Daimi fyldte 80

7. januar 2024

Ups, jeg var lige ved at glemme det. Daimi, som jeg ofte har omtalt her i bloggen, rundede de firs år den 1. januar. Og hendes kommer jeg ikke sådan uden om, af årsager, der fremgår af følgende lille citat fra en wiki om Daimi Gentle, som hendes borgerlige navn retteligen er: “I 1949 flyttede hun med sine forældre til Esbjerg. Som ung skolepige på 17 år optrådte Daimi i en TV talentkonkurrence i Centralmagasinet, (senere Magasin ANVA) i Esbjerg, hvor hun sad i et telt og sang “Travelling Light”. Denne optræden gjorde hende øjeblikkelig til et kendt navn. Hun indspillede en række Brenda Lee og Helen Shapiro-inspirerede singler for TONO, men hendes udtryk drev hende hurtigt over i det mere – efter datidens forhold – modne repertoire…”. Og det betød blandt meget andet optræden som Lommer-pige, aktivt kunstnerliv hos Jytte Abildstrøm og ikke mindst et langt liv som jazz-sangerinde. Senest har jeg set hende i rollen som “fru Møghe” i en teateropsætning af tv-serien “Matador”.

5 har læst indlægget

Royal genstart

6. januar 2024
Her Majesty is a pretty nice girlBut she doesn’t have a lot to sayHer Majesty is a pretty nice girlBut she changes from day to day
I wanna tell her that I love her a lotBut I gotta get a belly full of wineHer Majesty is a pretty nice girlSomeday I’m gonna make her mine, oh yeahSomeday I’m gonna make her mine
En dronning takker af efter 52 år på tronen. I så mange år har hun været dronning og levet et liv i største rigdom. Og så abdicerer hun stille og roligt i sin sidste nytårstale. En simpel nyhed, der burde være forståelig for enhver med øjne og ører i hovedet.
Alligevel kaster journalisterne ved DR og TV2 sig over denne spinkle nyhed som gribbe over et såret dyr, rydder hele programfladen på de to kanaler, inviterer en række kendte mennesker – især journalister og folk med en eller anden relation til det royale miljø – i studiet eller til online-interviews, malker arkiverne for billeder og filmklip med den abdicerede og hendes nærmeste, laver voxpop-interviews og så videre og så videre. Kort sagt: Koger suppe på den tyndeste suppepind i mands minde. Og det i en verden, hvor der er nok af dybt alvorlige problemer – krig, økonomisk krise, energikrise, hungersnødskriser, klimakrise med meget mere. Og uden at stille et eneste kritisk spørgsmål om kongehusets fortsatte relevans i et erklæret folkestyre anno 2024 (for – nå nej – en af de utallige opinionsmålinger, som journalisterne elsker at læne sig og ad, havde dokumenteret (?) en stor folkelig opbakning til institutionen).
Man må med Steffen Brandts ord virkelig spørge: Hvor er vi på vej hen? I pressen ikke mindst. Hvad er det for en presse, vi har? Har vi en presse, der matcher den virkelighed, vi lever i? Har vi en presse, der leverer de nyheder, informationer og oplysninger, vi har brug for i den verden, vi lever i lige nu? Forstå mig ret: Journalisterne gør det, de har lært, at de skal gøre. Med indbankede nyhedskriterier, vinklinger ad libitum og ansvarshavende redaktører, der nok skal banke dem på plads, hvis de ikke holder sig på den rette sti. Men spørgsmålet er, om det er den presse vi har brug for nu i et vaklende folkestyre og en verden, der er ved at gå op i limningen på grund af alskens kriser – klima, økonomi, krige, befolkningseksplosion osv. osv.
1 har læst indlægget

På radaren: Mary Coughlan

5. januar 2024

Jeg bliver stadigvæk forbavset over, hvor megen musik fra tresserne og halvfjerdserne jeg har overhørt (i betydningen hørt, men ikke rigtig hørt og lyttet til) eller slet ikke er stødt på. Musik, der enten er blevet kult for længst eller bare – uvist af hvilken grund – aldrig har fanget mine ører ind. Det gælder fx den fremragende sangerinde Mary Couglan, der er et kæmpestort navn i hjemlandet og blandt elskere af hendes musikalske genrer. Det er både lidt forstemmende og inspirerende og dejligt på ssmme tid.

3 har læst indlægget

På radaren: Eksploderende hjerter

4. januar 2024

Nogle gange er skæbnen bare for hård. Næppe havde Portland-Oregon-power-pop-bandet Exploding Hearts udsendt deres debutalbum Guitar Romantic før tre fjerdedele af bandet blev udryddet i en bilulykke den 20. juli 2003. Så alle de løfter deres eneste album gav, kan vi kun gætte os til, medens vi nyder den punkede energi, der lægges i sangene. Man kan dog også finde en opsamlingsplade med gruppen med dens singler og ikke-offentliggjorte indspilninger Shattered. Debutpladen er – selvfølgelig fristes man til at skrive – genudsendt.

2 har læst indlægget

Jens Rosendal – højskolemand og sangskriver – er død, 91 år

3. januar 2024

Jeg husker ikke, hvor mange gange jeg har hørt og sunget med på Jens Rosendals “Du kom med alt det, der var dig”. Den har fået en særlig status i det pædagogiske miljø. Og det er da også sådan en sang, der med sin hyldest til livet og kærligheden er selvskreven til netop uddannelsessektoren. Dertil kommer, at den har en mundret tekst og en god melodi, der gør, at den også fortjener en plads i Højskolesangbogen.
Og jeg har altid haft en forkærlighed for strofen: “Jeg stormed ud og købte øl, ja, vint’rens gamle, stive føl for ud på grønne enge. Og du blev varm og lys og fuld og håret var det pure guld som solen – skjult for længe”, der rummer en kødelig- og sanselighed, der ikke er helt almindelig i den danske sangskat.
Nu er Jens Rosendal – tekstforfatteren – død i en fremskreden alder af 91 år.

 

5 har læst indlægget

Sådan kan man også se på det…

2. januar 2024

That’s why I hate New Year’s. I want every morning to be a new year’s for me. Every day I want to reckon with myself, and every day I want to renew myself. No day set aside for rest. I choose my pauses myself, when I feel drunk with the intensity of life and I want to plunge into animality to draw from it new vigour.

No spiritual time-serving. I would like every hour of my life to be new, though connected to the ones that have passed. No day of celebration with its mandatory collective rhythms, to share with all the strangers I don’t care about. Because our grandfathers’ grandfathers, and so on, celebrated, we too should feel the urge to celebrate. That is nauseating.

I await socialism for this reason too. Because it will hurl into the trash all of these dates which have no resonance in our spirit and, if it creates others, they will at least be our own, and not the ones we have to accept without reservations from our silly ancestors. [Antonio Gramsci, 1916]

5 har læst indlægget

Vær velkommen 2024

1. januar 2024

Min nytårsaften gik ikke helt efter forventningerne. Min ven hunden havde det ikke godt med fyrværkeriet, selv om jeg havde forsøgt at dulme hans nerver med specialindkøbte, ikke-medicinske, angst- og nervøsitetdæmpende godbidder til en mindre formue. Og det hjalp heller ikke meget at have ham liggende på skøddet. Så enden på det hele blev, at jeg gik i seng før klokken slog 12. Heller ikke det hjalp ret meget, for han forblev urolig lige til skyderiet tog af efter klokken 1.

Men uanset, hvordan nytårsaften gik, så er det hverdagen, der melder sig den 1. januar (også selv om det er en mærkedag), og hunden insisterer på, at rutinerne tages op igen med samme urokkelige fasthed. Så op af sengen, på med kludene og ud at snifle osv. Og så kan man jo få et overblik over resterne af gårsdagens fyrværkeri-berserkergang. Men heldigvis var der ikke rigtig noget at komme efter, og vi mødte kun en anden hundelufter og en enkelt morgenfrisk nabo.

Da jeg var en lille dreng syntes jeg, at fyrværkeri var meget spændende – og lidt farligt. Det var dengang knaldfyrværkeri var tilladt. Vi kunne købe kinesere, vist helt ned til 1 øre pr. kineser. Det dyrere krudt blev overladt til de voksne. Siden er min interesse for fyrværkeri kun gået nedad. I årevis har jeg ikke købt eller været i nærheden af nogen form for fyrværkeri og hælder i dag til den holdning, at jeg synes fænomenet skal begrænset til det absolut minimale. F. eks. at nytårsfyrværkeri kun må sælges og forbruget nytårsaftensdag. Og i den dur. Mange vil selvfølgelig være uening med mig, og det er helt fint. Men jeg vil helst helt af med det krudt.

 

26 har læst indlægget

Godt nytår!

31. december 2023

Tillad en gammel mand at gentage sig selv. Men Benny Anderson og Abba siger stadigvæk noget vigtigt om, hvad der bør ske når det nye år melder sig. Min yndlings-nytårssang gennem flere år…

8 har læst indlægget

Godt nytår til alle der kommer forbi her…

31. december 2023

Året er gået på held og traditionens sti skal betrædes de næste timer frem mod midnat, hvor vi tager hul på 2024. 2023 har for mig været et både mærkeligt, særligt, godt, men også problematisk år. Jeg ramte en milepæl, som jeg havde set frem til med let nervøsitet, fordi alt for mange af mine jævnaldrende aldrig nåede så langt. Men jeg gjorde, og så er spørgsmålet, om der er en ny milefrem at se frem og arbejde frem imod? Jeg tror, jeg afstår fra det og vælger at tage en dag ad gangen. Og glæde mig hver morgen over, at jeg stadigvæk er her.

 

I den forbind else har tankerne selvfølgelig gået tilbage i tiden mange gange. Til store og små oplevelser. Således her til morgen, hvor jeg lige var ved at svinge benene ud over sengekanten, kom jeg i tanke om dengang i min barndom, hvor naboens lille datter – Judith hed hun og var vel 2-3 år – havde fået Beatles’ “She loves you” på hjernen. Omkvædet, der nærmest blev et mantra i Beatlemania. Og hun havde hørt den i vores lejlighed, fordi det var den første Beatles-single, jeg havde fået og spillede lystigt på min rejsegrammofon, som jeg havde spillet på et årstid. Og jeg fik lyst til et genhør og gensyn med min gamle, men særdeles velholdte kopi (near mint, som samlere ville sige) af London R 5055 fra 1963. Jeg var på vej mod min 10 års fødselsdag og var nyslået Beatles-fan.

Et andet plademærke, men true mono:

Sådan cirka lød det dengang – og stadigvæk…

7 har læst indlægget

Nedtællingen er begyndt

30. december 2023

I morgen er det nytårsaften og 2024 begynder. Tid til at gøre status, mener mange. Selv er jeg nu så gammel, at jeg vælger at forholde mig afventende til det, der kommer. Min erfaring hvisker mig i øret, at livets og tidens gang er fuld af overraskelser og at man ikke skal skrue forventningsniveauet op. Hvor jeg som ung nok var optimistisk med hensyn til det kommende, så er jeg nu mere håbefuld. Pessimist er jeg ikke, selv om mange nok vil mene, at der er godt grund til at være det – med klimakrise, politisk handlingslammelse og så videre. Nej, håbets princip (Ernst Bloch) skal være styrende. Og der sker da ting, der giver næring til håbefuldheden. I dag kan man således læse, at en landmand i Thise har fremavlet et sugerør, der hverken er af plast eller papir, men af elefantgræs, der både er holdbart og “bæredygtigt”. Lidt men godt. I den større ende kan man klappe i hænderne over, at Californien har indført generel sundhedsforsikring for de ca. 700000 illegale flygtninge, der lever i staten og er med til at holde den i gang. Og så lader vi alle de dårlige nyheder ligge.

9 har læst indlægget

Nancy &Frank

29. december 2023

Ned ad erindringens boulevard

5 har læst indlægget

Alvvays ved skrivebordet

28. december 2023

Jeg havde fornøjelsen af at opleve canadiske indie-rock-band Alvvays i 2018. Og de er heldigvis stadigvæk aktive som ovenstående Tiny Desk-koncert beviser. På pladesiden har der været lidt stille siden deres tredje album Blue Rev udkom i 2022. Og det har givet anledning til spekulationer om bandets mulige opløsning. Men heldigvis har rygterne ikke haft noget på sig; de har bare holdt sig lidt borte fra offentligheden – og det kan der jo være mange gode grunde til.

 

3 har læst indlægget

50: Wings – Band on the run

27. december 2023

Også i december 1973 udkom der en række album, hvoraf i hvert fald et gør krav på erindringen. Nemlig Wings og deres vel nok største album (målt i salgstal og sådan) Band on the run. Selv om der er andre Wings-album, som jeg foretrækker (Venus and Mars og Back to the Egg), fordi jeg har en svaghed for den eksperimenterende og legesyge McCartney, så skal der ikke herske nogen tvivl om, at det er Wings, når bandet var allerbedst. Selv om salget gik langsomt i starten, så sørgede de to singleudspil – titelsangen og “Jet” – for at det kommercielt markedsførte album alligevelk fik kasseapparaterne til at klinge. Og siden er albummet blevet genudsendt, senest her i forbindelse med halvtredsårs-jubilæet. Og titelsangen fortjener da et genhør – her i den officielle musikvideo:

4 har læst indlægget

På radaren: Muireann Bradley

26. december 2023

Hun er sytten år gammel, fra Irland og har specialiseret sig i blues; og har lige fået sit første album ud på diverse medier.

1 har læst indlægget

Glædelig bagjul eller noget

26. december 2023

Sådan cirke sagde en af naboerne til mig, da jeg luntede ned ad trappen med hunden for at gennemføre en af dagens obligatorisk hunde-og-herre-luftningsture. Men nej, “bagjul” er ikke et udtryk, jeg bryder mig om. For mig holder julen til og med 2. juledag; nogle gange – hvis fruen insisterer på at beholde træet med al dets pynt til efter nytårsaften – kan jeg godt gå med til en blød landing. Men ellers ikke. Min jul skal helst være kort og præcis. Ikke, fordi jeg bedre kommer i den rette stemning, for det gør jeg ikke. Jeg er ikke overhovedet kommet i noget, der minder om en bestemt julestemning. Sådan er det bare – og det er fint nok med mig. Julen er, hvad den er, for mig, en tradition, der involverer den nærmeste familie på en eller anden måde. Fri for religiøse over- og undertoner, med hedens juletræ og hedenske madvaner. Sådan skal det være. Og så videre – om få dage skriver vi 2024 og kan se frem mod næste jul.

2 har læst indlægget
2 har læst indlægget