Gratisaviser

16. august 2006

Debatten om gratisaviser kører her, her, her og mange andre steder. De kaldes “gratisaviser”, men er hverken gratis eller aviser. Det er reklametryksager, hvor petitstofomrÃ¥derne er udfyldt med overskrifter fra nyhedsbureauernes evighedsmaskiner. Jeg ved ikke, om jeg vil kunne holde dem fra døren – med eller uden grønt mærkat. Men jeg ved en ting: Jeg vil ikke Ã¥bne en eneste af dem! Nogle skøre islændinge fik ideen, og danske medier fulgte trop, fordi de andre gjorde det. SkolegÃ¥rdslogik.
Opdatering Torsdag 17/8 : det viser sig nu, at islændingene har fÃ¥et kolde fødder…

Opdatering Fredag 18/8: Indtil videre er det lykkedes at holde de udkomne gratisaviser fra døren, og vi holder vejret og håber, at islændingene snart melder ud, at deres avis alligevel ikke kommer på gaden.

742 har læst indlægget

Willie Nelson og Ryan Adams

16. august 2006

Den unge, højproduktive americana-country-stjerne Ryan Adams har produceret den kommende plade med selveste Willie Nelson. Ryans orkester Cardinals spiller pÃ¥ samtlige elleve numre. Titlen pÃ¥ pladen, der udkommer i oktober, er Songbird efter Fleetwood Mac-medlemmet Christine McVies’ sang. Andre sange pÃ¥ den nye cd er Gram Parsons‘ “$ 1000 Wedding”, Leonard Cohens “Hallelujah” (endnu en version!), Jerry Garcias & Robert Hunters “Stella Blue”, “Amazing Grace” (ja, den!) og nogle af Nelsons egne sange. Hvis de to herrer holder niveauet fra deres seneste udspil, sÃ¥ er der virkelig noget at glæde sig til… (kilde: Billboard, se Ryan Adams-linket)

317 har læst indlægget

Chelsea Hotel, 23rd St. West, New York

16. august 2006

Jeg vender lige tilbage til det berømte hotel, som fik Joni Mitchell til at skrive “Chelsea Morning”: Chelsea Hotel. I det foregÃ¥ende indlæg omtalte jeg en dokumentarfilm om stedet og dets beboere. Det ville være rart at se den igen. Men indtil videre kan man fornøje sig med en tre timer lang tema-udsendelse om dette mytologiske sted. Det er DR 2 – altsÃ¥ radioen – der d. 5. august i Ã¥r sendte programmet, hvor krimi-magister og Politiken-journalist Bo Tao Michäelis og Anette Brun Johansen guider igennem. Programmet er garneret med musikalske indslag (fx Patti Smith) og oplæsninger af litteratur, der knytter sig til stedet. Programmet kan høres on-line.

459 har læst indlægget

Nerina Pallot

16. august 2006

Denne formiddag lægger blogbestyreren øre til den unge, engelske sanger og sangskriver Nerina Pallots debutcd Dear frustrated Superstar. Nerina var opvarmning til James Blunt-koncerten i Kbh. i januar og i følge blandt andet Gaffas anmelder, sÃ¥ gav hun Blunt baghjul… PÃ¥ Nerinas hjemmeside At home with Nerina kan man fÃ¥ et indtryk af den tænksomme, unge sangskriver. Blandt andet se en video om hende og høre hende fortælle (pÃ¥ et meget charmerende engelsk) om sit liv. Og man kan høre hendes andet album og se en musikvideo med hendes hit Everybodys going to war. Hvis man er til pop-rock af den mere tænksomme slags, sÃ¥ er Nerina værd at gøre bekendtskab med. Begge cd’er kan lÃ¥nes pÃ¥ biblioteket.

333 har læst indlægget

Rønnebær

16. august 2006

Daily Mail bringer i dag en meget interessant artikel med overskriften: “Hvorfor det er en forbandelse at se (sÃ¥ forbandet godt) ud som Posh” (frit oversat). Posh er, skal jeg lige sige af hensyn til alle de bloglæsere, der ikke følger med i sladderbladene derhjemme og henne hos frisøren, Victoria Beckham, gift med den nu detroniserede anfører for det (ikke sÃ¥ vindende) engelske landshold og stjerne pÃ¥ Real Madrids drømmehold, David Beckham.

 

Tidligere var Posh medlem af girlpower-ensemblet Spice Girls (hvis nogen kan huske dem…), der markedsførte sig som frie, unge kvinder, der havde girlpower og kunne selv og ikke behøvede at leve af en rig mands penge etc. Forfatteren til artiklen er en kvinde. Lionel Shriver hedder hun,  og hun fortæller om alle de ulemper, der er ved at være kendt, attraktiv og et forbillede for alverdens kvinder.

 

Man skal fx sulte sig, og hvem kan lide det!? Faktisk er man, i de fleste tilfælde, henvist til konstant at være på diæt. Man skal også motionere meget og svede meget for at holde kroppen i form. Og det, vel at mærke, selv om man ikke har lyst til at være i fitness-centeret eller på aerobic-holdet. Og så er skønhed ikke kun genstand for tilbedelse fra verdens mænd og kvinder. Der er mange andre kvinder, der hader dig, fordi du ser godt ud. Oven i købet bliver du hysterisk selvoptaget, grænsende til det narcissistisk sygelige, af at dyrke dig selv, så du kan være svær at være i selskab med. Hvem gider at have en borddame, der kun snakker om sig selv og sine problemer?

 

Der er flere ulemper, og så den endelige ydmygelse: Selv Posh bliver ældre og vil se facaden krakelere i form af cellulitis, hængende kropsdele osv. Også Posh skal se kroppen forfalde på trods af alskens skønhedskirurgiske indgreb og hele kosmetikindustriens opfindsomhed. Stakkels Posh, stakkels Paris Hilton osv. Læs selv den deprimerende artikel her.

Errata: Min fodboldkyndige ven og Arsenal-tilhænger Kim har lige gjort mig opmærksom på en slem fejl: David Beckham spiller i Real Madrid og ikke i Barcelona. Undskyld til alle i Barcelona og andre med bedre fodboldkundskaber end blogbestyreren.

578 har læst indlægget

Bob Dylan “Cold Irons Bound”

15. august 2006

Hør og se Bob Dylan spille et nummer fra sin nye cd Modern Times: her.

Opdatering: Hvis man bestiller Dylans ny cd via hans egen hjemmeside, sÃ¥ fÃ¥r man i tilgift en cd med optagelser fra hans optræden som radiovært pÃ¥ XM Satellite Radio. Bonus-cd’en indeholder den allerede berømte Baseball-episode, hvor Bob synger acapella (“Take Me Out to the Ballgame”). I øvrigt har Irene (Furore) allerede fundet ud af, at tilbuddet ikke sendes til Europa.

Opdatering 16/8: Gaffa fortæller, at to medlemmer af gruppen Calexico – John Convertino og Joey Burns – skal deltage i den nye film om Bob Dylan “I’m not there”. De skal agere medlemmer af The Band og spille et Dylan-nummer. Det specielle ved filmen er, at en lang række skuespillere af begge køn skal fremstille Dylan. Den optages pt. i Toronto.

Opdatering 2, 16/8: De udenlandske musikblade er ved at falde over hinanden i lovprisningen af Dylans nye cd. Der er dømt mesterværk, hvis man skal tro magasiner som Rolling Stone, Uncut og Blender.

393 har læst indlægget

Blogstatus

15. august 2006

Jeg startede min gamle blog med en kort status, da der var gÃ¥et et par dage. Det vil jeg ogsÃ¥ gøre her. Overgangen fra Smartlog til egen blog (rimer!) gik smertefrit. Det er ogsÃ¥ ganske nemt at administrere ordpressen. Jeg er sluppet for mine mange musikalske reklamer (Fred være med dem…). Jeg har fÃ¥et flere kommentarer, end der er indlæg – og dét glæder mig! Tak! Jeg har ikke nogen statistik pÃ¥ min nye blog, men det er heller ikke sÃ¥ vigtigt. Det kommer mÃ¥ske, nÃ¥r jeg bliver lidt klogere pÃ¥ redigeringen af templates. Tags er der vist ikke noget af, men mon ikke man kan klare sig med kategorierne!? Og sÃ¥ ligner den nye capac den gamle ret meget… :-D

Opdatering: Udviklingen går hurtigere, end beregnet. Statistikmodulet er på plads og fungerer. Men det er ikke synligt på bloggen.

492 har læst indlægget

En fugtig avis

15. august 2006

Som beskrevet er der problemer med avisforsyningen her. Post Danmark har problemer med at levere varen. I dag tirsdag fik jeg så min lørdagsavis, Informations weekendudgave. Avisen var, måske ikke ligefrem våd eller gennemblødt, men fugtig som en avis, der har ligget på kældergulvet gennem lang tid. Suk! Hvem læser gårsdagens fugtige aviser!?

354 har læst indlægget

To tag or not to tag

15. august 2006

Jeg kiggede lige ind pÃ¥ min “gamle” smartlogblog for at svare pÃ¥ en kommentar. Og se om ikke mine bortredigerede tags – ogsÃ¥ “kusse” – er vendt tilbage! Men, capac vender ikke tilbage. Springet er taget. Det er her, det sner. PÃ¥ briggen CAPAC. Det er dog dejligt at se, at oprør og protester blandt bloggerne i smartlog kan fÃ¥ blogmasteren til at trække sine handlinger til bage. Respekt. Nu mÃ¥ vi sÃ¥ bare hÃ¥be, at bloggerne fremover bliver taget i ed, inden der gribes ind i blogfunktionerne… Digital Rights!

Opdatering: Genetableringen af tags i Smartlog har åbenbart dæmpet lysten til at gå i bådene. Det er godt, for Smartlog må gerne bestå og udvikle sig.

338 har læst indlægget

Heavy Metal Рog s̴ mig

15. august 2006

Hvorfor opstod heavy metal“-genren egentlig? Jeg tror, at det hænger sammen med, at det teknologisk set blev muligt at spille højt, støjende, kort sagt: heavy. Rockmusikken var fra starten af vild, dionysisk (Thorkild Bjørnvig), passioneret og voldsom. Men i 1950’erne og de tidlige 1960’ere var der kun begrænsede muligheder for at spille højt. Fx nævner Ray Davies i sin fine selvbiografi X-Ray, at The Kinks mÃ¥tte perforere membranen i deres lille grønne forstærker for at fÃ¥ den til at lyde anderledes og vildere. Og flere af de gamle pigtrÃ¥dsbands i Danmark har fortalt, hvordan de første simple forstærkere blev bygget af gamle radioer osv. Nu kører de store bands rundt med lastvognstog af isenkram til stadionkoncerterne…

Men rockmusikkens globale gennembrud i tresserne satte gang i den teknologiske udvikling og dermed i eksperimenterne med nye musikalske udtryk. De første heavy metal-bands kom pÃ¥ banen i sidste halvdel af tresserne, selv om der var tilløb i garagerne rundt omkring inden da. Et af de første bands, jeg rigtigt lagde mærke til, var gruppen Mountain. Gruppen bestod af bassisten Felix Pappalardi, der havde gjort sig bemærket som producer for supergruppen Cream, Leslie West pÃ¥ leadguitar, Steve Knight pÃ¥ orgel og Corky Laing pÃ¥ percussion. Efter sigende skulle det være Woodstock-festivalen i 1969, der gav stødet til dannelsen af Mountain. Gruppen fik sit gennembrud med pladen Climbing! (1970), der rummer deres kendingsmelodi Mississippi Queen og flere andre klassikere som Theme From an Imaginary Western (hvilken titel!) og For Yasgur’s Farm (den farm, der lagde jord til Woodstock-festivalen dengang…). NÃ¥r man lytter til Mountain, sÃ¥ kan man godt høre, at Leslie West har lyttet til Eric Claptons bluesinspirerede spil i Cream, og at Mountain i det hele taget er inspireret af Creams markante trio-lyd – uden at der er tale om epigoneri.

Mountain er det af de heavy-bands, jeg stadigvæk gerne lytter til. De har gode melodier, temposkift, Leslie og Felix synger godt, der er fine guitarsoloer – og sÃ¥ kan de trykke den af.

Et andet band, der gjorde indtryk pÃ¥ mig cirka pÃ¥ samme tid, var Blue Cheer, der tog navn efter en afart af LSD. Igen var det en trio, bestÃ¥ende af bassisten Dickie Peterson, guitaristen Leigh Stephens og trommeslageren Paul Whaley. I 1968 fik de et pænt hit med en udgave af Eddie Cochran’s arketypiske teenager-spleen-sang Summertime Blues, der ogsÃ¥ indgik pÃ¥ deres første longplaying grammofonplade med titlen Vincebus Eruptum. Blue Cheer adskiller sig fra Mountain ved at tilhøre den “beskidte” del af heavy-genren. Deres sound er præget af garagerockens skramlende og upolerede lyd. Det høres blandt andet pÃ¥ Cochran-coveret. OgsÃ¥ tidens psychedeliske lyde har afsat et vandmærke pÃ¥ gruppens musik. Ifølge en legende var de tre musikere oprindeligt medlemmer af en kendt motorcykelklub, men fik smag for at spille høj og støjende musik. Om det passer, ved jeg ikke, men imaget passer i hvert fald til musikken. Deres første par plader, der er genudgivet pÃ¥ cd, var med til at definere heavy-musikkens udvikling i Ã¥rene derefter. Efter gruppens anden LP Outsideinside (1968) skete der en del udskiftninger blandt musikerne. Gruppen er stadigvæk aktiv og har givet koncerter sÃ¥ sent som i 2005.

1970’erne blev det Ã¥rti, hvor heavy-genren for alvor slog igennem (det skulle vist have være et medlem i Blue Oyster Cult, der gav navn til “heavy metal” i 1970). Men holder vi os til de oprindelige Ã¥r i tresserne og lige omkring 1970, sÃ¥ er der selvfølgelig nogle navne, man ikke kommer uden om, fordi de hver især var toneangivende. Det gælder Led Zeppelin, Deep Purple og okkult-rockerne Black Sabbath.

Jeg mÃ¥ snarest lave en liste over “mine” heavy metal bands…

Apropos heavy metal, så er Henrik blevet kaptajn på sin egen blog Samlersind! Til lykke!

1.059 har læst indlægget
1.059 har læst indlægget