Indlæg tagget med americana

Lav din egen gravsten

20. oktober 2006

Gravsteder og gravsten er fascinerende. Jeg gik engang til forelæsninger sammen med en dame, der lavede en ph.d. og gravsteder. Og fornylig læste jeg, at danskerne er mere optaget af deres gravsted end de længe har været. Det skulle være et udslag af tidsånden: vi er individualister (nogen vil sige egoister…) og vil derfor sætte vores præg på det sidste hvilested. Stor sted med særpræget indskrift og i den dur. Derfor er det måske heller ikke så overraskende at finde et foretagende ved navn Demon Ware, der giver os ideer til en hjemmlavet, letvægtsudgave af en præsentabel gravsted. For det discount-bevidste menneske…

CBGB – R.I.P

16. oktober 2006

CBGB recorded
The Ramones, Velvet Underground, Television, Blondie, Talking Heads, Patti Smith, Suicide, Mink deVille, Blondie og mange flere slog deres tidlige folder i CBGB, den legendarisk musikklub på 315 Bowery, New York. Klubben er overtaget af nogle anonyme advokater, der ønsker at lukke den 33 år gamle klub med udgangen af måneden. Inden da har man afholdt en koncert med Patti Smith (i går faktisk).
CBGB, der egentlig hedder CBGB & OMFUG (Country Bluegrass Blues and Other Music For Uplifting Gormandizers!), har været en central scene for den New York-baserede rock-, new wave- og punk-musik. Den var et af de relativt få steder, hvor ikke-etablerede navne kunne optræde. Det eneste kunstneriske krav, der blev stillet, var, at samtlige numre skulle være originale. Ingen cover-versioner.
Nu er det slut med den gamle klub, der blev indbegrebet af kølig, intellektuel storbyrock. Spekulanter vil noget andet med stedet. Sådan er kapitalismen. Men som Patti Smith usentimentalt gav udtryk for i forbindelse med koncerten: CBGB er “en sindstilstand”, a state of mind. New York-rocken skal nok overleve endda…
cbgb

Easy Rider – soundtracket

7. oktober 2006

easy rider soundtrack
Som nævnt spiller soundtracket en betragtelig rolle for filmen Easy Rider, der beskriver nogle hippiernes tragiske odysse gennem forstokket, småborgerligt USA og dermed også den kulturelle opspaltning, som de sene 1960’ere var kendetegnet ved. Læs mere »

Pee-Wee-Herman

1. oktober 2006

En af mine amerikanske yndlingsinstruktører er Tim Burton. Ud over hans indiskutable filmtekniske evner, så er han en stor nørd – og nørder har vi en forkærlighed for her i bloggen – og et naturligt medlem af drengerøvsklubben, den internationale Peter Pan-liga. Han har også med stor kærlighed viet mange af sine film til drengerøvs-outsidere som Batman, Edvard Saksehånd og – den måske mest oversete af dem alle – Pee Wee Herman. Filmen om Pee Wee Herman (Pee Wees Big Adventure – som vist ikke er udsendt i en dansk version) er blandt mine Burton-favoritter. Handlingen er enkel. Pee Wee elsker din røde cykel – en renoveret Schwinn – over alt (inkl. piger). Efter en lang, syret jagt på cyklen genforenes Pee Wee til sidst med den tohjulede og kan – sammen med pigen Dottie, der hele tiden har haft et godt øje til nørden – cykle af sted og leve happily ever after… Tyveriet af cyklen (foretaget af Pee Wees alter ego – nørden Francis) er blot en macguffin for at fortælle en på alle måder nørdet og stærkt underholdende historie om drengen, der ikke vil være voksen. Et klassisk tema i amerikansk film (fra Peter Pan-filmene til Tom Hanks Big-figur). Læs mere »

Oscar Wilde

22. september 2006

Læser i nyhederne fra i går, at USA har truet Parkistan med at “bombe dem tilbage til stenalderen”, hvis landets styre ikke makkede ret…

Det fik mig til at tænke på følgende citat fra den evigtunge irske, digter Oscar Wilde:

America is the only country that went from barbarism to decadence without civilization in between”.

– og man har lyst til at tilføje: – and back again...

Jack Nicholson

22. september 2006

Som jeg tidligere har været inde på, er det efterhånden sjældent, jeg køber det gamle tresserorgan Rolling Stone. Sidst var da Johnny Depp – min datters og mit fælles skuespilleridol – var på forsiden. Men jeg tror, jeg vil gøre en undtagelse i næste måned, for der er der et stort interview med endnu en af mine absolutte favoritter blandt mandlige amerikanske skuespillere: Jack Nicholson. Jeg kan ikke mindes, at jeg har set en film med ham, hvor han ikke har været mindst seværdig…

Opdatering: Jeg tror nok, at den første film med Jack, der gjorde indtryk på mig, var Bob Rafaelsons Five Easy Pieces (hvor Karen Black også var med, så vidt jeg husker – det er længe siden, jeg har set den…). århusstudenternes Filmklub havde (har?) engang et fint filmtidsskrift McGuffin. I et af de tidlige numre bragte de et interview med den unge Nicholson (mon jeg har det endnu?), hvor han udførligt filosoferede over sit skuespilleri. Jeg blev meget imponeret over hans indsigt i skuespilkunsten. Dengang. Siden har han demonstreret sin kunnen gang på gang…

Tres Chicas

11. september 2006

Dagens auktionsgevinst til 2 $ (nu begynder det at ligne en stime…) er Bloom, Red & The Ordinary Girl med trioen Tres Chicas, der som navnet antyder er tre unge damer ;-) . De bevæger sig inden for den brede genre, man kalder americana. Det vil sige: De blander elementer af mange forskellige amerikanske stilarter: country, swing, folk, blues osv.

Pladen er den anden fra de tre unge damer, og den er fra i år. Forgængeren Sweetwater kom i 2004. Egentlig var Tres Chicas blot et fritids- og sideprojekt for de tre solister Caitlin Cary, Tonya Lamm and Lynn Blakey, men den tilbagelænede, iørefaldende stil faldt så godt i folks smag, at det er nu er en permanent konstellation. På den nye cd har de fået hjælp af Nick Lowe og Geraint Watkins, som jeg havde det held at opleve, da de sammen besøgte århus for et par år siden. Ud over at spille har sidstnævnt Watkins skrevet sangen “My love”, som Lamm synger. På gruppens hjemmeside kan man høre bidder af samtlige numre fra pladen og downloade lidt. Hvis man er til laid-back americana, så er Tres Chicas lige sagen, og den nye omgang sange er om muligt endnu mere tilbagelænede end de første… Kim mener, at pladen er mere poleret end debuten, og det kan da godt være, men efter at have lyttet til den det meste af aftenen i går, må jeg sige, at det er en umanerlig dejlig skive…

Fra Neil Youngs arkiver: Long walk home

11. september 2006

Se videoen her: (Quicktime) eller her (Win Media).
Neils kommentar til den gamle sang er:

“The president says that it’s time to legalize secret prisons around the world, run by our CIA.
Traditional American values say that is not right.
But we do need to be vigilant. We the people have an opportunity to stand up to the terror around us, and also to the undoing of the national fabric. We have the power and the right to preserve our way of life for generations to come.
Will we let congress back the legalization of terror torture camps around the world?
If this country is in such grave danger that we need all these illegal things that the president has done to be legalized retroactively, if our very way of life is threatened by “fascist� terrorists in Iraq, if we need to defeat them there to stop them from coming here, then why does the president not call for the draft to be reinstated?
Would that not be the logical solution for the situation the president says we are in? Our military generals tell us we are under-manned and stretched to the limit.
However, even talk of a draft now would ensure that our Republican incumbents would lose the elections.
This begs one more question.
Does this mean soldiers who are returning to Iraq for the third and fourth time might have been replaced by fresh troops had it not been for the political fallout of the draft? Are our troops in harms way for three and four tours in Iraq for political reasons?
We all want to fight terrorism. Why do the same 150 thousand troops have to do it over and over again?
It is a long walk home.

Nemlig…

David Crosby – endnu en boks…

11. september 2006

Medens Crosby, Stills, Nash & Young turnerer de amerikanske landeveje tynde i deres alternative fuel-drevne turbusser udsender Næsehornsforlaget en boks med musik af David Crosby. Før eller siden ender alle åbenbart i en boks (hæ-hæ…).

Både før, under og efter C,S,N & Y’s storhedsperiode har de fire herrer udsendt soloplader – især Young, den ukuelige individualist. Ser vi et øjeblik bort fra Youngs imponerende række af plader, så det kendetegnende for de øvrige, at deres første soloprojekter har været af meget høj kvalitet. Såvel Hollies-veteranen Graham Nash’s Songs for Beginners, som Steven Stills første plade og David Crosbys debut If I could only remember my name indeholder sange af høj kvalitet, der stadigvæk holder. De efterfølgende plader har derimod været af svingende kvalitet. Groft taget.

Nu får man så mulighed for at se på udviklingen i Crosbys produktion med boksen “Voyage”, der følger mandens karriere fra hans tid i The Byrds (8 Miles High), over perioden med de tre øvrige med sange som Guinnevere, Almost Cut My Hair og Long Time Gone, til perioden fra 1977 til 2004, hvor hans liv har været præget af stofmisbrug, men også af samarbejdet med hans genfundne søn James Raymond i bandet CPR. Blandt ekstramaterialet på cd’erne finder man en jamsession med afdøde Jerry Garcia fra Grateful Dead og demoversioner af gamle sange som fx Deja Vu. Hvis man ikke er inkarneret fan af Crosby kan man også nøjes med at anskaffe sig eller måske låne genudgivelsen af If I could only remember my name, der kommer en udvidet osv. udgave (og også indeholder Garcia-jammet…) med videoer osv.

Endelig skal det nævnes at Crosby nogenlunde samtidig udsender sin selvbiografi med den sigende titel Since Then: How I Survived Everything and Lived to Tell about It…

Gotisk Country! – In the Air – Handsome Family

9. september 2006

Som kom den omsider, pladen In the Air med duoen The Handsome Family. Selv om det er lørdag, og selv om posten ikke er helt pålidelig i weekenden…Det viser sig, at der oven i købet er en bonus-video med ;-). På bagsiden af coveret ligger to geder i det grønne og har det rart. På forsiden er der, som man måske kan se på det lille billede i foregående indlæg, en grøn mark. De synger om stakkels Leonore, den triste mælkemand, om når helikopteren kommer, om for meget vin, bedstemor og den smukke brud. NME sammenligner de to med Nick Cave og Johnny Cash.  Mojo kalder stilen “dark, elemental, mischievious, BEAUTIFUL gothic country”. Gotisk country! Ja, hvorfor ikke. Den kan få lov at ligge på afspilleren, kan den.

Bob Dylan “Modern Times” nr. 1 på hitlisten…

7. september 2006

Det er 30 år siden, Dylan sidst var nr. 1 på hitlisten med et album, men nu er det sket igen. Dengang var det med det fine album “Desire”. Det skyldes nok al den blogomtale…

Medens vi er ved mesteren, så kan man – også i NME – læse, at der skal afholdes en Tribute-koncert til fejring af ham-selv i N.Y. Koncerten finder sted i Lincoln Center d. 9/9 (hvis nogen skulle være i nærheden…), og listen over optrædende omfatter:

Læs mere »

The Handsome Family

3. september 2006

Jeg har forsøgt mig lidt – kun lidt – med ebay-auktionen. Uden det store held. Jeg skal nok lige lære, hvordan man gør. Men, også en blind høne finder, som bekendt, et korn. I går vandt jeg en plade med The Handsome Family, som jeg tidligere har omtalt (de nedenfor). Pladen hedder In the Air og er fra 2000.  Min ven, Kim, var meget begejstret for dem, så jeg har fulgt dem lidt siden. Også, fordi de lægger vejen forbi århus i denne måned. Her har de tidligere givet en såkaldt mindeværdig koncert i 2000. Magasinet Uncut, som Klaus abonnerer på, beskriver dem således: “The Handsome Family – as funny as fuck, as sweet as love, and as serious as death”. Det kan vist ikke være helt tosset.

Læs mere »

Bob Dylans rødder

3. september 2006

I et tidligere indlæg omtalte jeg den fornyede interesse for Karen Dalton og Peter LaFarge, som Bob Dylans kærlige omtale har udløst. Ved et tilfælde opdage jeg, at musikbladet Mojo har udsendt en hel cd med titlen The Roots of Bob Dylan. Den indholder flg.:

01. Sonny Terry & Brownie McGhee – You’d Better Mind
02. Julia Lee – Mama Don’t Allow It
03. Lightnin’ Hopkins – Baby Please Don’t Go
04. Muddy Waters – Rollin’ Stone
05. Karen Dalton – How Did The Feeling Feel To You
06. Richie Havens – High Flying Bird
07. Josh White – Good Morning Blues
08. Hank Williams – Lost Highway
09. The Country Gentlemen – House Of The Rising Sun
10. Cisco Houston – Dark As A Dungeon
11. Charlie Pool & The Nort Carolina Ramblers – White House Blues
12. The Steple Singers – Uncloudy Day
13. The Highway Q.C.’s – Working On The Building
14. Big Bill Bronnzy – When The Sun Goes Down/Going Down This Road Feeling Bad
15. Thelonious Monk – Ruby, My Dear

– som man ser, er Karen Dalton repræsenteret på skiven. Han har ikke nogen dårlig smag.. Der udkom i øvrigt en lignende plade i 2000 med title The Early Blues Roots of Bob Dylan (Catfish). Den kan man få mere information om her.

Pet Sounds – fylder 40 år

3. september 2006

Ja, da. Tiden går. Og nu fylder en af mine favoritalbums – The Beach Boys’ svar på Sgt. Pepper (el. også er det omvendt) Pet Sounds – fyrre år. Jeg har tidligere nævnt det. Det markeres – selvfølgelig – med endnu en særudgave, og ikke blot en expanded og remastereded fidus. Næh, hør blot:

” The deluxe, limited-edition suede-feel [!] CD/DVD-digipack features the classic album in Mono, Stereo, Dolby Digital 5.1 Surround Sound and Hi-Res 96 kHz/24-bit PCM Stereo mixes, rare and previous unreleased promotional and documentary film footage, and a photo gallery of classic band images from the era. A deluxe, double colored vinyl package, limited to 10.000 numbered copies worldwide presents Mono and Stereo mixes of Pet Sounds in a gatefold sleeve” (iflg. Stereogum)

Hvad er det nu lige, man skal med et ruskindslignende cover? Godt man har det gamle. Måske man skulle nøjes med at fejre jubilæet ved at spille den gamle skive. Sådan som det lød dengang, ørerne var uskyldige og modtagelige for nye toner – og alt var mono…

PS. Jubilæet fejres også med en række podcasts, og man kan hente to af dem på Stereogums side. Resten på ITunes.

Doc Pomus – så kom den endelig…

1. september 2006

Et bump på dørmåtten og så var den her, den længe ventede Tribute to Doc Pomus: Till the Night is Gone. Plastikkassen var i en ynkelig forfatning, men til gengæld var cd’en og den lille bog i bedste stand. Og så slap jeg både for at betale moms og told, selv om prisen oversteg grænsen for begge ;-). Det var dagens anden gode nyhed (den første var den med novellerne på DR).