Dødsfald: Roger Whittaker – 87 år

19. september 2023

Roger Whittaker er død i en alder af 87 år. Han er vævet ind i mit musikalske bagtæppe, fordi han gennem en årrække var der – på tv, i Giro 413 osv. – med sin særlige og lidt mærkværdige blanding af folk, pop og easy listening. Og så havde han et særligt vandmærke – han fløjtede, når ikke hans bløde bariton fremførte sangene. Whittaker var ren underholdning af den slags, der tog kegler på tyske underholdningsprogrammer og hos de svigermødre, der altid har måttet høre for deres (dårlige) smag.
Jeg har aldrig været fan af Whittaker eller haft hans musik på plade. Han tilhører en gruppe af kunstnere, jeg er vokset op med, men som aldrig har været inde i min interessessfære for alvor. Det er ikke hans skyld; han gjorde, hvad han var bedst til og fik stor succes med det. Og så var han en type kunstner, vi ikke ser rigtig mere. De særlige enere, der er har en helt specielt, uefterligneligt varemærke. Og når de ikke er mere, så er populærmusikken blevet lidt kedeligere og lidt mere ensartet.

5 har læst indlægget

#pd 40..: Solar’s Greatest Hits

18. september 2023

Dynasty, Lakeside, Carrie Lucas, Shalamar og The Whispers huserer på albummet Solars’s Greatest Hits. Solar står for Sound of Los Angeles Records, der har rødder i det kendte amerikanske tv-program Soul Train og det tilhørende plademærke. Vi er altså ovre i noget soul, funk og deslige, med en opsamling med svingende, medrivende sort musik, der tager sigte mod dansegulvet (og hitlisterne). Det er ikke musik eller navne, jeg har dyrket noget særligt, men jeg må bøje mig og indrømme, at de medvirkende kan deres kram og gør det virkelig godt og overbevisende. En velholdt plade – fra 1982 -, der fortjener at blive i min samling en tid endnu.

Ti år yngre er det titelløse debutalbum med Curtis Steigers på plademærket Arista. Her er vi ovre i den brede jazz-boldgade, hvor Steigers synger en række sange, han selv har skrevet i samarbejde med andre. Et gennemproduceret (Glen Ballard, Danny Kortchmar), velarrangeret album, hvor Curtis Steigers får musikalsk hjælp fra en lang, lang række fremtrædende musikere og sangere (bl.a. fra Little Feat og Toto). Og hvis man har hang til jazz og den slags er det svært ikke at synes om Curtis Steigers debut. Det er indiskutabel musikalsk kvalitet.

 

9 har læst indlægget

100: Hank Williams

17. september 2023

Hhs gør opmærksom på, at det i dag er et hundrede år siden Hank Williams kom til verden. Han blev ikke så længe; døde kun 29 år gammel i 1953. Men hans korte tid blandt menneskene sikrede ham en varig plads som en af de mest indflydelsesrige sangskrivere. Der er vist ingen pop-, rock-, country-musiker med respekt for sig selv der ikke har ladet sig påvirke af Williams’ sange. Og med god grund.

8 har læst indlægget

#pd 38… Spandau Ballet – Heart like a Sky

16. september 2023

Jeg nærmer mig bunden af den bunke albums, jeg scorede for snart længe siden i storskraldsbunken. Og det 38 album er intet ringere end det britiske new wave-band Spandau Ballets svanesang fra efteråret 1989 Heart like a Sky; kort tid før bandet gik hver til sit – første gang. Og et album, der byder på selvskrevne sange og melodiøse, dansante musikstykker. Bandets succes var på det tidspunkt for nedadgående; pladen udkom ikke i USA og gjorde sig ikke specielt godt i hjemlandet – til gengæld holdt det centraleuropæiske publikum fast i Spandau Ballet til det sidste. Og lyttet her mange år senere, så forekommer det mig, at albummet havde fortjent en pænere modtagelse derhjemme og på den anden side af dammen. Men måske var tidsånden blæst i en anden retning end den dette fine engelske band tog. I hvert fald får den lov til  – med sine fedtfingre og lidt støv – at blive i min lidt voksende albumsamling.

Og vi tager lige en mere – # 39 – nemlig opsamlingsalbummet The Original songs from Levi’s commercials. Et gatefold album med lutter pop- rock og blues-perler, der har tjent til at få folk til at købe denim-beklædning fra det kendte mærke Levi. Pladen udkom i 1991 og vist kun i Skandinavien. Ikke desto mindre en fin samling sange, der kan pynte i enhver samling:

Oversigt:

5 har læst indlægget

Nelson og O’Connor og/eller Gabriel og Bush

15. september 2023

Det kan være svært at vælge – men hvem siger også, at man altid skal det!? I hvert fald en smuk sang med et klart budskab, Giv ikke op!

5 har læst indlægget

En monkee synger R.E.M

14. september 2023

Det var ikke lige den første kombination, man kunne få. R.E.M og så den gamle Monkee Micky Dolenz. Ikke desto mindre er det sket. Micky har indspillet en EP med lutter R.E.M-sange. Og selveste Michael Stipe – forgrundsfigur i R.E.M – synes Micky er slupptet godt fra sin udgave af “Shiny Happy People”, og jeg har svært ved at være rigtig uenig med Stipe, selv om originalen er rigtig, rigtig god. Godt gået af den gamle Monkee.

4 har læst indlægget

#pd 36: Arrested Development – Tennessee

13. september 2023

Og så kom vi til hip-hop-gruppen Arrested Development og deres debutsingle fra 1992 “Tennessee”, et singleuddrag fra debutalbummet med den lange titel 3 Years, 5 Months and 2 Days in the Life of… Det er oven i købet en maxi-single med tre miksninger, hvoraf den ene er forbeholdt disc jokeys. Og jeg kan læse mig til, at gruppen – der er en duo – adskiller sig fra den såkaldte gangsta rap ved at være et afrocentric alternativ. Godt så. Det er måske derfor, jeg har lettere ved at goutere denne plade end andre hip-hop-og-rap-plader. For sandt at sige har dette genereområde – med få undtagelser – aldrig været min kop te. “Tennessee” kan jeg dog godt lytte til uden at irriteres over rapperiet og det ofte ejenrommelige tekstunivers. Så pladen får lov til at bliver i min lille samling som undtagelse fra reglen om, hvad jeg har.

PS. Og så slipper jeg for at gå i dybden med #pd 37, der er rockbandet Bon Jovi og deres tredje album Slippery When Wet (1986), der hittede stort i USA, men som ikke siger mig ret meget.

5 har læst indlægget

50: Art Garfunkel – Angel Claire

12. september 2023

Tænk sig. 50 år siden Art Garfunkel udsende sit debutalbum. Angel Claire.

Duoen Simon & Garfunkel eksisterede stadigvæk, men de knagede i furerne; og de to artister vidste vist godt, hvad vej vinden blæste og at de måtte gå solo i de kommende år. Paul Simon udsendte sit tredje album i 1973.

Men Arts plade var den første soloplade, jeg anskaffede mig. Fordi jeg godt kunne lide hans stemme og hans måde at bruge den på. Og så hans perfektionistiske tilgang til det at lave musik. Alt skulle være på plads. Valg af sange, valg af musikere og producere osv. Og Angel Claire er et godt eksempel på alt det. Sange af Jimmy Webb, Van Morrison, Randy Newman osv. Produceret af duoens faste producer Roy Halee. Og med en stjernerække af musikere, lige fra J. J. Cale og Jerry Garcia over Paul Simon til studioesser som Hal Blaine, Milt Holland og Carl Radle. Hvad kunne gå galt?! Og det gjorde det da heller ikke. Pladen klarede sig flot på hitlister og med sit salg. Art var i gang med en solokarriere for alvor.

4 har læst indlægget

Fødselsdag: Lars H.U.G – 70

11. september 2023

Dagens fødselar er Lars Haagensen, bedre kendt som Lars H.U.G. Kunstner og musiker, der først gjorde sig bemærket som medlem af det danske proto-punk-new-wave-band Kliché, som lavede to klassiske albums. Siden har han varetaget en solokarriere, der begyndte med itonesættelsen af Søren Ulrik Thomsens digte City Slang og senest er resulteret i albummet 10 sekunders stilhed. Få, men markante udgivelser er det blevet til. I dag fylder H.U.G 70 år.

 

5 har læst indlægget

Tilbage til Budokan med his Bobness

10. september 2023

Jeg husker så tydeligt den dag, hvor jeg købte Bob Dylans dobbelt-album – live-album! – fra hans optræden på det japanske Budokan. det var i 1978, pladen havde fået fine foromtaler og herhjemme gik man meget op i, at vores lokale amerikaner (og manhattenianer) Billy Cross var med på guitar. Og det var da også et fantastisk album med forgrundsfiguren i fineste form, velkendte sange og en fornem produktion.
Og nu kan man man så fra hestens egen mund (www.bobdylan.com) erfare at den fulde udgave – The Complete Budokan 1978 – udkommer til november (17/11). Deluxe-udgaven omfatter to fulde shows med ialt 58 numre, hvoraf de 26 har været ude før. Om alle herligheder kan man så læse på mandens side. Skal – skal ikke!?

Læs mere »

20 har læst indlægget

Og stenene ruller videre…nu med selv-ironi

9. september 2023

https://youtu.be/OJxa4NPZKtM?si=pgISFEmKstmXItqg

Nej, den er ikke fra det kommende Stones-album, men sjov er den. Micky Jaggero – most famous rock starr…  Nej, så hellere Julio Iglesias eller noget!

12 har læst indlægget

Fra gemmerne: Joni Mitchell – Like veils said Lorraine

8. september 2023

En af fordelene eller glæderne ved, at de gamle kunstnere – fx Neil Young, Bob Dylan eller her Joni Mitchell – genudgiver deres materiale i nye udviklede og udvidede formater er, at de ofte lukker posen op for de sange, der endte på demo-hylden eller som der ikke var plads til på den oprindelige langspiller. Her fx Joni Mitchells “Like veils said Lorraine”, der er en ægte perle med den genkendelige lyd fra hendes storhedstid i midten af halvfjerdserne. Stemmen, klaveret, guitaren og melodien. Jo, årgangs-Joni-Mitchell.

11 har læst indlægget

Stenene ruller endnu

7. september 2023

Det aftvinger da respekt at Rolling Stones snart udsender et nyt album. Singlen “Angry” er allerede ude. Måske ikke den bedste sang fra Jagger, Richard og co. Men en klassisk sang på alle måder. Der gror ikke mos på dem – endnu.

6 har læst indlægget

The Group with no name

6. september 2023

Det var da jeg læste noget om den berømte Monterey Pop Festival, at jeg hørte om gruppen med det sære navn The Group with no name. De gjorde ikke noget varigt indtryk ved festivalen, hvor andre grupper fik et regulært gennembrud. Lige fra The Who til Steve Miller Band. Men gruppen uden navn var blevet dannet af en iraner, Cyrus Faryar, der sammen med sin familie boede på Hawaii. Efter endt universitetesuddannelse valgte han underholdningsindustrien som levevej. Først åbnede han et såkaldt “Coffee house” på Hawaii, hvor han satsede på området kreative klasse (musikere, digtere og forfattere) og var inspireret af beat-generationen. Senere tog han til San Diego hvor han kom med i vennen Dave Guards gruppe The Whiseyhill Singers. Tilbage på Hawaii var han med til at danne The Modern Folk Quartet, der indspillede to album i moderne folkstil. Og senere dannede han The Modern Folk Quartet med blandt andet Henry Diltz og Jerry Yester.
Og så dukkede han op på Monterey festivalen med gruppen uden navn, der altså ikke satte noget varigt indtryk.
Siden er han fortsat med at arbejde som producer og soloartist uden rigtig at slå igennem uden for lokalområdet.

6 har læst indlægget

Dødsfald: Gary Wright – 80 år

5. september 2023

Gary Wright er død i en alder af 80 r. Og hvem var så denne Gary Wright vil du måske spørge!? Senest har han gjort sig bemærket som medlem af Ringo Starrs All Starr Band (2008, 2010og 2011); men længe inden denne indtræden i stjernebandet gjorde han sig bemærket som forsanger i det britiske rhythm-and-blues-band Spooky Tooth tilbage i tresserne. Derefter gik han solo og mødte George Harrison, der inviterede ham med på sit soloalbum All Things Must Pass, hvor et venskab baseret på musikalsk smag og interesse for indisk filosofi blev grundlagt. Hvorfor Wright var selskreven på Harrisons øvrige soloplader, lgie som han medvirkede på plader, Harrison producerede for Apple plademærket og på et par af Ringo Starrs plader.
Wright led de sidste år af Parkinsons sygdom og demens.

3 har læst indlægget
3 har læst indlægget