CAPAC

I den verserende debat om købesex ser man til stadighed ordene “sexarbejde” og “sexarbejdere” på tryk. Og jeg som troede, at sex og arbejde var to forskellige ting!? En ting er vel, at nogle mennesker tjener penge ved at sælge sex, men derfor behøver det vel ikke at være et arbejde. Der er også kuponklippere og spekulanter, der tjener (gode) penge uden at arbejde. I min ordbog står der, at arbejde kommer fra tysk og betyder “slid” og “møje”. Sådan skulle det vel helst ikke være, når det handler om sex. Eller hvad?
Måske handler denne sprogbrug om, at vi i den nyliberalistiske danske virkelighed især har en målestok for tings værdi: arbejdet. Arbejder du, så er du noget. Fx avisbud. Arbejder du ikke, så er du i en eller anden forstand uden for. Det gode selskab. Luder, socialklient, pensionist osv. Arbeit macht virkelig frei.

Som tidligere beskrevet i denne blog skal ledige fra og med 1. januar i år hver uge bekræfte deres jobsøgning ved at aktivere deres cv på www.jobnet.dk. Og da denne absurde, pavlovske regel blev indført forudså flere, at det ville føre til en yderligere administrativ belastning af jobcentrene og til frustration hos alle de ledige, der ikke havde tilstrækkeligt med it-kompetencer osv. I dagens avis kan man læse, at Københavns jobcenter er blevet “bestormet” af ledige, der ville sikre sig, at deres tilmelding var i orden. 10.000 flere henvendelser i januar måned. Og det skal ses i lyset af, at jobcenteret har ansat fire (!) ekstra medarbejdere til at klare “problemet”. Jeg kan mageligt forestille mig den frustration, som arbejdssøgende ledige med utilstrækkelige it-kundskaber føler i den situation. Det er absurd og uværdigt.

I den fortsatte saga om den lovløshed, vilkårlighed og nedværdigende behandling, som ledige medborgere møder i dagens Danmark, så vil jeg gerne henvise til Fru Møllers seneste beretninger fra sine egne erfaringer. Beretninger, der med al ønskelig tydelighed viser, hvor horrible, hvor absurde, hvor latterlige de betingelser, ledige stilles over for, er. Læs med hos Fru Møller – også kaldet Valkyrien.

De just omtalte skærpede krav til de arbejdsledige møder nu kritik fra de store faglige organisationer FTF og LO. Bente Sorgenfrey angriber beskæftigelsesministeren for at tilsidesætte lovgivningen i sin enerådige skærpelse af de lediges rådighedspligter. Beskæftigelsesrådet har ikke været rådført i sagen. Arbejdsmarkedsdirektoratet mener, at der kun er tale om en “vejledning”, hvilket man må sige er en yderst tendentiøs fortolkning af det påbud, de ledige møder. Interessant er det også, at Michael Svarer, professor i økonomi ved århus Universitet, vurderer, at de nye krav slet ikke behøver at blive fulgt. De ledige vil fortsat kunne nøjes med at søge fire jobs pr. måned – uden at møde sanktioner. Holder denne fortolkning mon?

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har drejet på tommelskruerne igen over for de ledige. Ledige skal “med øjeblikkelig virkning” søge fire fuldtidsstillinger om ugen, mod fire om måneden før. Strategien er lysende klar: Vi – dvs. beskæftigelsesministeren – skal blot blive ved med at presse de ledige med flere aktiverende regler og forordninger, så vil den sidste rest af ledighed sikkert forsvinde. Hjorth Frederiksens våde drøm: Et kapitalistisk samfund, der har afskaffet ledigheden. Men konjunkturerne er ved at vende – der tales om recession etc. – og Frederiksen vil blive revet ud af sine dagdrømme, ledigheden vil stige igen – og det vil stå tydeligt for enhver, at det eneste hr. Frederiksen har opnået er at skabe helt urimelige forhold for de ledige (og dem, der skal kontrollere dem…) og ikke har sørget for, at virksomhederne får fat i de kvalifikationer, der gået til spilde, fordi akademikere overlever som postbude, hjemme- og pædagogmedhjælpere osv.

Læs Arbejdsliv og klapjagt – og Det arbejdende folk. Lad protesterne blomstre!

Så kom den da. Undersøgelsen, der dokumenterer ikke mindst jobcentrenes afmagt, når det handler om kvalificeret støtte og rådgivning til ledige akademikere.
Medens den generelle arbejdsløshed er faldet til under 75.000, svarende til 2.7 % (vi ser lige bort fra udregningsmetoden her…), så er akademikerarbejdsløsheden kun faldet til 4.3 %. Og en af forklaringerne er, at jobcentrene – som det var tilfældet med forgængeren Arbejdsformidlingen – ikke er, som det udtrykkes, gearet til at hjælpe ledige akademikere, hvilket enhver ledig akademiker vil kunne skrive under på. Tværtimod oplever man at blive modarbejdet (jf. mine egne tidligere beskrevne erfaringer) og demotiveret.
De nye undersøgelser, der er foretaget af henholdsvis Gads Research og Akademikernes Centralorganisation, afslører, at akademikerne føler sig på Herrens Mark, når de møder jobcentrene, men også a-kasserne og de private konsulenter (trejdepartsaktørerne).
Hvad akademikerne møder til hudløshed er: informationer en masse om ledighedsreglerne og – kontrol af deres jobsøgning.
Igen skinner det igennem, at alle behandles ens i systemet. Nemlig som arbejdskraft slet og ret. Alle er “et fedt”.
Sådan var det måske relevant at betragte de ledige i industrisamfundet. Men i det såkaldte viden(s)samfund, hvor folks kvalifikationer, “kompetencer” og erfaringer står helt centralt er det en arbejdsmarkedpolitisk anakronisme.

Capac har flere gange harcelleret over Beskæftigelsesministeriets seneste stramning over for de ledige: At de som pavlovske hunde skal aktivere deres cv på jobnet.dk for at få deres dagpenge. Senest fandt en fornuftig mand ud af at lave et computerprogram, der kunne gøre det meningsløse arbejde med at aktivere cv’en en gang om ugen.
Men-men… Nu kan man læse, at jobnettets nye system slet ikke fungerer. Man skal i princippet bare trykke på en knap, men knappen findes ikke på siden! Alligevel er de pligtopfyldende ledige blevet overhældt med trusler om tab af dagpenge etc. Fordi de ikke trykkede på den knap, der altså ikke er der…
Nu er de ledige så henvist til, at telefonere til jobcenterne for at fortælle dem, at de – altså jobcentrene – ikke har installeret den knap, der skal bruges, og derfor ikke kan trække folk i dagpenge.
Situationen illustrerer vist med al ønskelig tydelighed jobcentrenes impotens og aktiveringshysteriets dybe absurditet. Enhver rettænkende politiker – uanset politisk orientering – burde sætte en stopper for det her cirkus og den udvikling, der i gang omkring “aktiveringen”.

Som tidligere omtalt er ledige fra 1. januar forpligtet på,at gå ind på jobcentrenes hjemmeside jobnet.dk og aktivere deres obligatoriske cv. Glemmer de det en enkelt gang, så falder der brænde ned i form af udeblivende dagpenge. Denne nye regel illustrerer med største tydelighed aktiveringens idioti, myndighedernes tunnelsynede fokuseren på kontrol og på at indføre at indføre regler, der har til hensigt at forhindre ledige i at foretage sig andet (fx efteruddanne sig) end at søge jobs og sidde og glo på jobnet.dk
Den nye regel er allerede blevet kritiseret for at glemme alle de borgere, der ingen edb-erfaringer har. Men kritikken er blevet afvist ved at sende disse mennesker til de i forvejen overbebyrdede medarbejdere på jobcentrene og a-kasserne. Derfor måtte det jo ske: En edb-kyndig, dr. scient Søren W. Rasmussen, har udfærdiget et program, der automatisk kan foretage aktiveringen af den enkeltes cv. Programmet er lagt ud på www.checkjobnet.dk og kan hentes her. Til Metro Xpress udtaler skaberen af programmet som begrundelse for opfindelsen: ” De svageste ledige har mere end svært ved at honorere kravene. Nogle af dem har overhovedet ingen erfaring med it. Og man gør dem næppe mere arbejdsparate ved at fortælle dem, at de er kvaj­pander til it”. Men det må nok betragtes som en macguffin, for hvad skal it-kvajpander med et program, når de end ikke kan bruge en computer? Rasmussen har selv smagt ledighedens ubehagelige situation, og det er nok i denne sammenhæng den rette begrundelse skal findes. Han påpeger nemlig også det absurde i, at ingen kan kontrollere, hvem der faktisk aktiverer den enkeltes cv. Måske er det konen, datteren, en ven eller en helt fjerde, der gør det for den ledige.
Beskæftigelsesministeren er selvfølgelig rasende på programmet og vil undersøge om det er ulovligt og evt. forbyde det. Det er forstemmende, at beskæftigelsesministeren ikke kan se reglens groteske karakter. Den ændrer ikke en tøddel ved den lediges jobsøgning, men blot er med til at gøre det paranoide aktiverings-idioti endnu mere udtalt. Det bliver mere og mere klart at regeringen ikke har andet at tilbyde de ledige end at gøre livet surt for dem, så længe de er på dagpenge. Og det må være ethvert fornuftigt tænkende menneskes ret at protestere mod og modarbejde sådanne absurde tiltag.

Medens beskæftigelsesministeren slår knuder på sig selv for at finde mere arbejdskraft til det hungrende arbejdsmarked, så producerer samme arbejdsmarked syge medarbejdere en masse… I dagens avis kan man således læse, at antallet af danskere på sygedagpenge (ca. 90.000) i 2007 var større end antallet af arbejdsløse på dagpenge! De samlede udgifter beløb sig til 14 milliarder. Bag undersøgelsen, der blandt andet bygger på kommunernes egne statistikker, står AE-Rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), som samtidig opfordrer til, at man gør noget ved problemet. Så vidt jeg husker var dette problem ikke med, da beskæftigelsesministeren forleden præsenterede regeringens jobplan!? Det ville ellers være oplagt at gøre noget ved det problem, når beskæftigelsesministeren nu mener, at det er så vitalt for mennesker at være i arbejde… Måske det var vigtigere end fiflerier med supplerende dagpenge?

Det forlyder, at regeringen i dag kl. 13 vil kaste en lang række mennesker ud i fuldtidsarbejdsløshed, idet man vil halvere den periode, hvor man som ledig kan få supplerende dagpenge. Det er jo også for galt, at nogle mennesker i en periode af deres liv nøjes med deltidsarbejde, medens de jagter et fuldtidsjob. Det kan vi jo ikke have, når der er avisudbringnings-, rengørings- og hjemmehjælperjobs til alle, vel? Ledige er blot nogle samfundsnassere, der kun tænker på at gøre livet behageligt for sig selv ved at misbruge systemet. Må vi bede om noget Workaholicism! ((I går aftes bragte DR et indslag om den voksende “arbejdsnarkomani” i dette land. Danskerne gør i større og større grad arbejdet til indholdet i deres liv – på bekostning af familieliv og helbred. Set i lyset af denne udvikling er det selvfølgelig ikke overraskende, at regeringen har held med sin arbejdsmarkedspolitik…))

Tilbagespoling

Undervisningsminister Bertel Haarder og kulturditto Brian Mikkelsen har fået en lys idé (eller måske snarere et uigennemtænkt indfald). De to herrer er – i modsætning til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen – “bekymrede” over, at der går mellem 15 og 25 % med en kunstnerisk uddannelse rundt som arbejdsløse – helt eller delvist. Hvis man nu – vupti! – kunne forvandle dem til folkeskolelærere med en lille vaks meritløsning, så ville man samtidig kunne løse problemet med manglende folkeskolelærere med linjefag i musik og billedkunst.
Claus Hjort ville sikkert sige: Der er ikke brug for deres arbejdskraft som kreative mennesker, derfor skal de lave noget andet. Fx være billetkontrollører i Metroen.
Haarders og Mikkelsens idé rammer lige ind i en diskussion, capac har ført i denne blog: Om arbejde blot er arbejde – uden hensyn til det arbejdende subjekts uddannelse, erfaringer og andre “kompetencer” – eller om man skal differentiere, sådan som det faktisk sker på jobmarkedet. Vi lever i et såkaldt viden(s)samfund, hvor den enkeltes specifike kvalifikationsstruktur spiller en større og større rolle. Derfor er det håbløst, at man har indrettet arbejdsmarkedspolitiken (fx på ledighedsområdet), som om vi stadigvæk levede i industrisamfundet, hvor arbejde var et fedt.
Set herfra ville det være skønt om de kunstneriske fag fik en større rolle i folkeskolen. Men de pågældende kunstneriske arbejdsløse skal selvfølgelig selv afgøre om folkeskolen er noget for dem. Dernæst ville det være herligt, om man tog det samme udgangspunkt i forhold til andre veluddannede ledige.

Jeg burde være færdig. Mere end en uge med feber og andre gebrækkeligheder som følge af influenzaen. Det er gået ud over min søvn. Max. fem timer i gennemsnit er det blevet til i den forgangne uge. Alligevel har jeg passet mit arbejde hver dag. Og i dag har jeg oven i købet sagt ja til ekstra arbejde, fordi der er brug for det. Og så måtte jeg lade Falck hente den Orange, der lige pludselig ikke ville længere. Sandsynligvis er koblingen kaput. Og alligevel har jeg masser af energi. Hvor kommer den fra? I donno!

Næ, jeg har ikke glemt problematikken, hvis nogle skulle tro det. Men den artikel jeg vil skrive om emnet er ikke rigtig faldet i hak endnu. Jeg mangler en god vinkling på historien, så den for alvor kan få politisk brod og pondus. Den skal nok komme.
Til gengæld er jeg blevet ringet op af nogle (af de få) mennesker, der ihærdigt forsøger at gøre noget positivt for at nedbryde barrierer mellem erhvervsliv og veluddannede mennesker. Og samtalen bekræftede med uhyggelig tydelighed, hvad jeg flere gange har skrevet i denne blog: Voksne mennesker diskrimineres i såvel det offentlige som det private, når de er jobansøgere; der hersker mere eller mindre lovløse tilstande på aktiveringsområdet osv. Og som det venlige menneske, jeg snakkede med, sagde, så var det vigtigt, at “der var nogle der skrev og talte om forholdene”. Så skulle de nok gøre, hvad de kunne.
Det er rart at blive bekræftet, at der i al elendigheden også er lidt lyspunkter. Men der er lang vej endnu. Derfor er min opfordring endnu engang til alle, der er ledige (og bliver ledige…): Kæft op, kritisér forholdene, skriv om det og lad være med at acceptere ulovligheder og urimeligheder. Hvis ikke der protesteres, så sker der ikke noget. Banalt, men rigtigt.

I går kunne man erfare, at den såkaldte beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen – sammen med DA og Socialdemokratiet – var ude efter de supplerende dagpenge. I dag kan man så – ikke overraskende – læse, at ministeren fortsat mener, at der ikke skal gælde særregler for kunstnere. Endnu engang slås det fast med nagler, at arbejde er arbejde. Der skal ikke sondres efter folks erfaringer, kvalifikationer eller såkaldte “kompetencer”. Set fra beskæftigelsesministerens bord er alt arbejde et fedt.
Problemet er blot, at sådan ser virkeligheden ikke ud, når man vælger virksomhedernes eller de arbejdssøgendes synsvinkel. Virksomhederne søger veldefineret arbejdskraft. Og de arbejdssøgende vurderes på deres kvalifikationer og deres cv. Fx vil højtuddannede ledige opdage, at de ikke kan komme i betragtning til et ufaglært arbejde, fordi de enten er for højtuddannede eller ikke har “tidligere erfaring” fra jobbet. Et eksempel fra min sfære: En tidl. professor i kemi blev afvist til et job som apoteksmedhjælper…
Hvis det lykkes beskæftigelsesministeren og hans sympatisører at forringe mulighederne for at få supplerende dagpenge vil man givetvis tvinge mange kunstnere væk fra deres egentlige levevej.

Tilbagespoling

Endnu engang kunne man høre en borgerlig politiker synge med på den gamle sang om de arbejdssky ledige. Den såkaldte beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen udtaler i forbindelse med et forslag om at begrænse mulighederne for at få supplerende dagpenge (ved ansættelse på mindre en 30 timer om ugen): “For nogle mennesker er det jo en behagelig måde at leve livet på. Det har måske et undervisningsjob et eller andet sted, og så får de supplerende dagpenge ved siden af”. Der er tale om et “misbrug” i følge ministeren. Det problematiske er, at ministeren (endnu engang) retter skytset mod de ledige. Har arbejdsgiverne måske et ikke medansvar for problemet? Er der noget til hinder for, at arbejdsgiverne i en tid med påstået “historisk lav” ledighed konverterer deltidsjob til fuldtidsjob? Det må da ligge lige for! Beskæftigelsesministeren er fuldstændig blind for, at der er arbejdsgivere, der lukrerer på, at de kan droppe fuldtidsstillinger til fordel for deltidsstillinger og vikarløsninger.
Dansk Arbejdsgiverforening støtter forventeligt op om forslaget, til trods for, at de er de første, der kunne gøre noget ved problemet, hvis de ville. Og så støtter Socialdemokratiet også forslaget. Det parti bliver da også mere og mere virkelighedsfjernt..