Gary Wright er død i en alder af 80 r. Og hvem var så denne Gary Wright vil du måske spørge!? Senest har han gjort sig bemærket som medlem af Ringo Starrs All Starr Band (2008, 2010og 2011); men længe inden denne indtræden i stjernebandet gjorde han sig bemærket som forsanger i det britiske rhythm-and-blues-band Spooky Tooth tilbage i tresserne. Derefter gik han solo og mødte George Harrison, der inviterede ham med på sit soloalbum All Things Must Pass, hvor et venskab baseret på musikalsk smag og interesse for indisk filosofi blev grundlagt. Hvorfor Wright var selskreven på Harrisons øvrige soloplader, lgie som han medvirkede på plader, Harrison producerede for Apple plademærket og på et par af Ringo Starrs plader.
Wright led de sidste år af Parkinsons sygdom og demens.
Så nåede vi til DAD og deresfjerde album fra 1991, Riskin’ it all, som i dag er en dansk klassiker. Singlen “Bad Craziness” hittede voldsomt og kastede en mindeværdig video af sig. Og pladen solgte rigtig godt, selv i USA, hvor danske bands eller har haft det svært. Hvad er der ellers at sige. I fin stand og bestemt et album, jeg vil beholde i min samling.
Endnu en sanger(inde)-sangskriver melder sig på banen. Vingard – Tine Vingaard – debuterer som sådan og som solist med albummet In the long run. I sin egen ret, selv om hun har gjort sig gældende længe både som sangerinde og musikmager. Men der er selvfølgelig noget særligt ved at springe ud på egne ben med et soloalbum. Lykkes det? Lykkes det ikke? Jo, det lykkes – i allerhøjeste grad.
Elleve sange er det blevet til. Elleve sange, hvor Vingard får hjælp fra en række musikalske venner og legekammerater, der både har givet en hånd med i sangskrivningen og selve musikken.
Teksterne har Vingard måttet drage udenlands – Berlin – for at kunne skrive. Og uden at gå i deltaljer og nærlæse hver enkelt sang, så forekommer det mig, at teksterne bærer deres opståen i sig som en dobbelthed af egne og andres erfaringer, der er smeltet sammen til solide tekststykker, der tematiserer en grundlæggende (nordjysk?) melankoli, kombineret med nye erfaringselementer. Sagt på en anden måde så afspejler sangene en ung kunstners arbejde med at finde sig selv i en stor kompleks verden, vel vidende og erfarende, at man ikke er noget eller nogen uden andre – hvad enten det gælder et ældre familiemedlem eller digitale venner.
Og Vingard synger sine sange med sin ungdommelige, klare og feminine røst, der er et af pladens aktiver og som fint bærer de let melodiske sange, der både fremstår som små fortællinger og som singer-songwriter-popsange, der gerne vil ud til et stort publikum (og nok skal komme det). Sangene har stor kvalitet som popsange betragtet. Uden på nogen måde at være firskårne mainstream-popstykker har de fængende kvaliteter, der nok skal sikre dem plads i hovedet på mange lyttere.
Arrangementerne og de musikalske udfoldelser er fint tilpasset Vingards solo-sangerinde-sangskriver-projekt. Hun er indiskutabelt midtpunktet på pladen, og musikken svøber sig omkring hendes stemme på homogen og nænsom vis, så sangene for den bedst tænkelige ramme.
For et gammelt popøre som mit kan det ikke skjules, at Vingard selvfølgelig står i gæld til sine mange forgængere. Hvad enten det er yngre folk som First Aid Kit og Grace Potter eller mange af de kvindelige singer-songwriters, de står på skuldrene af. Så det er helt som det skal være. Vi kommer alle af noget. Og det ændrer ikke ved, at Vingard allerede nu må siges at have sit eget personlige udtryk, sin egen stil, der på fremtidige udgivelser kun kan udfoldes og modnes. Så der er god grund til at følge Vingard på den rejse og allerede nu sætte pickuppen i In the long run. Det kan godt betale sig. Hermed varmt anbefalet.
Vingard. In the long run. Produceret af: Sigurd Sixten Gynnild. Vingard Records 2023. Er lige udkommet.
Og så kom jeg til en plade, jeg slet ikke kendte noget til. Det amerikanske rockband Bad English’ første eponyme album. Igen i fin stand, såvel i det ydre som det indre. Og jeg kan læse mig frem til, at bandet, der var aktiv i årene 1987-1991, fik pæn hit-liste-succes med debuten. Både med singleudspil og album. Men så gik det ellers tilbage. Det andet album hed – måske meget sigende – Backlash. I hvert fald ramte opløsningtendenserne gruppen, da toeren ikke levede op til drømme og forventninger. Og det endte med en opløsning i 1991.
Noget af forklaringen på gruppens gåen-hver-til-sit skulle også være, at nogle af bandets medlemmer ikke i længde kunne goutere bandets stilistiske blanding af heavy rock og smægtende pop. Og jeg må sige, at stilen heller ikke falder i min smag. Det er efter min bedste mening et misfoster, at blandet hård stadion-heavy-rock sammen med blid kærligheds-skøn-pop-sang. Der er andre bands, der er gået i den fælde, og de falder heller ikke i min smag. Så denne velholdte skive skal nok finde et andet hjem på et tidspunkt.
Som Annisette er Birthe Kjær et navn og en sangerinde, man ikke kommer uden om i dansk populærmusik. Bankeleven fra Århus har levet af at synge på danske siden tresserne og har haft en række hits – begyndende med “Arrivederzi Franz” – hvoraf mange er blevet standards inden for danskpopgenren, som hun er blevet identificeret med, selv om hun har bredt sig over mange andre genrer, lige fra jazz til musicals. Og Kjær har overlevet danskpoppens op-og-ned-ture med bravour og er i dag lige så populær som hun altid har været. Professionel, velsyngende og med stor respekt for sit meget varierede publikum. I går blev hun 75.
Så kom jeg til at købe en opsamling med The Undertones – selv om jeg har i forvejen og denne indkøbte ikke lægger noget til det, jeg har. Altså bortset fra det cover, der fik mig til lommerne. Sådan kan det gå, når man har en svaghed for noget musik og Undertones’ nordirske punk-og/eller-new-wave har en for mig inciterende lyd, der stadigvæk holder mange år efter debuten. Teenage kicks.
En afbrydelse af internetforbindelsen sendte mig på et par dages arbejde med computeren. Og det endte med, at det hele måtte retableres igen. Og desværre kostede det nogle data, men sådan er det, når det går rigtig galt med styresystemet. Nu håber jeg så, at skuden kommer til at sejle nogenlunde stabilt de næste mange måneder (uger, dage, timer…). I’m back, som Thorsen sagde, da han forlod fængslet.
I næste måned er det 54 år siden, jeg oplevede Savage Rose i Stadionhallen i Esbjerg. Og det var en oplevelse med blandede følelser, fordi jeg måtte gå halvvejs inde i koncerten på grund af en dårlig lyd. Men jeg husker endnu, at Annisettes stemmepragt gjorde et stort indtryk på mig midt i den elendige sportshalsakustik. Og dette indtryk har fulgt mig lige siden. Sådan en stemme i sådan et lille menneske.
Klaus og Henrik havde en fin snak med Annisette og datteren på Heartbeat.
Bedst som jeg sidder og er i færd med at opdatere mit styresystem (Linux) til et ny version – hvad sker der så!? Jovist, internetforbindelsen falder ud og installationen går i stå. Og det er umuligt at genstarte en ufærdig installation. Så på den igen. Starte en gammel computer op og forsøge at retablere den yngre computer. Heldigvis er der backup på det vigtigste denne gang. Lidt har man da lært hen ad vejen.
Efter længere tids sygdom er entertaineren Eddie Skoller død i en alder af 79 år. Skoller, der kom til verden i St. Louis, Missouri USA, blev som ganske ung en del af tressernes danske folk-scene med debut i det legendariske Vise-Vers-Hus i 1969. Men hurtigt derefter gik han sine egne veje og kreerede si eget show, der var en blanding af sang og (stand-up-)komik. Han fik også udgivet et stort antal plader, lige som han gjorde sig inden for filmens verden.
Eddie Skoller var nok en ener i dansk underholdning med sin særlige, humoristiske tilgang til det at optræde for et publikum. Og som sådan vil han være savnet på de danske scener.
PS. Jeg mødte Eddie Skoller for nogle år siden på stranden ved Tversted, hvor han havde sommerhus og vi havde lejet et i nærheden. Han var overraskende lille (det snyder altid at se folk på tv-skærmen) og en meget venlig mand. Vi snakkede mestendels om vores sommer og vores to hunde, der løb rundt på stranden og jagtede hinanden. Ikke noget om ugebladssladder og stjerneliv. Bare almindelig snak på en varm sommerdag. Et behageligt møde.
Ad omveje erfarer jeg, at sanger og frisørmester Johan Lind er gået bort 82 år gammel. Johan var Esbjergs “Hr. Pigtråd”, der var en umistelig del af Esbjergs rock-scene helt frem til i år. På nettet kan man blandt andet læse, at han kunne fejre sit 10 år jubilæum som sanger den 10. oktober 1968, hvor han selv var 26 år gammel. i 1963 dannede han sammen med blandt andre Eric Waldeir og Lars Tolsgaard The Sharons, der spillede Elvis- og Cliff Richard-sange og bevægede sig over i et Mersey Beat-repertoire. Han var også tilknyttet gruppen Swingsters, der blev dannet helt tilbage i 1957.
I sit civile liv var Lind frisør med egen forretning i Frodesgade og i årene 1966-1988 holdt han lav profil som sanger, men vendte så tilbage, blandt andet på nogle af byens nostalgiske festivaler. Nu er Johan så ikke mere og et kapitel i Esbjergs musikhistorie er skrevet færdig. Vi mangler bare, at den lokale presse mindes ham med manér.
Og heldigvis for det, hvis man er tilhænger af denne canadiske sangskriver. Hun fortsætter med at grave i arkiverne og restaurere sine albums til glæde for os der nyder hendes højt estimerede musik. Og snart ser Archives Vol. 3 dagens lys i vinyl og plastik. Og her finder man blandt andet denne sang, som er en af mine favoritter fra Mitchells opus.
Brænd mine bøger brænd mine bøger
brænd mine bøger lov mig bare det
Brænd mine bøger brænd mine bøger
dem skal den anden ikke se
I aften er jeg helt alene her
jeg går omkring og snakker med mig selv
Og jeg genta’r hvad jeg skrev
i den allersidste bog
jeg sendte dig som afsked og farvel
Brænd mine bøger lov mig det
dem skal den anden ikke se
Brænd mine bøger de betyder ikke spor
brænd dem og glem så hvert et ord
Det gik som det må gå
når de ord man stoler på
kan brydes som de var en bagatel
Du listed afsted mine bøger tog du med
du er ligeglad med mig men jeg si’r alligevel
Brænd mine bøger de betyder ikke spor
brænd dem og glem så hvert et ord
Nu forstår jeg du kun gør de ting du vil
du vinder kærlighedens svære spil
Derfor be’r jeg dig om noét
det er kun en lille ting og ganske ligetil
Brænd mine bøger lov mig det
dem skal den anden ikke se
Brænd mine bøger de betyder ikke spor
brænd dem og glem så hvert et ord
Datter af TV-stemmen over dem alle, Thomas Winding (og Lulu Gaugin), Alberte Winding fyldte tres i går. Hun medvirkede tidligt som barn i tv-børneprogrammer og fik en glorværdig “karriere” som Luna i børneserien Bamses billedbog, der jo er blevet et af DRs klenodier fra den tid, hvor monopolet endnu var en kendsgerning. Og så har Alberte selvfølgelig også haft en karriere som musikskaber i sin egen ret med popplader og børnemusik. Og det har resulteret i en lang række – omtrent tyve – udgivelser. Senest -vist nok – Martha’s Vineyard, som jeg havde fornøjelsen af at anbefale, da den udkom i 2020. Et par bøger er det også blevet til.
Og nu er Alberte så rundet de tres år. Jeg er så gammel, at jeg har lært at man ikke taler om en dames alder. Jeg gør det nu alligevel i disse ligestillingstider, og Alberte bærer alderen med værdighed og ynde.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
