket af mange, lige fra Johnny Reimar til Sussi og Leo og Sweethearts. Men skal det ikke være Lystagers egen, så foretrækker jeg Nikolaj Nørlunds dekonstruktion af sangen…

Nok om Lystager i denne omgang, inden jeg spiller den forpulede sang…med hende.

0 har læst indlægget

Smilende Susie elsker jazz

7. december 2023

Følg dette link:

På grund af diverse internetspilleregler afstår jeg fra at indlejre denne lille fine video, der er åbenbaret på Facebook, så derfor må du den vej, hvis du vil nyde den unge Birgits omtale af sin passion for jazz…. (Tak til Jens for at indskærpe regelsættet):

Jeg kan ikke stå for den unge, kønne Birgit Lystager, der her åbenbarer sin glæde ved jazz, som hendes brødre har influeret hende med. Og pop – det er bare den samme surdej…. Well, det var før hun sang om “Smilende Susie” og andet godt. Men sød er hun nu og fra en helt andet tidsalder end nutiden.

17 har læst indlægget

Dødsfald: Denny Laine – 79 år

6. december 2023

79 år blev Denny Laine, der var frontfigur i The Moody Blues og blev kendt i en endnu større kreds som medlem af Paul McCartneys Wings.
Men det hele begyndte i de vist nok glade tressere, hvor Laine spillede sammen med blandt andre Roy Wood (Move) og Bev Bevan (ELO m.fl.) på den såkaldte Brumbeat-scene (R&B). I Moody Blues fik han æren af at synge for i bandets første og største hitsingle “Go now”, men han forlod bandet, inden det for alvor blev stort med sin særlige udgave af britisk psykedelisk musik med sange som Nights in White Satin. Derefter spillede han i nogle mindre kendte sammenhænge, inden McCartney og fru Linda fik ham indlemmet i Wings.Det betød at han var der i omtrant ti år og blandt andet var med til at skrive hittet Mull of Kintyre, der blev nr. 1 i England i julen 1977. McCartney og Laine fortsatte samarbejdet efter Wings, hvor de hjalp hinanden på deres soloalbums, og Laine var det mest solide medlem af Wings, indtil der opstod problemer i starten af firserne, inden bandet gik helt i opløsning.

2 har læst indlægget

Fiasko i fodbold til danske kvinder: Danmark 0 – Island 1

6. december 2023

Medens det danske kvindelandshold i håndbold brillerede i Herning i kampen over de stærke rumænere, gik det helt den anden vej for de danske fodboldkvinder i Viborg, hvor de led et forsmædeligt nederlag på 0-1 til et hold af overvejende amatører fra Island. Det var en regulær fiasko. Og der er ingen grund til at besmykke ordet eller tale uden om.

Det danske hold kom med et andet forsmædeligt nederlag til Tyskland i baghovedet. I Tyskland blev det til 0-3 i en kamp, hvor tyskerne kynisk, koldt og effektivt slog igennem med deres taktik. Og nu mod Island gjaldt det for de danske kvinder om at vinde eller i det mindste få uafgjort, hvis chancerne for at få en plads ved næste olympiade skulle i hus, sammen med en flot placering i Nations League-dysten. Men sådan blev det altså ikke.

Hvad gik galt? Efter min mening slog den relativt nye landtræner Andrée Jeglertzs taktik fejl. Hurtige kombinationer og ryk op ad op ad banen og konstant modpres skulle sørge for, at de danske kvinder kom frem til scoringer på mål. Men det lykkedes ikke, og en vigtig del af forklaringen var, at holdet var drænet for mange af de spillere, der i tiden forud havde haft afgørende positioner. En Pernille Harder, der med sine afleveringer og bevægelser i feltet op mod mål, altid var med til at ryste modstandere; en Pernille Bøye, der har været en forsvarsklippe i mange år og været spilskabende op ad banen; en Katrine Veje, der har været midtbaneanker i lang tid og garant for at bolden blev generobret og ført fremad; en Sofie Svava der styrede venstresiden med lange løb op mod mål og fortrinlige afleveringer mod mål og gennemspilninger og Nadia Nadim – den gamle målscorer. Alle var ude af billedet og erstattet af yngre talenter, der ikke har den samme erfaring med holdet.

Masser af ungt talent med fine individuelle kvaliteter bestemt, men det udgør ikke i sig selv et hold. Og det var problemet. Det var holdet, der gik ned i kampen. Hvor islændingene havde en klar og simpel plan, som de med fysik og viljestyrke satte igennem, var det åbenbart, at de danske individualister fejlede som hold. Et godt eksempel var angriber Janni Thomsen, der fik en stor åben chance men forpassede den til hendes egen og publikums fortrydelse. Og som i øvrigt spillede langt under sit vanlige niveau. Samspillet med de andre på holdet fungerede ikke optimalt, og det kom til at koste. Selv om der var fine individuelle præstationer – fx Frederikke Thøgersen på højre fløj, som gang på gang sled sig løs op mod baglinjen og lagde flotte afleveringer ind mod feltet eller driblede sig igennem, så gled også hendes anstrengelser ud i sandet, fordi holdet ikke var på niveau med de enkeltstående præstationer.

Selv om det blev lidt bedre i anden halvleg – og det blev tydeligt, at trænerstaben godt vidste, hvor skoen trykkede – så var det for sent at ændre noget på 0-0-stillingen, og islændingene kunne fattet og konsekvent udnytte den ene store chance de fik, hvor et fremadorienteret dansk hold svigtede i forsvaret. Og mere skal der ikke til for at besejre et på papiret stærkere hold. Ros til islændingene for den præstation.

En ting er, at holdet nok ikke kommer med til olympiaden; det kunne vi nok leve med som fodboldsfans; men når hovedpinen er ovre og den sikkert søvnforstyrrede nat efter kampen, så må det være på tide at fokusere mere på holdpræstationen i de forskellige formationer, som de mange talenter muliggør.  Det er holdet, der vinder kampe; ikke bare en samling individuelle talenter. Det så vi da herrene vandt EM i 1992 og vi så det  i håndboldkvindernes indledende kampe under dette VM. På med vanten og god arbejdslyst.

1 har læst indlægget

Rod Stewart og Jools Holland – Swing Fever

5. december 2023

Den aldrende Rod Stewart (78), der nu også kan kalde sig selv for whisky-producent, holder sig ikke tilbage og  udsender et album med swing-musik. Sammen med en ekspert udi alskens genrer – Jools Holland, kendt fra sit egen musikpromoverende program på britisk tv og sin fortid som medlem af Squeeze. Og det har i mange år ligget lidt i kortenen, at Rod Stewart – med række af albums fra den “amerikanske sangbog” og sin smag for smægtende ballader – skulle finde ind på det spor igen. Fædrenes og bedsefædrenes musik, som mange i hans generation (fx Paul McCartney) er blevet smittet af og elsker. Og jo, han synger sgu godt endnu ham den gamle rod.

2 har læst indlægget

Paul Simon – før Tom & Jerry og før Simon & Garfunkel – True Taylor, Tico & The Triumphs

4. december 2023

1958

A-side og B-side. 1961.

1 har læst indlægget

Julesneen kom i (alt for) god tid…

3. december 2023

Når man har brugt en rum tid på at strø salt ved hovedøre, så beboere ikke ender på ryggen, når de træder ud – eller det der er værre – så gør man sig sine tanker om den sne, der kom lige så uventet som altid her i vores lille land. At julen nok ikke – heller ikke denne gang bliver hvid – og at det er en smuk oplevelse som de første om morgenen at gå en tur med hunden i den lokale botaniske have og lave de allerførste spor i sneen; og at vi skal huske at nyde det hvide syn, inden det hele er opløst i slud og sjap. Og sådan kom vi i gang med julemåneden…

 

0 har læst indlægget

Så kendte at de næsten bliver glemt eller noget

2. december 2023

Ja, det er sådan jeg tænkte da jeg hørte en af Beatles’ bedst kendte sange. Det er nok noget vrøvl men også en anledning til at spille en gammel favorit.

2 har læst indlægget

Michael Hardinger fyldte 75 år

1. december 2023

For ti år siden skrev jeg om svensk-fødte Michael Hardingers erindringer. I går rundede han så en alder, hvor det måske er mere oplagt at overveje at skrive sådanne erindringer. Men alligevel skal han da hyldes der. Ikke mindst for sit virke i det unikke, danske orkester Shu-bi-dua, hvor han skrev sange og spillede guitar i mange år. Ved siden af har han arbejdet med pladeudgivelser og produktion af musik. Og haft sit eget orkester Hardinger Band.

Men, når Hardinger engang – forhåbentlig om rigtig mange år – ikke er mere, så vil hans eftermæle være uløseligt forbundet til Shu-bi-dua; og det kan han roligt være stolt af.

Shu-bi-dua i det politiske hjørne…

1 har læst indlægget

Dødsfald: Shane “The Pogues” MacGowan – 65 år

30. november 2023

Efter længere tids sygdom er Shane MacGowan – frontfigur i det unikke celtiske band The Pogues – afgået ved døden, kun 65 år gammel.

MacGowan insisterede på at give rockmusikken et ordentligt skud irsk kultur. Hans familie, der var/er meget musikalsk, immigrerede til England og flyttede rundt i den sydlige ende af landet. Og typisk for immigranter så dyrkede familien hjemlandets sange og sørgede for at blandt andet Shane fik sangene ind med moders mælk og føde. Shane blev meget optaget af litteratur, kunst og religiøse emner, men det var fremkomsten af punken, der satte skub i hans kunstneriske løbebane.

Men ikke kun hjemmets musikalitet og punkens skaberkraft fik han med sig; også et solidt alkoholmisbrug, som han selv betragtede som en gave til kreativiteten. Afhængigheden gav ham dog også leverbetændelse i halvfemserne og fik ham fyret fra The Pogues. Men han fortsatte ufortrødent, dannede sit eget band The Popes og forsøgte at realisere de ambitioner, han så blegne i The Pogues. Og frem til sin for tidlige død forblev han en utilpasset Rasmus Modsat af en kunstner. En der vil blive savnet i det musikalske landskab.

0 har læst indlægget

Exit Henry Kissinger – 100 år

30. november 2023

Jeg er ret sikker på, at Henry Kissinger, der nu er død i en alder af 100 år, vil blive lobhudlet af store dele af den borgerlige danske presse for sin rolle som national sikkerthedsrådgiver for en række amerikanske præsidenter – fra Richard Nixon til Gerald Ford. Han vil blive rost for sin udgave af “realpolitik”.
Men det der har brændt sig fast i min hukommelse er de fatale ting, han var medvirkende til. USAs vanærende exit af Vietnamkrigen. Amerikas direkte involvering i militærkuppet i Chile i 1973, Amerikans støtte til Argentinas militærjuntas såkaldt beskidte krig i 1974, støtten til Parkistan i Bangladesh’s befrielseskrig, selv om det indebar et regulært folkedrab i Pakistan; og Kissingers støtte til Indonesiens præsident Suharto, da denne invaderede Østtimor. Med mere. Og alt sammen for at beskytte amerikanske økonomiske og politiske særinteresser. Disse forhold er vigtige at få med i Kissingers eftermæle; og så gør det ingen forskel, at han i 1973 modtog en kontroversiel Nobels fredspris. For mig vil han altid være en af skurkene i amerikansk udenrigspolitik.

1 har læst indlægget

Randy Newman – 80

29. november 2023

En ener i amerikansk populærmusik fylder 80 år – Randy Newman.  Som barn i en familie med lutter filmkomponister på fædrene side lå det i kortene, at Randy skulle blive noget ved musikken. Og det begyndte for ham med at skrive sange til andre – i stort omfang og med succes – inden han selv kastede sig over en karriere som udøvende kunstner med en perlerække af album med fine sange og – typisk for ham – tekster, der gav lytteren noget at gruble over. Noget så uamerikansk som ironi, sarkasme og kritisk underforståelse har været vandmærket i mange af hans sange. Selv om jeg på sporet af Newman for mange år siden, hvor en DR-studievært havde en forkærlighed for netop Newmans sange, og jeg blev fanget ind af hans tekster, hans særlige stemme og New Orleans-prægede klaverspil. I de senere år er han gået i fædrenes fodspor med filmmusik og lignende, men udsender stadigvæk plader, selv om der kan gå lidt tid mellem dem.

0 har læst indlægget
0 har læst indlægget