Indlæg tagget med avis

Påsken står for døren

2. april 2007

Underlig verden. Man læser, at hver fjerde dansker tror på genopstandelsen. En tredjedel er i tvivl. Resten tror ikke. Og så går en avis i selvsving over, at danskere i folkekirken betaler 1-2 ugers nettoløn for at være medlem i foreningen. Det må folk vel selv om, ikke? Hvad betaler de ikke til det lokale fitnesscenter, FDM osv.? Kan man ikke finde nogle relevante nyheder at bringe, så kan man altid lave nogen selv. I sidste uge læste jeg, at en knægt havde fået bank i en skolegård. Han havde fået en mavepumper og et spark. Sådant kom ikke i avisen, da jeg var knægt. Ihvertfald.

Mistillid som styringsform

29. marts 2007

Historien er ironiker, det ved vi. Og det er ironisk, at vi har en regeringschef, der engang slog sig op pÃ¥ tanker om en minimalstat og nu – med sin siddende regering – har skabt en monstrøs stat, der styrer den offentlige sektor gennem et fintmasket net af teknikker, hvis rationalitet er: bureaukratisk kontrol og dyb mistillid til de offentligt ansatte. I hjertet af den offentlige sektor har man placeret en umættelig molok, der dagligt skal fodres med dokumentation, handlingsplaner, evalueringer, rapporteringer og andre tids- og ressourcekrævende aktiviteter. Men til hvilken nytte? Det har ikke skabt kvalitet eller større tilfredshed hos nogen – mÃ¥ske lige bortset fra dem i ministerierne. I dagens udgave af Politiken er der en særdeles læseværdig kronik, skrevet af otte mandlige administratorer fra Finansministeriet, der i et tungt, ydmygt, diplomatisk sprog, der bærer præg af de mange Ã¥rs balanceren pÃ¥ en knivsæg, fortæller en historie om, hvordan en intenderet frisættelse af de offentlige institutioner er endt i det modsatte: en ineffektiv, handlingslammet og kostbar sektor, hvor de administrative byrder i bedste fald hæmmer de egentlige opgaver, i værste fald umuliggør dem.
Det er tankevækkende, at det er en hÃ¥ndfuld loyale ledere, der sætter sig ned og skriver en sÃ¥dan kritik. Det er tegn – et tegn pÃ¥, at udviklingen er rivende gal.
Ã…rsagen til kronikken er den forestÃ¥ende “kvalitetsreform”, som regeringen har ønsket, og som i sit udkast tyder pÃ¥, at kontrollen og mistilliden vil skærpes yderligere. Hvis udviklingen skal vendes, sÃ¥ er det nu. Læs artiklen. Den fortjener det.

Brian Mikkelsen-sagen

17. marts 2007

Dagbladet Information vier adskillelige sider og en frontleder til sagen om Brian Mikkelsens alt andet end elegante forsøg pÃ¥ at intimidere ledelsen i DR. I artiklerne gives der en lang række eksempler pÃ¥, hvordan borgerlige politikere – fx den iltre Jens Rhode – har hetzet medarbejdere og ledelse i DR. Og lederen sætter sagen om emailen ind i den rette sammenhæng: Brian Mikkelsens kluntede mail er blot et lille slag i den kulturkamp, som højrefløjen har ført mod alt, hvad der lugter af ventreorientering, kulturradikalisme og radikal tænkning, siden den kom til magten.
Senest har den tidligere porno-model (se en anden blogs “dokumentation” her) og mavedanserinde Louise Frevert fra Dansk Folkeparti beskyldt Lisbeth Knudsen for at være i lommen pÃ¥ Socialdemokratiet, da hun sad i ledelsen af DR. Lisbeth Knudsen har afvist det som værende løgn og pure opspind og krævet af den folkevalgte pornomodel trækker sin uhyrlige pÃ¥stand tilbage. Læs ogsÃ¥ socialdemokraten Sass Larsens kommentar til Frevert-opspindet.
Opdatering: De foregÃ¥ende linjer er knap skrevet færdig, før Louise Frevert trækker sine infame insinuationer tilbage i pressen:” – Det er jo tÃ¥beligt, at jeg Ã¥benbart har lyttet til nogle rygter, som ikke har noget indhold, siger Louise Frevert. Jeg beklager meget, at Lisbeth Knudsen har taget det pÃ¥ den mÃ¥de.” Men siger Freverts tankeløshed ikke noget om klimaet i den borgerlige lejr?

I øvrigt kan man (gen)høre Plummer og Nissen udtale sig om forholdene i DR og forholdet til det politiske niveau pÃ¥ DR1 –> her. Og Weekendavisen bruger hele sin forside m.m. pÃ¥ samme sag.

En bøvet bøv

15. marts 2007

Jeg havde engang en mandlig bekendt. Han var i trediverne og single, som det hedder nu til dags, nÃ¥r man ikke har fundet et livsledsager med, hvad deraf følger. SÃ¥dan en – altsÃ¥ en livsledsager – ville han ogsÃ¥ godt have, men hun skulle leve op til hans forventninger og krav. Være en kloning mellem Jennifer Lopez og Dolly Parton i hendes bedste Ã¥r. Ret meget mindre kunne ikke gøre det. Og sÃ¥ skulle hun klare det hjemlige med børn, rengøring osv. For han skulle fortsat tage pÃ¥ weekend-ophold med soldaterkammeraterne nogle gange om Ã¥ret, tage pÃ¥ jagt- og fisketure i det jyske, dyrke triatlon og i det hele taget pleje sine “sunde” mandeinteresser. Han er, sÃ¥ vidt vides, stadigvæk søgende single…
Nu har Berlingske Tidende fundet navnet pÃ¥ sÃ¥dan en type: en bøv. Mænd, der ikke gider at være voksne. Og det er ikke det samme som at være en drengerøv…

Mikael Rothstein – og mistænkeliggørelsens retorik

12. marts 2007


Jeg har tidligere i denne blog udkastet det synspunkt, at “sagen” om Ungdomshuset blandt meget andet kunne anskues som en episode i en fortsat kulturkamp, der dybest set drejer sig om, hvilket samfund vi vil have? En kulturkamp, der i andre sammenhænge har været tematiseret som Opgøret med 1970’erne og de værdisæt, dette Ã¥rti menes at repræsentere.
Hvis man skulle være i tvivl om rigtigheden af dette synspunkt, så får man det bekræftet ved læsningen af en leder i dagbladet Jyllands-Posten fra den 10.marts.
Lederen “En røst fra fortiden” drejer sig om religionsforskeren og universitetslæreren Mikael Rothstein, der har fÃ¥et en klagesag pÃ¥ halsen, fordi han har angiveligt skulle have opfordret sine studerende til at deltage i demonstrationen til fordel for Ungdomshuset. Hans “forsyndelse” bestÃ¥r i at have tilkendegivet sine holdninger i en undervisningssammenhæng.

Jyllands-Postens leder er et vaskeægte stykke mistænkeliggørelsesretorik. Et retorisk lærestykke i, hvordan man – uden for alvor at gÃ¥ ind pÃ¥ indholdet af mandens tanker og argumenter – diskvalificerer og umuliggør ham ved simple retoriske greb. Grebet bestÃ¥r i sin enkelhed i at fremstille Rothstein som en potentiel farlig, samfundsskadelig anakronisme.
Rothstein beskrives som en person, der fremtræder og agerer som et moderne menneske; men i virkeligheden er et levn fra fortiden (dvs. de skrækkelige marxistiske halvfjerdsere): “SELV OM religionsforskeren Mikael Rothstein er en moderne mand, som vistnok ynder at følge med tidens tendenser, er det alligevel som at høre en røst fra fortiden, nÃ¥r han Ã¥bner munden.” At være en røst fra fortiden kan være uskyldigt nok i sig selv. Men i næste ombæring sætter mistænkeliggørelsens retorik trumf pÃ¥: “Det er et rent ekko fra 1970ernes universitetsmiljø, hvor de med de rigtige holdninger talte om værdirelativisme og repressiv tolerance, mens de hyldede massemorderen Mao Tse Tung, som han hed dengang“. Understregningerne er mine.
Det retoriske fif bestÃ¥r i at insinuere, at Mikael Rothstein pÃ¥ en eller anden mÃ¥de bag om de akademiske fraser (“værdirelativisme”, “repressiv tolerance” etc.) stÃ¥r i ledtog med Mao-sympatisørerne i halvfjerdserne. Med maoisterne. AltsÃ¥ med en sammenhæng, hvorfra blandt andet Blekingegadebandens medlemmer rekrutteredes…
Hensigten med mistænkeliggørelsen er alt andet end uskyldig. Uden at sige det direkte, taler lederen for en fjernelse af Rothstein som underviser, idet den i det efterfølgende sætter lighedstegn mellem faglighed, professionalisme og – holdningsløshed. Rothstein er uprofessionel, fordi han har tilkendegivet sine holdninger ergo…
Læs selv lederen. Den burde indgÃ¥ i enhver grundbog i journalistik og retorik som skræmmeeksempel pÃ¥, hvordan man snigløber en politisk modstander i stedet for at gÃ¥ i dialog med vedkommende. Og den er en illustration af – som jeg indledningsvis skrev – at sagen om Ungdomshuset er et led i en fortsat kulturkamp.

Bo i Jiggly Room gjorde mig opmærksom på denne leder.

Opdatering: I det hele taget fortjener mediernes rolle i hele sagen med Ungdomshuset at blive udsat for en “uvildig undersøgelse” af medieeksperter pÃ¥ universiteterne. Har de givet en nuanceret billede af, hvad der er sket? Se Anjas indlæg – og læs de henvisninger der er i hendes artikel.

Opdatering: Jeg vil gerne henvise til Carsten Fogh Nielsens kommentarer om demokrati, der er skrevet i forlængelse af diskussionerne i denne blog.

Ungeren ryddes

1. marts 2007

Med Steppeulvene i øret og billederne fra Nørrebro Runddel på nethinden, spørger blogbestyreren sig selv: Var der noget, vi glemte at få med dengang?

Opdatering: I følge Linda Solskin holdes der en FREDELIG sympatidemonstration i Ã…rhus i dag. Og et par andre synspunkter pÃ¥ rydningen: Mavepusteren og Henrik. Og der er flere derude i blogland…

klimakollaps

25. februar 2007


Med billedet af tre isbjørne, der har søgt tilflugt på et smeltende, udhulet isbjerg, på nethinden læser jeg en artikel i die Zeit om den seneste, endnu ikke offentliggjorte tredje FN-rapport om det globale klima. Rapporten giver menneskeheden maksimalt 15 år til at forhindre en regulær klimakatastrofe.
Hvis ikke udledningen af drivhusgasser senest i 2020 aftager substantielt, vil opvarmingen af kloden igangsætte processer, som menneskene ikke længere vil være i stand til at stoppe. Indlandsisen på Grønland vil forsvinde helt, og oceanernes surhedsgrad vil vokse alarmerende.
Rapporten foreslår en såkaldt multi-gas-strategi. Det er ikke længere nok at fokusere på CO2 alene; også væksten af methan-, lattergas og andre drivhusgasser skal begrænses væsentligt. Så det handler ikke kun om biler og kraftværker, men også om landbrugenes kvægbestande og kunstgødningsanvendelse.
FNs klimapanel (IPCC) foreslår en vifte af tiltag, der skal til for at ændre forholdene. Der skal satses massivt på biobrændsel, der skal produceres hybridtransportmidler og nye atomkraftværker. Men der skal også vælges andre afgrøder, fx rissorter, der ikke er afhængige af at vokse i vand, hvor udledningen af methangas er stor.

Skeen skal over i den anden hÃ¥nd, og det kan ikke gÃ¥ hurtigt nok, hvis vores børn og børnebørn skal have en fremtid, der er værd at leve i…

 

Microsoft idømt rekordstor straf for patentmisbrug af mp3

23. februar 2007

1.52 milliarder dollars skal Microsoft betale i erstatning i en sag om mp3-filformatet. Sagen, som MS har tabt, er anlagt af firmaet Alcatel-Lucent, der for to årtier siden var med til at udvikle mp3-formatet, der siden hen er blevet det mest populære komprimeringsformat til distribution af musik på internettet m.m.
Microsoft lavede sine licensaftaler med Frauenhofer Instituttet, der også var invoveret i udviklingen af mp3-formatet sammen med det franske firma Thomson og Bell Labs.
Alcatels pÃ¥stand har været, at MS’s licens bygger pÃ¥ to patenter, som udviklet før Frauenhofer kom ind i billedet.
Alcatel kræver en godtgørelse for de pÃ¥førte skader i form at af 0,5 % af den totale værdi af alle solgte Windowsstyrede computere…
Man skal nok forvente, at Microsoft vil appellere dommen helt frem til den højeste juridiske instans i USA, fordi der er rigtig mange penge pÃ¥ spil…

Leif Blædel – journalist

20. februar 2007

I denne blog har journalister nu og da været skydeskive for kritik og og så videre. Men, der er da også journalister, der gør faget ære. En af dem er Leif Blædel. Han er efterhånden oppe i årene (f. 1923), og der kan gå længe mellem, at der kommer noget fra hans hånd.

Engang skrev han for Information, nu skriver han i Weekendavisen. Allerede da han var ved Information, lagde jeg mærke til hans jordbundne, fornuftige skribentvirksomhed, der ofte havde det med at fjerne sløret fra meget af det forblommede vrøvl, der fylder de skrevne såvel som æterbårne medier. Et andet kendetegn ved Blædel er hans ubestikkelige forsvar for de journalistiske principper i et demokratisk samfund.

I sidste udgave af WA kommenterer har en af DR2s seværdige programmer – Chefredaktørernes Klub (ledet af Clemens Kærgård) – hvor debatten drejede sig om statsministerens angreb på DR i forbindelse med den noksom omtalte dokumentarfilm om krigen i Afghanistan. Deltagerne var Hans Engell fra Ekstra Bladet, Lisbeth Knudsen, tidligere DR, David Trads, Nyhedsavisen og Jakob Høyer, MetroXpress. Det, der er faldet Blædel for brystet, er, at de nævnte herrer from the Press helt uanfægtet og ukritisk modtog Lisbeth Knudsens beskrivelse af regeringens – åbenbart bevidste, ja, strategiske – bestræbelse på at dæmonisere Danmarks Radio.

Hun gav rystende eksempler på, hvor regeringens repræsentanter gentagne gange havde angrebet DRs nyhedsformidling og endda havde truet med, at det ville få økonomiske konsekvenser (licenspengene!), hvis ikke DRs medarbejdere makkede ret.

Det er da også – mildest talt – chokerende, at disse fire mandlige repræsentanter for store meningsdannende medier nærmest uden at trække på skulderen kan modtage vidnesbyrd om, hvad Blædel meget rammende betegner som et forsøg på en Berlusconisk kastrering af DR. Det er forstemmende, at højtsiddende chefredaktører ikke kender deres journalistiske rolle som de politiske magthaveres ubestikkelige kritikere. Godt, at vi har en gammel journalist som Blædel. Og godt, at han støtter op om Lisbeth Knudsen.

Anna Nicole Smith – R.I.P

9. februar 2007

Medierne meddeler, at Anna Nicole Smith er død. Muligvis på grund af indtagelse af ulovlige stoffer.
Den første gang, blogbestyreren hørte om Anna Nicole, var da hun var undertøjsmodel for det store svenske tøjfirma H&M. PÃ¥ – iøjnefaldende – fotostater kunne man se, hvordan hun præsenterede firmaets lingeri. Det vil sige: Ikke ret længe – for fotostaterne blev stjÃ¥let af unge mænd med interesse i dameundertøj og det, der er indeni… Hvil i fred.

Tilføjelse: Medierne er gÃ¥et i selvsving over den unge dames endeligt. Og man kan sÃ¥ begynde at undre sig over hendes mediegennemslagskraft. For ret beset er det jo ikke det store, hun nÃ¥ede at udrette, med mindre man regner det for en præstation at gifte sig til en formue og deltage i diverse boulevardblades sladderspalter. Forklaringen er nok ligetil: Anna Nicole genopfriskede store dele af den mytologi, der opstod omkring Marilyn Monroe, der stadigvæk stÃ¥r som sindbilledet pÃ¥ det store glamourøse BLONDINE i amerikansk og dermed vesterlands kultur…