George Harrison – 80

25. februar 2023

Han døde i november 2001, men ville være blevet 80 år i dag, hvis ellers forudsætningerne havde været til stede. Den tredje sangskriver i The Beatles, som med tiden fik den status han fortjente.

10 har læst indlægget

Kinesisk plan for fred

24. februar 2023

Næppe har de store medier glemt alt om filosoffen Jürgen Habermes’ forsvar for en fredelig løsning på konflikten i Ukraine, før Kina kommer med en tolvpunktsplan for en politisk løsning af konflikten. Og på DR-nyhederne skydes forslaget straks ned som et kinesisk forsøg på at finde sine ben i konflikten – mellem på den ene side et tæt forhold til naboerne i Rusland og ønsket om at holde konflikten på passende afstand (ved fx ikke at sende våben til Rusland). Og så klandres forslaget for ikke at fortælle, hvad der skal ske med de russisk-besatte områder i det østlige  Ukraine.

Til det sidste kan man jo sige, at det netop er et spørgsmål, som reelle fredsforhandlinger bør have til opgave at finde et svar på. Et svar, der – som altid når der er tale om den slags forhandlinger – nødvendigvis må munde ud i et kompromis, der tilgodeser alle de forhold, der spiller ind – lige fra forhistorien over det overstatslige retsforhold til befolkningens ønsker. Og det er vigtigt at understrege at det nødvendigvis må være et kompromis, hvor begge parter ved forhandlingsbordet må “sluge kameler” for at finde en løsning.

Det er mildest talt forstemmende at se, hvordan Kinas forslag skrives ind i en vestlig fortælling om stormagtspolitik og forstået som et propagandanummer for den store stat mod øst. Forstemmende, at den officielle Ukraine-politik åbenbart er blevet adopteret af pressen som en ufejlbarlig sandhed, der ikke tåler at bliver modsagt. Hvornår er der nogen politikere i Vesten, der viser format nok til at tænke i alternative baner og løsningsmuligheder?!

67 har læst indlægget

Punkperle (2): Crass – Bloody Revolution

23. februar 2023

Fra 1977 og små ti år frem var Crass repræsentanter for sub-genren anarko-punk. Altså en afart af punk, hvor det også handlede om at propagere et anarkistisk livssyn og modstand mod det bestående samfunds mangler og svagheder.

7 har læst indlægget

Putins kødhakker

23. februar 2023

Den kendte, danske fotograf Jan Grarup har været en snes dage i krigszonen i Ukraine. Nærmere bestemt i (resterne af) byen Bakhmut, hvor han – sådan som han plejer, når han rejser i konfliktzoner – med sit kamera har dokumenteret krigens rædsler. I et interview med DR fortæller han om rædsler, han aldrig nogensinde før har oplevet. Bakhmut er blevet kald “Putins kødhakker”, og byen er blevet gjort til en symbolsk kampplads for den russiske invasion i Ukraine.

Når man ser interviewet og hører Grarups fortælling, så blegner pressens daglige behandling af krigens tilstand (fx i DRs tilbagevendende udsendelse “Krigens døgn”) og Vestens og Ukraines fortsatte enstemmige tale om oprustning. Mere krudt, flere kugler, stadigt større våben. Og den uafrystelige fornemmelse af, at hvert døgn bringer os nærmere og nærmere en situation, som jeg tror de færreste ønsker sig. Og igen melder tanken sig, om ikke der er en anden og fredeligere vej til at stoppe krigshandlinger og krigens rædsler.

3 har læst indlægget

Fødselsdag: Pia Raug – 70

23. februar 2023

I min lille samling af vinylalbums står Pia Raugs debut Hej lille drøm fra 1978. Jeg kan huske, at det var Pias stemme, der overbeviste mig om, at den måtte jeg inkludere i min samling. Og den står der stadigvæk, og er lige god som dengang den udkom. Siden er der kommet en lang række plader – hvis jeg ikke tager helt fejl tolv stykker ialt, og hun har været meget aktiv med at optræde og har også haft tid til at udgive to prosaværker. Og så har hun hele tiden været politisk aktiv på venstrefløjen (fx i Junibevægelsen og Enhedslisten). Hun er også aktiv i KODA.

3 har læst indlægget

Punkperle: Menace

22. februar 2023

 

Britisk street-punk anno 1976. Lavede fire, svedige singler, inden bandet gik i opløsning i 1979. Men er blevet gendannet i halvfemserne, selv om det ikke helt er det samme som på denne støvede, vinyloptagelse.

11 har læst indlægget

Den retoucherede virkelighed

21. februar 2023

Måske er det i virkeligheden et udtryk for, hvor stor en virkning internettet og de såkaldt sociale medier har på vores opfattelse af verden!? Jeg tænker på en af dagens nyheder, der fortæller at udgiverne bag den kendte børnebogsforfatter Roald Dahl vil omskrive forfatterens bøger – heriblandt “Charlie og chokoladefabrikken”, så ord som “tyk” og “grim” fjernes. Fordi de antages at virke stødende på nutidens læsere. Vi har set det før. Engang var det Mark Twain, hvis Huckleberry Finn blev renset for ordet “nigger”/”nigga”. Så var det Astrid Lindgrens fortællinger om Pipi Langstrømpe, der fik fjernet Pippis far – eller omfortolket ham – fordi han var neger-konge på en fremmed ø. Og så videre.
Tidsånden ønsker åbenbart en retoucheret virkelighed, også selv om det betyder, at vi skal glemme alt om historien og gå tilbage og rense ud i fortidens diskriminerende vildfarelser. Og selv om der forestår censorerne af det kulturelle en enorm opgave, når bøger, film og lydmedier skal granskes og angiveligt diskriminerende ord, udtryk, billeder osv. skal luges ud og laves om. Jeg tror slet ikke tænke på, hvad det kunne komme til at betyde for lærebøger – fx historiebøger og bøger om kultur. Hvordan mon fremstillinger af kolonitiden vil komme til at tage sig ud? Hvordan vil gamle film fra Hollywood fremstå efter en tur i censur-møllen?
Men som sagt kan man måske se tendens som et udtryk for, hvordan internettet og de sociale medier er med til at lulle os ind i en forestilling om, at virkeligheden kan være pletfri og uden diskriminerende forskelle!? Som når unge piger kun acceptere billedlige fremstillinger af sig selv (og andre), hvor alskens fejl og mangler er retoucheret bort til fordel for perfekte Tiktok-idealer? Og hvor store kommercielle koncerner (fx Meta og Twitter) sætter matematisk dannede algoritmer til at søge og fjerne upassende ord og sprogbrug?

Bestræbelser på at retouchere virkeligheden og historien er ikke et nyt fænomen. Jeg husker fx, hvordan man i Stalin-tiden bortretroucherede uønskede politiske modstandere (fx Trotski) fra datiden sort-hvide fotos. Men i dag handler det ikke kun om lokale eksempler på politisk censur med tilbagevirkende kraft, men om en nærmest global tendens mod at gen-skabe en politisk korrekt verden. Og jeg tør næsten ikke tænke på, hvor det vil ende.

10 har læst indlægget

For ever..

20. februar 2023

[Eget foto]

På min vante weekendtur med min ven hunden kommer jeg ofte forbi et bestemt gammelt træ med ovenstående indskrift. Det er mange år siden, en eller anden har skåret beskeden ” Ole Britt Forever” med sin kniv. Det må have været før vi fik mobiltelefoner og såkaldt sociale medier og fra en tid, hvor den slags sms’er (små tekstbeskeder) var mere almindelige, lige som de håndskrevne graffitti på offentlige toiletter. Sidstnævnte ofte med en klar seksuel karakter, medens ovenstående bærer en romantisk uskyldighed. Du og jeg for altid… Og man – jeg – kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, om nu Ole fik sin Britt, og Britt sin Ole, og om de endnu i dag er sammen “for evigt” eller om de tæller i de lange statistik over forhold, der brast under hverdagens krav og romantikkens alt for tunge åg. Svaret blæser i vinden, medens mosset langsomt nærmer sig indskriften og måske vil udviske det – for altid.

Og sådan byder en tur med hunden på små finurlige iagttagelser, der sætter gang i tankerne og gør dagens lidt sjovere. Ole Britt Forever.

7 har læst indlægget

Og dagens sang kan jo kun være…

19. februar 2023

11 har læst indlægget

Ukraine: “Vesten er ikke åben over for fredelige løsninger “

19. februar 2023

Bedst som den ukrainske leder fortsætter sit globalt transmitterede forsøg på at få de vestlige lande til at sende militærfly og meget mere, og bedst som den førende tyske filosof Jürgen Habermas for alvor har sat ord på mange menneskers ønske om en fredelig løsning på konflikten i Ukraine, så melder talsmænd for præsident Putin ud, at man ikke mener, at Vesten er åben for fredelige løsninger. I følge DR Nyheder.

Og desto mere ønsket om fredelige løsninger bliver tydeligt i medierne – og pressen – desto mere vil lederne af USA og Vesten fremstå som dem, der ønsker krig i Europa. Og selv om russerne sætter benhånde krav for sådanne løsninger – nemlig at Ukrain og Vesten “anerkender russernes annektering af de fire ukrainske regioner Donetsk, Kherson, Luhansk og Zaporizjzja.”, så er udmeldingen kun at forstå som et ønske om en fredelig udgang på konflikten.

Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor de vestlige ledere er forsamlet til en sikkerhedskonference i München – og Rusland er ikke inviteret… – og hvor kampene i Ukraine trækker ud og så vidt man kan bedømme på de oplysninger, der kommer frem, er både hårde og ødelæggende, med mange unge menneskeliv som tragisk omkostning. Og det kan man forstå som et klogt træk af Putin og hans regime. Som udtryk for, at også russerne indenrigs mærker de smertelige konsekvenser af den illegitime, militære operation i Ukraine og ønsker en anden udgang på den aktuelle situation end en eskalering af krigshandlingerne med et uvist resultat som følge.

Spørgsmålet er så, om den vestlige presse og de vestlige regeringer vil sidde russernes udmelding overhørig og måske lade som om, den ikke er kommet, eller – ja, hvad!? Kunne man forestille sig en historisk begivenhed, hvor USA og dets allierede tog sig sammen og forsøgte at leve op til FN-pagtens artikel 2, der foreskriver, at ” Alle medlemmer skal bilægge deres mellemfolkelige tvistigheder ved fredelige midler på en sådan måde, at mellemfolkelig fred og sikkerhed såvelsom retfærdighed ikke bringes i fare.”!? Man kan vel håbe…

Opdatering mandag 20/2: Og nej. Emnet “fredforhandlinger” bliver ikke nævnt i DR Nyhederne, der fortaber sig i rapportager fra Ukraine og blandt ukrainske flygtningen i Danmark uden at det bringer nogen som helst ny information eller viden frem. Tværtimod. Og heller ikke DRs baggrundsprogram Deadline har ladet sig inspirere af Habermas’ behjertede forsøg på at sætte en ny dagsorden for konflikten. Nej, det er som forventeligt den samme fremturen.

4 har læst indlægget

Fødselsdag: Yoko Ono – 90

18. februar 2023

Yoko Ono har overlevet sin berømte Beatles-ægtemand John Lennon med  rigtig mange år. Og har formået at gestalte en karriere i sit eget navn. Der diskuteres stadigvæk rundt om i krogene, om hun havde ansvar for opløsningen af The Beatles, men det er nok mest blandt mennesker, der ikke vil acceptere, at kvartetten var blevet offer for sin eget voldsomme succes. Og siden har Ono været en loyal forsvarer for Lennon og the Beatles, når talen faldt på dem. Og har været en særpræget kunstner (og musiker) i sin egen ret. Nu fylder hun halvfems og det skulle ikke undre mig, om hun også bliver hundrede.

8 har læst indlægget

Dødsfald: Leo Nielsen – 67 år

18. februar 2023

Sig Sussi og Leo, så ved du, hvem vi taler om. Den mandlige del af den særdeles populære, succesfulde, folkelige duo, der gennem årtier har underholdt rigtig mange mennesker. Ikke mindst i det nordjyske, hvor duoen hørte til (jeg tillader mig at anvende datid, nu hvor duoen de facto ikke er mere…). ‘

Jeg kan godt huske dengang, duoen brød igennem til det store publikum og der blev vist klip af deres koncerter, som var overbelagt af publikummer og som bød på genkendelig og populær musik, som folk kunne danse til, synge med på og kærestere til. Musik fra det vækstlag i musiklivet, der altid har genereret musikere til fest og sjov – bryllupper, enkeballer osv. – og som fandt deres publikum uden for den store kommercielle musikbranche, der helst rynkede på næsen af den slags og henviste deres musik til kassettebåndshylderne på tankstationerne. Men en musik, der altid har haft og i lang tid frem vil have et fast publikum, der aldrig har lyttet til smagsdommere og blaserte københavnske musikanmeldere.

Nu er Leo så ikke mere. Lang tids sygdomsleje, som man har kunne følge med i i de kulørte ugeblade, er slut. Alt for tidligt kan man mene, men sådan er det. Duoen Sussi & Leo er fortid, men vil leve videre i manges erindring.

4 har læst indlægget

Filmoplevelse: Da Hitler stjal den lyserøde kanin

17. februar 2023

Selv om jeg har reduceret mit tv-forbrug betragteligt, så opfangede jeg dog Caroline Links film Da Hitler stjal den lyserøde kanin, da den rullede over skærmed forleden (og den genudsendes i aften på DR2).

Der er tale om en filmatisering af forfatterinden Judith Kerrs selvbiografiske roman af samme titel. En fortælling om en jødisk familie, der i 1933 tvinges til at gå i landflygtighed, fordi et forestående valg vil gøre nazisterne til de reelle magthavere i Tyskland, og fordi faderes – en berømt teateranmelder, Arthur Kemper – er faldet i unåde hos nazisterne på grund af sine stærkt kritiske artikler om situationen i Tyskland.

Først flygter faderen til Schweiz, men snart derefter må også moderen – en kendt komponist og pianist – og de to børn, hovedpersonen Anna og hendes storebroder Max, hhv. ni og elleve år, også følge med. Og i forbindelsen med flugten er det, at Anna ikke får sin elskede tøjkanin med.

Og de ender i en schweizisk landsby, der er en diametral modsætning til den progressive storby Berlin, som de kom fra. Her hersker gammeldags kønsroller, og den nazistiske trussel er på stor afstand, selv om en nazistisk familie dog opholder sig sammesteds. Men Anna, der er en kvik pige, falder til, får en lokal veninde og bliver drengenes favorit, fordi hun trodser de normer, der er for pigers opførsel (fx slår hun kolbøtter, så man kan se hendes underbukser – og det gør man bare ikke i landsbyen…).

Familiens trængte økonomi gør, at de må flygte videre, som det var almindeligt for flygtningen dengang. Og de finder en  billig lejlighed i Paris med en utålelig concierge og hutler sig i en længere periode igennem. Og Anna og Max bliver sendt i skole, selv om de ikke kan et eneste ord fransk. Men det går dem alligevel godt. Som de børn, de nu engang er, falder de til. Anna vinder oven i købet en stile-konkurrence (selv om stilen er fuld af stavefejl) og får lidt penge, som kan hjælpe den forarmede familie lidt.

Det er de to børn – og især pigen Anna (spillet af Riva Krymalowski ), der gør filmen til en mere end almindeligt seværdig film. Det er igennem hendes blik – og de erfaringer den niårige skaber sig -at vi får en forståelse af de vilkår, en jødisk familie på flugt møder, og et særligt distanceret blik på udviklingen i nazi-Tyskland i årene op til Hitlers magtovertagelse. Og sammen med broderen Max (spillet af Marinus Hohmann) skaber Anna et fint, nuanceret billede af, hvordan hverdags-anti-semitismen fungerede, og hvordan børn formår at komme overens med denne kendsgerning.

Man kan godt mærke, at filmens forlæg er en bog, der tager sigte på børn og unge, men Caroline Link har formået at skabe en film, der både har noget væsentligt at sige om jødeforfølgelserne i trediverne og som demonstrere livskraft, charme og fremtidstro. En film for hele famiien ville anmeldere i gamle dage skrive. og jeg kan kun tilslutte mig den anbefaling. Se med i aften.

13 har læst indlægget

fødselsdag: Finn Olafsson – 70

16. februar 2023

Jeg ar flere gange haft fornøjelsen af at anbefale musik o. a. fra Finn Olafsson, der i dag fylder 70 år. Finn vil nok være kendt af de fleste af denne blogs læsere som medstifter og medlem af det legendariske band Ache, men har også en solokarriere og meget andet. Og her fortæller Finn udførligt om sit liv:

FO startede som 10-11 årig med at spille guitar. Er i dag internationalt anerkendt som virtuos elektrisk og akustisk guitarist.

Dannede i 1965 pigtrådsgruppen VOCES med sin bror Torsten Olafsson,og et par år senere bluesbandet McKenzie Set. Sammen medTorsten Olafsson, Glenn FischerogPeter Mellindannede FO derefter, i 1968, den progressive, symfoniske beatgruppe ACHE.


Dermed startede FOs professionelle karriere i musikbranchen for alvor. MedACHEetablerede FO sin karakteristiske elektriske guitarlyd og det var her hans første kompositioner blev til. ACHE’s første LP, “De Homine Urbano”/”Little Things“, med musik til verdens to første beatballetter, og efterfølgeren “Green Manmed hittet “Shadow of a Gipsy“, er legendariske indenfor genren og er genudgivet i ind- og udland adskillige gange. ACHE‘stredje album, “Pictures From Cyclus Seven”, fra 1976, blev igen aktuelt, da amerikanske Travis Scott i 2012 samplede singlen “Expectation” fra albummet.Turnélivet med ACHEstoppede i 1980, men bandet er genopstået ved flere lejligheder – senest ien ny konstellation i 2022 med tre originale og tre nye medlemmer. FO har været ACHE‘s guitarist igennem alle gruppens leveår og gruppens manager, booker og forretningsfører siden 1975. 

FOs interesse for også at udforske den akustiske guitars muligheder voksede i 1970erne, og sideløbende med indspilninger og koncertoptrædener med ACHE udviklede FO sin særprægede akustiske stålstrengsguitarteknik med brugen af stålfingerplektre. Han begyndte at indspille primært instrumentale guitarplader i eget navn og med hovedsageligt egne guitarkompositioner. Blandt disse albums er “Acoustic Guitar” (1980), som blev et gennembrud for FOs akustiske guitarmusik. Den blev senere fulgt op af “Acoustic Guitar” 2 (2004) og 3 (2018). Albummet “Music From North Sealand”, blev i 2011 udgivet i samarbejde med VisitNordsjælland og FO blev efter denne udgivelse udnævnt som “Goodwill-ambassadør for Kongernes Nordsjælland”. FO har desuden indspillet mange YouTube-guitarvideoer bl.a. “Video of the Month 2014” – 12 videoer, som også er udgivet som CD og DVD.

Men allerede med debut-albummet “Finn Olafsson’s Savannah”(1976) figurerede FOs navn også første gang som pladeproducer – et hverv, som skulle vise sig at blive meget omfattende. Han deltog i 1974/75 i etableringen af ROC studiet på Amager, hvor hans første produktioner blev indspillet. I 1979 flyttede FO de fleste af sine produktioner til det nystartedeSweet Silence Studios, hvor han i en årrække samarbejdede tæt med lydteknikerenFlemming Rasmussen. Fra 1991 er FOs indspilninger primært foregået i Olafssongs Studio. 

Som producer, arrangør, medkomponist og guitarist har FO medvirket på et meget stort antal indspilninger med skandinaviske bands og solister. Listen er  lang, og musikgenrerne spænder meget bredt fra akustisk guitarmusik over japansk zen-buddhistisk shakahachi-musik, folk, viser, singer/songwriting, rock og heavyrock. 

Blandt FOs årelange koncert- og indspilningssamarbejder kan fremhæves samarbejdet med Pia Raug, med guitarist- og komponistmakkeren Anders Roland, Anne Linnet,Helge Damsbo, Kristian Lilholts DK og trioen Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson. Broderen Torsten har desuden som bassist, tabla- og shakuhachispiller, trommeslager og multiinstrumentalist altid været en tæt samspiller med FO. De to brødre havde 50-års live-jubilæum i 2015.

Øvrige kunstnere FO har produceret eller indspillet med er blandt mange andre og i vilkårlig rækkefølge: Lars Lilholt BandErik GripLasse & Mathilde, Anders Roland solo, Helge DamsboTony VejslevEffy & ElitenHvid BilleKasper SøeborgB. JoeHarlot, Toys of Joy, Tom FrederiksenPer Wium og Steen Toft Andersen (begge ex-ACHE), norske Little EdenJørn Hoel og Mads Eriksen og den svenske singer/songwriter IdaLO. Sidstnævnte er stadig under indspilning og album-debuterer på Olafssongs i 2023.

Eksempler på radiohits, som FO har sat sit “mærke” på: “Shadow of a Gipsy” (ACHE) – “Hej lille drøm” og “Regnvejrsdag i november” (“Jeg vil male dagen blå”) (Pia Raug) – “Barndommens Gade” og “Forårsdag” (Anne Linnet) – “Velkommen i den grønne lund” (Erik Grip) – “Kald det kærlighed” (Lars Lilholt Band) – “Himlen over dig” (Jytte Pilloni med Anders Roland & Finn Olafsson) – “Snemænd i sol” (Anders Roland & Finn Olafsson).

FO sættes ofte også i forbindelse med netop afdøde guitarbygger Ole Kehlet, som FO har haft et tæt samarbejde med gennem næsten 20 år. De to har sammen udviklet to unikke guitarmodeller, FOs signaturguitar “Kehlet Grand Folk Finn Olafsson Signature” og parlour-guitaren “Kehlet Vienna”, og støttet hinanden i udbredelsen af Kehlet Guitars og af FOs musik. 

Live optræder FO i disse år solo med sin akustiske guitar og med trioen Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson– og det er ikke usandsynligt, at FO også vil kunne høres medACHE igen.

Musikforlæggeren, pladeudgiveren mv Finn Olafsson

Sideløbende med sit virke som musisk kreativ har FO også varetaget de nødvendige administrative opgaver for udbredelse af musik internationalt: 

Som booker, presseagent, nodeudgiver, pladeudgiver, rettighedsadministrator og musikforlægger.

FO etablerede i 1975ACHE BookingogACHE Songs. samarbejde med sin brorTorsten Olafsson, startede FO i 1980 Musikforlaget Olafssongs, som han har drevet lige siden. Musikforlaget satte i 1980erne dansk folk, pop og rockmusik på noder i et meget stort antal nodeudgivelser med Torsten som transkriptør og nodesætter. I 1983 etableredes pladelabelenOlafssongsmed Torsten Olafssons shakuhachi-album “Standing Waves” som første udgivelse.

I 1991 etableredes lydstudiet Olafssongs Studio

Musikforlaget Olafssongs distribuerede i 1980erne også nodeudgivelser og CD/LPer for en række andre musikforlag og pladeselskaber og forhandlede og promoverede bl.a. Björn Afzelius’ katalog i Danmark. Man indgik i 1990 aftale medWarner/Chappell Music Scandinavia ABom distribution af flere store udenlandske kataloger, og Olafssongs blev dermed landets førende nodedistribution. Denne blev i 1991 opkøbt af Warner/Chappell og omdøbt tilNodeservice og FO blev ansat som adm. direktør i det nystartede Warner/Chappell MusicDenmark A/S, hvortil også Olafssongs’ andre medarbejdere overgik. 

Året efter blev den københavnske nodeforretning Danmusikdesudeninddraget i forlaget. Musikforlaget Olafssongs’ rettigheder lå under administration hos Warner/Chappell, indtil man i 2000, for at spare omkostninger, besluttede at overføre forlagets administration til Stockholm. FO har derefter fortsat sine aktiviteter i Musikforlaget Olafssongs regi.

FO har som musikforlægger bl.a. specialiseret sig i varetagelse af grafiske rettigheder (tryk- og visningsrettigheder) og administrerer sådanne rettigheder for blandt andre Kim Larsen, Gasolin’ & Lars Lilholt

FO har gennem årtier desuden arbejdet for musikkens generelle vilkår og har i den forbindelse, siden midten af 1980erne, beklædt et stort antal tillidsposter. Her kan nævnes: Kritisk revisor i både DJBFA, Dansk Musikforlægger Forening (DMFF) og KODA, i en årrække bestyrelsesmedlem (BM) og kasserer i DMFF  og i en senere årrække igen BM i Musikforlæggerforeningen. Han var medlem af Statens Musikråds Repræsentantskab, BM og kasserer i Foreningen Pilot, BM for KODA af KODA/Artlab kurser og medlem for Musikforlæggerne af Vurderingsudvalget i KODA som siden ændrede navn og funktion til Musikfagligt Udvalg – stadig med FO som medlem. FO har desuden været medlem af adskillige bevillingsudvalg i Musikforlæggerne og i KODA. Pt er FO valgt som kritisk revisor i KODA, hermed også medlem af KODAs ankenævn – og medlem af Musikfagligt Referenceudvalg. 

I øvrigt har FO som hobby i mange år dyrket løb, badminton og cykling. Han er også en erfaren tennisspiller, og er i den forb. formand i Græsted Tennisklub.

FO oplevede den store sorg at miste sin 31-årige datter, Maria, i 2013. 

Tak til Finn for materialet og stort til lykke med den runde dag!

11 har læst indlægget

Nothing but a hound dog

16. februar 2023

Leiber og Stoller skrev denne 12 bar blues, “Hound Dog”. Og Big Mama Thornton indspillede den i efteråret 1952. Og fik sit største singlehit med den og et pladesalg på en halv million stykker. Men i sommeren 1956 indspillede Elvis også sangen – med et helt andet arrangement, en anden tekst og en helt anden musikalsk attitude. Det er faktisk svært at sammenlige de to versioner. Thortons er blues og Elvis rock and roll. Og i øvrigt er der meget der tyder på, at Elvis blev inspireret af Freddie Bell and The Bell Boys’ udgave – og det giver god mening. Elvis så Freddie Bell og Co. i Las Vegas i 1956, inden han selv gjorde sangen til sin.

12 har læst indlægget
12 har læst indlægget