Rain – The Beatles

30. oktober 2022

Sangen “Rain” er en af mine ubestridte favoritsange i Beatles-kataloget. Og på den ny udkomne deluxe-boks om albummet Revolver finder man en af mange tilløb til sangen, en optagelse, der så at sige peger frem mod den endelige version.  Her er tempoet højt, der er ingen sang, men John Lennon trakterer guitaren, det samme gør Paul McCartney (der også tager sig af bassen), medens  Ringo Starr får trommerne til at fløjte af sted. Rain (Take 5 / Actual Speed) · The Beatles – og jeg bliver mindet om den første gang jeg hørte den plade og det nummer. Åh mand, det var tider.

19 har læst indlægget

#pd 17: Cameo – Candy

29. oktober 2022

Næste skraldeplade er en maxisingle (12-tommer-single) med Cameo: Candy (A-side)/Candy (remix) og Don’t be lonely (B-side).

Og igen er i ovre i det funkede med det store band (oprindeligt 14 medlemmer) Cameo, der først kaldte sig New York City Players. Cameo blev dannet i 1974 i hjembyen og slog igennem i 1979 med singlen “I just want to be”, der banede vejen for en næsten to årtier lang periode med succes på hitlisterne derovre, og følgelig hos det pladekøbende publikum.

Candy” er et singleudspil fra albummet Word Up! (1986). Og både single og album nåede helt til tops på R&B-listerne i USA. Velproduceret, glat funk med tydelig adresse til den danseglade ungdom – og singlen udmærker sig også ved at have en fængende solo af den nu afdøde saxofonist Michael Brecker. Det fortæller også noget om sangens gennemslagskraft, at den er blevet samplet af forskellige kunstnere, lige fra 2 Pac til Mariah Carey., og blevet brugt i film og computerspil.

Cameo er blevet gendannet så sent som 2016, hvor bandet optrådte et helt år i Las Vegas.

8 har læst indlægget

Whole Lot of Shakin Not going on – Jerry Lee Lewis er død, 87 år

28. oktober 2022

Kan det virkelig passe. tænkte jeg, da rygtet om Jerry Lee Lewis’ død løb ind. Men det er vist rigtig nok, hvis ellers man kan sætte sin lid til mandens egen Facebook-side. Og dermed er et vigtigt kapitel i rock’n rollens historie skrevet. For Jerry Lee “The Killer” Lewis var en af de rigtige pionerer, der var med til at sætte gang i rock and roll, da han som ganske ung blev en del af klanen omkring det navnkundige plademærke Sun Records, der husede Elvis Presley, Johnny Cash, Carl Perkins, Billy Lee Riley med flere.

Med sit pumpende (hans eget ordvalg) klaver og sange som “Whole Lot of Shakin Going On” og “Great Ball of Fire” slog han igennem hos det store publikum og viste med sit sceneshow, hvad rock and roll også drejede sig om med hensyn til vildskab, galskab og sex appeal. Og det blev også understreget af hans private liv, der blandt andet omfattede hele syv koner, den sidste fra 2012.

Først i 2019 lagde han for alvor musikken på hylden efter et slagtilfælde. Indtil da havde han holdt fast i sit udgangpunkt og suppleret det med en lang række plader med countrymusik.

Og nu er tiden vis inde til at finde mit gamle tredobbelte opsamlingsalbum med The Killer frem fra reolen…

Jerry Lee Lewis

18 har læst indlægget

#pd 16: The Dazz Band – Rock the Room

28. oktober 2022

Navnet The Dazz Band sagde mig ikke ret meget, da jeg fiskede albummet Rock the Room (RCA 1988) frem fra vinylbunken på gulvet. Det gjorde derimod producernavnet Eumir Deodato (de Almeida). Den braziliansk-portugisiske musiker og producer, der har produceret i omegnen af 500 plader – med vidt forskellige kunstnere som Frank Sinatra, Roberta Flack og, ja, Björk – og derudover har spillet sammen med et hav af kunstere, ikke mindst inden for jazzen. Og fra 1970 og frem skabte han sig et navn som arrangør og producer, blandt andet af disco- og R&B-plader.

Og pladen med Dazz Band er at kategorisere som en blanding af R&B og funk. Lækker dansant soul kunne man også kalde det. Bandet eksisterer vist endnu og fik en genopblomstring i halvfemserne i kølvandet på rappens indtog i populærmusikken.

Om pladen skal blive i min samling eller videre til en anden ynder af den stil ved jeg ikke endnu. Men et fint eksemplar er det med velholdt vinyl og cover og iført en beskyttende plasticlommme.

24 har læst indlægget

Musikken som en stormende førstegangsforelskelse

26. oktober 2022

Et sted omtaler Torben Bille sit møde med musikken som en “stormende førstegangsforelskelse”. Og jeg kom i dag i tanke om Torbens analogi, da jeg surfede rundt på nettet og faldt over mange af den gamle sange, jeg er vokset op med. For eksempel – og det er blot et eksempel – de hits, som den britiske gruppe Herman’s Hermits lavede i tresserne. Og jeg måttet seriøst overveje, om jeg omsider skulle anskaffe mig en opsamling med gruppens største hits. Hvilket har vist sig at være lidt sværere, end jeg havde forestillet mig, fordi gruppen især er leveringsdygtig i opsamlinger (sådan er det med tressergrupper, der primært gjorde sig med singlehits). Og jeg fandt da heller ikke en opsamling, der faldt i min smag og forventning. Men sangene ligger stadigvæk i baghovedet som reminiscenser om en førstegangsforelskelse, der omfattede lidt af hvert i de tidlige år. Fra mine forældres sangskat over halvtredser-rock-and-roll til Beatles og videre. Og som man siger: Gammel kærlighed forgår ikke.

Opdatering: Og hurtigt blev jeg sendt over til en anden gammel kærlighed, The Kinks. For Herman’s plankede Ray Davies’ dejlige sang om “Dandy“. Og – åh – det var et dejligt genhør. Oh Dandy…

 

18 har læst indlægget

2,5 grader

26. oktober 2022

Medens den danske presse bruger al sin energi på små, ubetydelige krusninger i den danske valgkamp, så kommer den nedslående udmelding fra FN, at den globale temperaturstigning er på vej mod 2,5 grader i dette århundrede. Altså en grad over den temperatur, som 190 lande i 2015 på et klimatopmøde enedes om skulle være den maksimale stigning.

Allerede nu oplever vi rundt om på kloden alvorlige konsekvenser af den stigning, der allerede er sket. Og vi kan blot være vidner til endnu flere og endnu voldsommere effekter de kommende år og i vort stille sind håbe på, at stigningen ikke kommer til at gå endnu hurtigere end FN antager. For sådan har det jo været hidtil – det går (desværre) meget hurtigere end vi måtte ønske os.

Og igen må vi spørge os selv: Har vi de politikere, vi fortjener? Og har vi  en presse, som vi fortjener og har brug for? Spørgsmålene er selvfølgelig retoriske…

80 har læst indlægget

Dødsfald: Elisabeth Gjerluff Nielsen – 65

25. oktober 2022

Åh nej, nåede jeg lige at tænke, da nyheden om Elisabeth Gjerluff Nielsens alt for tidlige død tikkede ind på maskinen. Gnags’ Peter A. G. Nielsens lillesøster, den skarpe, kloge sangskriver, tekstforfatter m.m., der brød igennem til det store publikum med firserpoprockorkesteret Voxpop, og siden fortsatte med en flot karriere som opvakt solist og sangleverandør til store dele af den danske popelite i firserne og halvfemserne. Børnemusik, børnebøger og et erindringsværk blev det også til, inden manden med leen hentede Elisabeth alt for tidligt. Suk.

Læs også vennen og kollegaen Michael Falchs fine mindeord Kære Elisabeth – skulle det virkelig være nu?her.

 

26 har læst indlægget

#pd 15: UB40 – Promises and Lies

24. oktober 2022

Med mere end 70 millioner solgte plader og omkring 50 større og mindre singlehits burde UB40 ikke kræve nogen større præsentation. Det stadigvæk aktive band kom frem i 1978 som et indslag i den reggae-bølge, der skyllede hen over den vestlige verden. Og UB40 gjorde sig bemærket ved at blande deres udgave af reggae op med regulær pop, lidt som kollegerne i det ligeledes meget populære band Madness. Og denne blanding af reggae og pop har fået visse tilhængere af roots-reggae til at rynke lidt på næsen.

Det er der nu ingen grund til. UB40 leverer medrivende, iørefaldende, dansant og vellavet moderne reggae. Og et eksempel på det gemte sig i den bunke genbrugs-plader, jeg har haft stående i snart lang tid. Nemlig deres tiende album fra 1993 Promisses and Lies (et helt igennem velholdt eksemplar med Fona-prisetikette på coveret). Produceret af bandet selv og Gerry Parchment og Delroy Mclean og udgivet på plademæretVirgin/DEP. Absolut en plade, der fortjener en plads i min vinylsamling.

Promisses and Lies

23 har læst indlægget

Julen står for døren…

23. oktober 2022

Selv om det ikke er mange dage siden jeg lod sandalerne stå, så er kendsgerningen den, at julen står for døren. Vi er sidst i oktober og november nærmer sig med hurtige skridt. Og de første kommercielle tegn på julen er allerede tydelige. Discount- og supermarksbutikkerne har allerede kørt julevarer i stilling, selv om den første rigige nattefrost og sneen lader vente på sig. Og også i musikken viser julen sig. De første juleudgivelser er allerede i handlen. Blandt dem den tilsyneladende evigt tilbagevendende opsamling Julemusik. Denne gang Julemusik 2022, som man kan få i en særlig grøn (green swirl) dobbeltalbum-vinyludgave. Men indholdet er stort set det samme som altid:

1. LP

Queen – Thank God It’s Christmas
Brenda Lee – Rockin’ Around The Christmas Tree
Andreas Odbjerg – God Jul – fra julekalenderen “Kometernes Jul”
Band Aid – Do They Know It’s Christmas?
Anders “Anden” Matthesen – Jul På Vesterbro
George Michael – December Song (I Dreamed Of Christmas)
Hjalmer – Kongespil – Tinka og Kongespillet
Drengene fra Angora – Jul i Angora
Ariana Grande – Santa Tell Me
Burhan G & Frida Brygmann – Tinka
Dean Martin – Let It Snow! Let It Snow! Let It Snow!
Rasmus Seebach – Der’ Noget I December
Paul McCartney – Wonderful Christmastime
Bjørn Tidmand – Når Du Ser Et Stjerneskud

2. LP

John Lennon – Happy Xmas (War Is Over)
Bobby Helms – Jingle Bell Rock
Gulddreng – Guld Jul
Mariah Carey Feat. Justin Bieber – All I Want For Christmas Is You (SuperFestive!)
Christian Hjelm – I Mørket Finder Lyset Vej
Lau Højen – Hold Mig Tæt
Nat King Cole – O Holy Night
Lukas Graham – HERE (For Christmas)
Elton John – Step Into Christmas
Shu•Bi•Dua – Ønskelisten
Tina Dickow – Save A Seat
Caroline Henderson – Vil Du Være Min I Nat
D-A-D – Sad, Sad X-Mas
Tuborg Juleband – Tuborg Julebryg Jingle

Bortset fra enkelt nytilkommende – Andreas Odbjerg og Gulddreng for eksempel – så er alt ved det gamle. Sådan som det skal være. De velkendte julehits, der har vist sig lige så slidstærke som julebryggen op til jul.

DR Pigekoret – River (Joni Mitchell)

Selv om Joni Mithchells sang ikke er en decideret julesang, men derimod en om hjertesorg, så citerer den skamløst fra “Jingle Bells” og hører til en af de julerelaterede sange, jeg holder mest af. Her i DR Pigekorets fortrinlige versionering.

6 har læst indlægget

På radaren: St. Vincent – Daddy’s home

22. oktober 2022

Jeg indrømmer gerne, at jeg slet ikke kan følge med i  musikudgivelserne, og vel aldrig har kunnet det. Derfor er der alt for meget, der glipper undervejs. Såddan har det være i årevis. Heldigvis snubler jeg så over noget af det undervejs. Og senest har det været St. Vincent og hendes 2021-udspil Daddy’s home. St. Vincent har jeg tidligere fremhævet, men hendes produktivitet har jeg ikke kunnet holde trit med. Men her er hun så med et rigtig fint album, hvor hun blandt andet driver gæk med et gammelt Shena Easton-hit.
9 har læst indlægget

På hjernen: Short People

22. oktober 2022

Vågnede op, og der på sengekanten ved siden af min hund, begyndte den at køre rundt og rundt. Måske fremkaldt af valgets mange undermålere…  Randy Newmans “Short people“. Fantastisk sang, der bare skal have lov til at klinge ud i mit hovede.

6 har læst indlægget

#pd 14: B. B. & Q Band – BB Break Out Mega Mix

21. oktober 2022

Blandt vinylefterladenskaberne er jeg nået til en kuriositet. Ja, jeg måtte researche en del på nettet for at finde lidt information om foretagendet B. B. & Q. Band. Det viser sig så, at det står for The Brooklyn, Bronx & Queens Band, der var et såkaldt post-disco- og funk-band, der blev dannet i 1981 og opløst igen i 1986. Jeg mindes ikke at hørt om navnet før og hælder til den opfattelse, at der må være tale om et band, der især har gjort sig netop i disco-universet, dyrket af danseglade kendere med hang til svedige oplevelser på diskotekernes dansegulve.

Pladen er en såkaldt 12 tommer single med to ekstra lange numre på hhv. A- og B-siden. Og pladen er i relativ god stand, alder og brug taget i betragtning. Og den er fra 1988 og udkom på plademærket Streetheat.

BB Break Out Mega Mix

10 har læst indlægget

#pd 13: Guns N’ Roses – Use your Illusion I & II

20. oktober 2022

Ja, i blandt mine skraldefund befinder sig også Guns N’ Roses to album  Use your Illusion I og Use your Illusion II. Begge i velholdt og intakt stand. Bandets tredje albumudgivelse, der har solgt stort – ikke mindst i hjemlandet – og som for nylig er blevet genudgivet på vinyl i forskellige – heriblandt oppulente – udgaver. Og plader, der – har jeg læst mig frem til – markerer en kvalitativ udvikling i bandets lyd, fra den elementære hård rock til en stil, der involverer en række andre elementer, blues, klassisk musik, punk og gammeldags rock and roll. Og lige lidt hjælper det – jeg har stadigvæk svært ved at lytte til Guns N’ Roses. Det er et band – på linje med Metallica – der ikke rigtig falder i hak med min musiksmag.  Hvilket minder mig om, at Metallica-Lou Reed-samarbejdet på Lulu stadigvæk ikke vækker min begejstring, selv om den her og der udskriges til at være Lou Reeds bedste. Men sådan er der jo så meget…

8 har læst indlægget

Dødsfald: Robert Gordon – 75 år

19. oktober 2022

Sangeren, guitaristen m.m. Robert Gordon er afgået ved døden den 18.oktober. Han voksede op med Elvis Presley, James Brown og Otis Redding i ørerne og ønskede kun at spille musik. Men det var først da han i 1970 flyttede til New York (fra hjembyen Bethesda, Maryland), at der for alvor begyndte at ske noget. Han blev forsanger i punkbandet The Tuff Darts, der fik lov til at være med på det sagnomspundne album Live at the CBGBs, der var newyorkernes svar på Pærepunk. Det førte – med produceren Richard Gothehrer som mellemand – til en solokarriere, der begyndte med et Link Wray-produceret album Robert Gordon with Link Wray (1977). Og herefter fulgte nogle år, hvor Gordon var helt fremme i rampelyset med en blanding af gammel rock-and-roll og rockabilly.

Jeg gik glip af en koncert med Robert Gordon og Link Wray i Botanisk Have dengang Gordon var allermest populær. En vens invitation på aftensmad fik mig til at gå andre veje. Lidt ærgerligt, for nu er både Wray og Gordon borte – bortset fra på plade selvfølgelig.

Fresh fish special

22 har læst indlægget

Capac anbefaler: Little Winter – Wonderlost

18. oktober 2022

Wonderlost kalder Little Winter deres debutalbum. Og “wonderlost” er det man er eller føler, når man har alskens muligheder i livet, men bliver ramt af en følelse af fortabthed, rodløshed og meningsløshed. Det kunne være et signalement på mange menneskers oplevelse af den moderne virkelighed, de møder anno 2022. Og for tre år siden kom Little Winter ridende ind på denne weblog som riddere af den store melankoli med en eponym EP, som fik mig til at høre løfter om noget stort, noget større.

Og med Wonderlost indfrier Little Winter disse løfter om noget større. Tiden er gået, og bandet er blevet meget klogere og dygtigere, end de var. Og det kan høres. For det første er de ikke længere bare riddere af melancholia, men er nået et skridt videre i deres samtidsdiagnose. Fordi verden er wonderful, kan man godt føle sig wonderlost. Og denne grundstemning, der navngiver titelsangen på pladen, danner grundlag og klangbund for tolv sange, der sammen udgør et såkaldt concept-album.

“I GUESS IT’S UP TO YOU/ TO DO WHAT YOU WANT TO DO/ YOU MADE IT ON YOUR OWN NOW/ DIG YOU NOT?/ THE POSSIBILITIES/ ARE ENDLESS, DON’T YOU SEE?/ JUST FIND YOURSELV SOME PURPOSE/ EVERYTHING THAT PLEASES:/ IT IS YOURS, JUST REACH FOR IT/”

Sådan lyder anslaget i titelsangen. Jeg skal ikke her udpinde alle teksternes i detaljer, selv om de fortjener at blive læst og forstået, men vil overlade det til læserne at følge det spor, jeg her har angivet. Det lønner sig.

Det pudsige, ja jeg fristes til at sige: det paradoksale, er, at albummets musik på sæt og vis modsiger albummets titel. Der er ingen grund til at være wonderlost, når man formår at skrive, arrangere og spille så gode sange, som dette album byder på. Måske handler det ganske enkelt om den gamle indsigt – at man ikke kan se skoven for bare træer og ikke kan se, hvad der ligger lige foran en. At drengene i Little Winter skal få øjnene op for, at det er musikken, der skal få dem ud af rastløsheden og videre ind i livet med alle dets muligheder. Lettere sagt end gjort. Men alligevel…

For de tolv sange på pladen er fornemme eksempler på, hvad den såkaldte indierock kan levere, når den er bedst. Tolv fuldtonende poprockstykker, der emmer af melodisk kvalitet og er indspillet i yderst opfindsomme, komplekse, varierede arrangementer, hvor bandets fem medlemmer får fin assistance af til lejligheden indhentede musikere som Tue West (sang), Mette Hommel (fløjte m.m.), Marius Paschke(vibrafon), Viktoria Holde Søndergaard (vibrafon), Jakob Elleriis (slagtøj) og Palle Hjort (Hammondorgel). Wonderlost er en aktuel påmindelse om, at Århus-rocken langfra er død og borte, men – i hvert i Little Winters tilfælde – lever i bedste velgående og giver yderligere løfter om store sange og fine albums i fremtiden. Hermed varmt anbefalet.

Little Winter. Wonderlost. Produceret af: Little Winter. Celebration Records. Udkom 30. September

98 har læst indlægget
98 har læst indlægget