Indlæg tagget med avis

ITunes – nu uden kopibeskyttelse

8. februar 2007


Her i bloggen har vi flere gange kommenteret udvikling inden for den digitale distribution af musik og de problemer, der er forbundet hermed. Dvs. problemer vedr. beskyttelse af kunstnernes rettigheder, kopisikring osv. Seneste kommentar var denne. En af de nyere tendenser går i retning af gratis, reklamefinancieret distribution af musik (Spacefrog).
Et andet problem knytter sig til den såkaldte kopisikring i forbindelse med køb af mp3-filer. En tilfældig søgning på Google vil afsløre, at fx DRM-kopisikringen giver problemer for mange købere. Og det største kommercielle distributør ITunes har længe stået over for det problem, at de primært måtte handle med personer, der havde en IPod, medens andre med andre teknologier måtte se sig henvist til andre udbydere. Nu kan man så læse (bl.a. i Berlingeren), at chefen for Apple, Steve Jobs, der står bag det succesfulde ITunes, vil fjerne kopibeskyttelsen fra ITunes produkter. Steve Jobs’ udmelding har rystet den konservative musikindustri; men han har en væsentlig pointe at gøre godt med. Han påpeger nemlig, at der er et paradoksalt forhold i handlen med musik. I 2006 blev der solgt 2 milliarder krypterede musiknumre via fx ITunes – men samtidig solgte de samme firmaer 20 milliarder numre, der ikke var behæftet med DRM, nemlig via cd’er og andre on-line-butikker. Jobs, der ud over at være en stor musikelsker også er en ferm købmand, kan godt se, at en fjernelse af DRM vil medføre et større salg…for ITunes. Jobs konstaterer, at DRM-sikringen aldrig har været nogen succes og ikke har ændret en tøddel ved den illegale downloading – og at 90% af al solgt musik ikke er krypteret, hvorfor der ingen grund er til at holde fast i krypteringen. Europæiske forbrugerorganisationer hilser forslaget velkomment, fordi de kun oplever problemer med DRM-sikringen.
Der er ingen tvivl om, at forslaget lægger et voldsomt pres på de andre musikudbydere, fordi Apple med ITunes har den største og mest omfattende butik. Så hvis de andre udbydere ikke kommer ud af hullerne og fjerner DRM, vil de se et stort salg gå forbi deres næse. Og det vil de nok ikke så gerne.
Blogbestyrerens gæt er derfor, at Steve Jobs idé vil sejre.

Opdatering 18/2: DRM “giver problemer for mange købere” skrev jeg ovenfor. Og i Wired Blogs – under overskriften Sådan forklarer du DRM for din far – giver Eliot en række eksempler på, hvilke problemer, man kan løbe ind i…

Et folks udslettelse

4. februar 2007

Rwanda i slow-motion. Sådan beskrev en dansk pressefotograf, hvad der sker i det afrikanske område Dafur. “FN betegner konflikten i DARFUR som verdens største humanitære katastrofe. USA kalder det folkemord. Mindst 200.000 er døde. Flere end to millioner er på flugt, og udviklingen eskalerer”, konstaterer Berl. Tidende. Imedens sidder det såkaldte verdenssamfund med hænderne i skødet og har “vigtigere” ting at tage sig til: En håbløs Irak-(borger)krig, The Never Ending Story om araberne og israelerne osv. Men Dafur, det er jo også bare i Afrika… God søndag.

Freud: At være en gammel gris

2. februar 2007

Det seksuelle er interessant, hvis nogen skulle være i tvivl. Tag et hvilket som helst kulørt ugeblad, og du vil se, at der bruges megen spalteplads på spekulationer om kendte menneskers seksualliv. Hvem kommer sammen med hvem? Hvem er blevet skilt fra hvem og hvorfor? En hel industri af nyfigne journalister og paparazzifotografer lever af at levere den slags sladder til læserne (for en ordens skyld: jeg læser dem også…). Og måske er det ikke så underligt. Kærlighedslivet fylder på godt og ondt meget i menneskenes liv. Hvad enten de vil erkende det eller ej.
En af de store forskere udi det menneskelige seksualliv var den kendte østrigske læge Sigmund Freud, der i starten af forrige århundrede udkastede en række teorier om det seksuelle; teorier, der lige siden deres formulering har været kontroversielle og uafrystelige. Freud var godt klar over, at det felt, han kastede sig over, ville møde modstand. Og sådan blev det. Der blev gjort ihærdige forsøg på at miskreditere hans person og hans forskning. En af de kendteste karikaturtegninger af Freud viser hans hoved formet af nøgne kvinder – og titlen er: What’s on a Man’s Mind? Freud som en gammel gris. Han må pr. definition være en gammel lidderbuk, når han hver dag beskæftigede sig med andre menneskers seksualliv og dets mentale skæbner. Denne tendentielt miskrediterende tanke er interessant. For man må spørge: Hvorfor skulle det være diskvalificerede for en mands forskning, at han havde et aktivt seksualliv, eller  for den sags skyld, at han var seksuelt afsporet i forhold til samtidens seksualmoral?
Det er en kendt sag, at Freud var godt og borgerligt gift og fik en masse børn. Det er også nogenlunde veldokumenteret, at fru Freud ikke var specielt interesseret i kønsakten, når den ikke lige stod i forplantningens tjeneste. Og det er også velkendt, at Freud i lange perioder havde Fru Freuds yngre søster, Minna Bernays boende i sit hjem. Derfor har tanken ikke ligget fjernt: Har Freud muntret sig på lagnerne sammen med den yngre Minna? Mistanken har ligget og luret i årtier. Freuds tidligere væbner og senere konkurrent Carl Gustav Jung mere end antydede, at frk. Bernays havde indrømmet en affære med Sigmund, hvilket Freud afviste som en jungiansk ondskabsfuldhed.
Nu mener en tysk sociolog at have fundet et “bevis”. I følge Franz Maciejewski skulle Freud og Minna den 13. august 1898 have indlogeret sig som ægtepar i en kro i de svejtsiske alper for at holde to ugers ferie. I kroens gæstebog står der, at “Dr. Sigmund Freud og frue” bebor rum nr. 11. Det er bevis nok, mener sociologen, på, at der var tale om en affære.
Mit ærinde her er ikke at kæmpe for Freuds ærbarhed eller forsøge at postulere, at Freud da sagtens kunne sove ved siden af sin 11 år yngre svigerinde uden at forgribe sig på hende. Næh, men som den kendte Freud-biograf, Peter Gay, udtrykker det: “Det er meget muligt at det sov sammen…men det gør hverken ham eller psykoanalyse mere eller mindre korrekt”. Det kan da ikke udelukkes, at Sigmund – oven i købet med Fruens velsignelse eller i hvert fald tavse samtykke – lod Sigmund og Minna dyrke kødets lyst i alpehytten. Freud studerede omkring 1900 de mentale skæbner, der kom ud af et borgerligt samfund, hvor det seksuelle blev dæmoniseret og fortrængt, og indså, at det seksuelle – drifterne – under alle omstændigheder ville komme til udtryk. Fx i mange borgerlige kvinders hysterier, altså alvorlige, belastende sindslidelser.
Problemet med denne såkaldte afsløring er, at mange af Freuds efterfølgere og elever har set en interesse i at fremstille ham som et ideal, en verdslig helgen, ja, en slags messias, der – med Freuds eget begreb – sublimeredesine seksuelle drifter til videnskabelig produktion. Freud kunne have gode grunde til at gå stille med dørene. Han kendte alt for vel Wienerborgerskabets tykke dobbeltmoral og dens vogter, fordømmelsen, og vidste sikkert, hvordan man både skulle holde facaden i orden og uplettet og samtidig finde afløb for sine seksuelle lyster. At han trådte ved siden af dydens smalle sti ændrer ikke i sig selv ved hans projekt, men viser blot at han var et menneske. Det gjorde vel heller ikke H. C. Andersen til en mindre digter, at han onanerede flittigt og registrerede hyppigheden i sine dagbøger? Mere om sagen kan læses i The Herald Tribune her.

Vi ved det jo godt

31. januar 2007

FNs nye klimarapport fortæller os igen, hvad vi jo godt allerede ved, selv om vi for det meste lader som ingen ting og fortsætter, hvor vi slap i går. At opvarmningen af vores smukke klode er menneskeskabt, og det kun er os selv, der kan ændre på det, i det omfang det overhovedet står til at ændre. Hvis vores børnebørn skal have en chance for at se isbjørne i deres rette element, hvis store dele af verdens befolkning ikke skal sendes ud på folkevandringer osv., så skal vi begynde at tage skeen i den anden hånd. Vi ved det jo godt. Trods Lomborg og Bush.
I dag kan man så læse endnu et lille tegn på en ændret bevidsthed omkring dette spørgsmål. En række pop- og rockmusikere med Red Hot Chilli Pepers, Sugarbabes m.fl. i spidsen opfordrer deres fans til at frikøbe C02-kvoter for derved at hjælpe med til at køle den varme planet ned. Man kan grine ad det, men måske er det ikke så tosset endda…

Er revolutionen lige om hjørnet?

31. januar 2007

Man skal læse meget, før øjnene triller ud af hovedet og ned på tastaturet. DR Nyhederne viderebringer oplysningen om, at luftfartsfunktionærerne i SAS vil have afskaffet arbejdsgivernes 100 år gamle ret til at lede og fordele arbejdet. Ledelsesretten er forældet, mener funktionærerne. Mit gæt er, at vis de kommer igennem med det krav, så venter der nye tider forude…

Hvorfor ikke Dansk Folkeparti med det samme?

31. januar 2007

Engang diskuterede jeg politik eller politisk engagement med en falleret Venstre-politiker i Esbjerg. Hans holdning til mine forbehold over for partidisciplin og topstyring var, at man skulle være medlem af et parti for at få indflydelse – og så var det egentlig ligemeget, hvilket parti, der var tale om.
Jeg var ikke og er ikke enig. For mig skal der være en klokkeklar sammenhæng mellem personens grundholdninger og en evt. parti-tagen.
Episoden rinder mig i hu ved læsningen af dagens avis, Tante Berlingeren. Her kan man læse, at den tidligere venstresocialist, kvindefrigørelsesfortaler, socialdemokrat m.m. Karen Jespersen på statsminister Fogh Rasmussens hjertelige opfordring nok træder ind i det tidligere bonde- og nu erhvervslivsparti Venstre. Der er blot en par småting, der skal på plads. Et håndslag på, at hun kan blive minister, når og hvis Venstre igen kommer til magten efter næste valg. Og i den dur.
Statministeren har – i et af sine efterhånden få klare øjeblikke – set, at Karen Jespersen for længst har markeret holdninger, der befinder sig langt inde i Venstres ideologiske patchwork. Blandt andet har hun samme holdning til “sammenhængskraften” i det danske samfund. Denne metafor for fremmedfjendskhed og nedgroet nationalisme og mental forhudsforsnævring. Måske er hun vitterligt så langt inde (eller ude…), at hun er helt derovre til højre, hvor forskellen på Venstrefolk og medlemmer af Dansk Folkeparti er helt udvisket.
Jeg ved da godt, at tiderne skifter (Bob) og – som en anden Socialdemokrat engang udtrykte det – at man har et standpunkt, indtil man tager et nyt. At vi bevæger os gennem livet, også politisk. Men ikke meget, vel? Jespersens spring til højre ligner mest af alt en vindbøjtel i orkan, manisk vendekåberi, opportunisme for fulde journalistiske og politiske gardiner. Det handler allermest om at have magt og ikke om, hvad den magt skal gøre godt for. Ud til højre! I mere end en forstand…
Læs også her.

Frisindets knæk

23. januar 2007

Som man kan læse ovre hos søvnløse Bo, så dokumenterer en af gratisaviserne i dag, at det står sløjt til med det danske frisind. Over halvdelen af de unge mænd mellem 15 og 24 år tager afstand fra homoseksualitet (sex mellem mænd). Endnu et tegn på, at oplysningen ikke har mistet sin aktualitet og at frigørelse er et vanskeligt projekt, der tager lang, lang tid…

Gay Parade i San Francisco

Opdatering, onsdag d. 24/1: Den mildest talt rystende undersøgelse gøres i dag til genstand for kritik af medieeksperter m.fl. Problemet synes, at være, at man ikke kan gennemskue, hvad der spørges om. Og der er forskel på, hvordan man stiller spørgsmålet, om unge mænds forhold til homoseksualitet. Er der tale om et spørgsmål om generel accept af homoseksualitet eller om den enkeltes eget, kropligt-seksuelle-følelsesmæssige forhold til homoseksualitet?

Musik, kopisikring og internet

23. januar 2007

Så sent som igår skrev bloggen her om den seneste udvikling i kampen for/mod kopibeskyttelse af digitale medier. I dag kan man så læse, at den internationale musikbranche holder møde i Cannes for at diskutere udviklingen. Dels ser det ud til, at det traditionelle musiksalg (cd’er etc.) igen i år vil falde, og dels ser det ud til at salget af digital musik vil fortsætte med at stige. Samtidig fremføres der kritik af branchens strategi fra egne rækker. Det hedder nu, at strategien har været forkert, fordi man har brugt for mange kræfter (og ressourcer) på en (måske håbløs) kamp mod illegal kopiering, og for lidt på at udtænke og udvikle nye distributionsformer. En af skurkene er den såkaldte DRM (Digital Rights Management), der støttes af blandt andet Microsoft. Problemet med DRM er blandt andet, at filer med DRM ikke kan afspilles i verdens mest populære mp3-afspiller, IPoden… Og det er jo, pænt formuleret, ikke særlig smart. Man kan så spørge sig selv, hvor alle IPod-brugerne får deres musik fra? Det hele er vel ikke egne ripninger…
Som blogbestyreren plejer at anføre: Det skal blive spændende at se, hvad de nye selvransagelser fører til.

Lille skat

12. januar 2007

Den siddende borgerlige regerings økonomiske politik hviler på et dogme: skattestoppet. Med sin stædige insisteren på skattestoppet – og det mere og mere usikre perspektiv: skattelettelserne – er Venstre, Konservative og DF de sande arvtagere af Glistrupismen, der grundlagde mistilliden til de danske skattesystem. I begyndelsen af regeringsperioden var det måske muligt at fastholde illusionen om, at regeringen blot ville beskytte borgerne mod at blive flået i skat. Men som tiden er gået bliver det mere og mere åbenbart for enhver, hvad skattepolitiken betyder: At kvaliteten falder på alle offentlige områder. Daginstitutioner, ældreinstitutioner, handicapområdet, uddannelsessystemet fra top til bund, den offentlige service osv. osv.
I dagens Berl. Tidende kan man læse, at en af de pålidelige økonomer, Christian Sørensen fra Syddansk Universitet, retter en voldsom kritik mod regeringens løfter om at fastholde skattestoppet de næste 5-10 år, sådan som det er blevet fremlagt af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Christian Sørensen citeres for at sige: “- Et permanent skattestop er uholdbart. Det vil blive mere paradoksalt, at vi har et overdådigt forbrug af fladskærme og andet – samtidig med at kvaliteten i børnehaver og vuggestuer bliver dårligere.
Skattestoppet har låst afgifterne på alkohol, tobak, energi, miljø og først og fremmest ejendomsafgifterne. Det betyder, at selv om priserne på disse varer skyder i vejret – som vi for eksempel har set det med ejendomspriserne – bliver statens indtægter ikke større.
– Statens indtægter vil gradvist blive udhulet af inflationen og vil ikke kunne følge med den normale løn- og prisudvikling. Og derfor kan udgifterne naturligvis heller ikke gøre det (…)”. Perspektivet er, at de såkaldte velfærdsordninger, dvs. kontanthjælp, dagpenge, folkepension osv. vil være umulige at opretholde på det nuværende niveau.
Det er altid heddet sig, at man skulle betale sin skat med glæde. Det mener jeg ikke. Men rettænkende politikere bør forklare danskerne, at man ikke kan have et velfærdssystem, hvis man ikke har mulighed for at financiere det via skatterne. Det interessante bør ikke være, hvor meget vi betaler i skat målt i procenter, men hvor meget vi har tilbage, når skatten er betalt – og, ikke mindst, hvilket samfund de betalte skattekroner giver mulighed for.
Da skatten blev skurken - Glistrup og Simon Spies

Wolf Biermann – gymnasiale erindringer…

8. januar 2007

Sådan kan tingene falde sammen så pudsigt. Forleden skrev jeg om den store digter Paul Celan, som jeg havde fornøjelsen af at “komme op i” til studentereksamen i tysk, og i dag fandt jeg et tillæg fra Die Zeit, som jeg havde medbragt fra turen til Berlin, men ikke havde fået læst. Faktisk lå hele den to måneder gamle avis og ventede på, at jeg fik mig taget sammen til at nærlæse artiklerne. Heldigvis kan de fleste af dem godt tåle det.
I selvsamme avis var der et to sider langt interview med den tyske digter og sanger Wolf Biermann, der fyldte 70 år i november 2006. Og igen måtte jeg slentre en tur ned ad Erindringernes Boulevard… Og det er jo altid en behagelig adspredelse i disse i mere end en forstand forkølede tider.
I min grammofonpladesamling har jeg en LP med Wolf Biermann. Den hedder Vent ikke på bedre tider! (på tysk, forstås!). Den er fra 1973, det år, hvor jeg afsluttede min gymnasietids ørkenvandring og skulle tage hul på mit livs post-øgledage – og hvor Biermann endnu boede i DDR, nærmere bestemt i Berlin Øst. Indtil han blev Ausgebürgert – landsforvist af DDR-autoriteterne.
Biermann kom egentlig fra Hamborg, hvor han voksede op med sine kommunistiske forældre, og da han var ganske ung slog han sig frivilligt ned i DDR, fordi han troede på de socialistiske og kommunistiske ideer og ikke på kapitalismen i vest. Netop derfor blev han en torn i øjet på magthaverne i øst, der ikke brød sig om, at nogen mindede dem om det tankegods, som de helst så forvist til glemslen eller til tomme rituelle taler og handlinger, men på ingen måde ønskede at omsætte til virkelighed.
Det var min – ligeledes kommunistiske – tysklærerinde i gymnasiet, der inddrog Biermann i sin undervisning. Og det til trods for, at hun som KP’er principielt nærede sympati for det østtyske stalinistiske regime. Hvilket blot siger noget om min kære tysklærerindes alt andet end indoktrinerende undervisning. Som den gode, fagligt velfunderede, holdningsafklarede og humørspredende lærerinde, hun var, vidste hun nok godt, at studenterne var intelligente nok til selv kunne tage stilling til tingene. En god underviser undervurderer aldrig sine elever. Som underviser forblev hun et forbillede for mig, og et strålende eksempel på, at man sagtens kan have en klar holdning til sit fag og samfund og lære de unge noget. Spørgsmålet er, om det modsatte er tilfældet, når det kommer til stykket!?
Her gennemgik vi så – og lyttede til – Biermanns kritiske og humoristiske Lieder om fx nedskydningen af Rudi Dutschke og titelsangen om ikke at vente på bedre tider…
Når man læser interviewet med den nu aldrende poet (der er fader til en dreng på fem år…), så blive man slået af mandens usvækkede kritiske sans og hans uforlignelige håndtering af det smukke tyske sprog. Et virkeligt læseværdigt interview.
En af de anekdoter, Biermann fortæller, gjorde et stort indtryk. Biermanns far blev interneret i KZ-lejr på grund af sin indsats i modstandsbevægelsen (hvor han bl.a var med til at sabortere skibe i Hamborg havn), og derfor fik den lille Wolf kun sin fader at se to gange om året af en halv times varighed. Faderen døde i KZ-lejren. Alligevel formåede moderen at knytte faderen og drengen tæt til hinanden. Det gjorde hun ved, at hun hver morgen sørgede for at der lå et stykke slik eller lignende et bestemt sted i lejligheden. Hun fortalte Wolf, at det første han skulle om morgenen var at hente denne godbid, hvorpå hun fortalte om den møjsommelige vej, der havde ført godbidden fra fængslet over heden osv. og frem til den lille dreng. Sådan knytter man emotionelle bånd.

Wolf Biermann - dengang......og nu

Johnny Depp aka Capt. Sparrow aka Freddie Mercury?

29. december 2006

Det er den engelske avis The Independent, der lufter et rygte, som nok skal få min Depp-tilbedende datter til at spærre gluggerne op og spidse de nuttede små ører: Den musikelskende og -udøvende Johnny Depp, der har megastor succes som sørøverkaptajn for tiden, er vist nok udset til at spille hovedrollen i en film om Freddie Mercury, den af AIDS døde forsanger i rockgruppen Queen. I følge rygtet skulle selveste Robert de Niros produktionsselskab Tribeca Productions stå bag ideen. De Niro har tidligere sponseret de resterende Queen-medllemmers musical We Will Rock You, der er inspireret af gruppens egen historie og indeholder sange fra gruppens sangkatalog.
Depp som Edward Saksehånd

Hvordan går det så med integrationen?

27. december 2006

Jeg har tidligere udtrykt mig kritisk over for de såkaldte gratisaviser, og jeg står ved min kritik. De er i bund og grund overflødige. Men, det ændrer jo ikke ved, at de kommer ind ad døren, og – som nævnt – når det nu ikke kan være anderledes, så kan man jo godt læse i dem. Og – selvfølgelig kan der være læseværdigt stof i dem. Således har Nyhedsavisen, der med falsk beskedenhed kalder sig www.avisen.dk på nettet, en baggrundsartikel med overskriften “Tæv af far, tæv af bror, tæv af onkel”. Artiklen, der er skrevet af bladets Michael Lund, er en tør gennemgang af 17 skæbner, der tilhører elever i en københavnsk 9. klasse. Det er små historier om indvandrerfamilier, hvor vold er dagens ret, og hvor børnene får de ringest mulige chancer for at få en skoleuddannelse. Det er historier om børn, der får lov til at gå i arabiske friskoler i årevis uden at lære hverken at tale/skrive dansk på et acceptabelt niveau (=så de kan klare sig i hverdagen) eller andre fag. Det er historier om fædre, der har mistet den kulturelt bestemte autoritet og lader vreden gå ud over kone og børn – med skilsmisser og andre ulykker som følge. Og om andre mandlige familiemedlemmer, der er faldet igennem det sociale sikkerhedsnet og i frustration og vrede lader slagene hagle ned over deres kvindelige familiemedlemmer. Og det er også historien om en ung dansk lærer, der forgæves har forsøgt at råbe kommunen op vedr. det omsorgssvigt, der foregår – uden så meget som at få et svar på sine talrige henvendelser. Og så er det historien om en kommune , der dækker sig ind under bureaukratiske floskler som fx, at “der er dele af vores sagsbehandling, der skal strammes op”, når faktum er, at kommunen tydeligvis har svigtet totalt og ikke har levet op til sine forpligtelser. Læs selv – bliv klogere og mere deprimeret…

Nyheder, nyheder og atter nyheder

27. december 2006

Citat nr. 1:

»Når vi er kommet os over benovelsen over, at vi kan få nyheder alle vegne og blive opkoblet hele tiden, så tror jeg, at vi som forbrugere begynder at efterspørge en anden form for kvalitet. Måske noget af det, som nicheaviserne kan i dag, eller en helt ny form for journalistik. Det kan være i retning af skarpere holdninger, dybere research og perspektivering, eller det kan være medborgerjournalistik – lokal-lokal journalistik – hvor borgerne selv bidrager med nyheder, osv.”

Citat nr. 2:

“Interviewer: Det er ikke mit indtryk, at det er karriefremmende at være oprørsk journalist i dag?”
»Nej, men det er dét, som giver spændende journalistik. Hvis vi får ledelser, som kun styrer efter markedet, og journalister, som bare passer karrieren og har et godt job, får vi bare mere grød. Så får vi simpelthen en hammerkedelig medieverden, som bliver så glatpoleret, at folk kommer til at kede sig ihjel.«

af Lisbeth Knudsen (af)gået leder i DR. Læs hele interviewet her.

Lisbeth Knudsen

Lisbeth har også sin egen blog – Mediebloggen – hvor hun skriver om journalistik m.m. Den vil fremover være at finde i min linksamling.

Lisbeth Knudsen er lige blevet udnævnt til at være formand for Danmarks Journalisthøjskole. Så måske er der håb for den danske journalistik endnu…

Kulturgoder: Pissoirer, offentlige toiletter og lign.

16. december 2006

I denne blog følger vi nøje med i udviklingen på det område, der gælder muligheden for at få kropsligt afløb for dette og hint, når man ikke er inden for hjemmets fire vægge. Altså offentlige toiletter, pissoirer osv. Vi – pluralis modestiæ – har således omtalt den sympatiske Klaus Bondams interesse for at forbedre urinerings- og fækalisationsmulighederne i hovedstaden. Og nu fortæller DR Østjylland sørme også, at der skal ske noget i den jyske hovedstad. De penge, som blev sparet op i forbindelse med konflikten på børnepasningsområdet for nylig, skal komme de tisse- og bætrængende til gode. 10 millioner er afsat til nye toiletter. Så vidt så godt.

Men – for der er altid et men i denne blog – en ting er at opføre nye toiletter, noget andet er at sørge for at holde dem rene og indbydende for almindelige borgere og turister med behov. Generelt er det en skændsel, hvad man bliver udsat for her i lille Dynevang! For nylig var vi i Berlin og havde den positive oplevelse, at de offentlige toiletter blev bestyret af et firma med det sigende navn Mr. Clean. Aldrig før – bortset fra i private hjem – har vi set så pæne, rene og velduftende toiletter. Ganske vist skulle man betale cirka en halv euro (3-5 kr.) for et besøg, men det var pengene værd. Når man havde aflagt sit besøg, kom der en person og tørrede håndvask og toilet af med desinficerende midler, så næste gæst kunne få fornøjelsen af en rent besøg.
Og der var ikke behov for anti-narkoman-og-alkoholiker-belysning, fordi der hele tiden var opsigt med toiletterne. Her kunne danskerne lære noget…
pissehus

Pinochet er død

10. december 2006

Chiles fhv. militærdiktator meldes død. Endnu en af historiens store skurke slap for at se retfærdigheden ske fyldest…